Brearne tog afsted denne morgen på tour med bandet ind til Brisbane, hvilket betyder at selvom hun er i byen når jeg tager afsted har hun ikke nogen tid til at se mig og sige ordentligt farvel. Jeg mangler nemlig at sige farvel til hende og give hende det længste knus, hun sagde farvel til mig om morgenen da jeg lå i min seng og gav mig et kram fortalte Greg da jeg vågnede, men da var hun desværre allerede afsted.

Jeg tror måske bare jeg vil tænke lidt på den rare pige jeg kommer til at møde igen i Singapore, min dejlige lillebror, den smilende danske familie & alle jer rare venner og bekendte rare personligheder. :)

Den sidste uge har gået rigtig hurtigt. I mandags havde mig og Tejs en meget kedelig dag, men fik aftalt med vores engelsklærer at vi her torsdag, på vores sidste skoledag ville fortælle lidt om Danmark for klassen og svare på spørgsmål, efter så at have vist en dvd-powerpoint som Tejs havde lavet på hans skole tidligere, med et projekt om den danske kultur. Vi viste den idag efter at jeg mirakuløst (jeg har stadig ingen idé om hvad jeg gjorde) fik dvd-afspiller nummer to til at afspille dvd'en efter både den og den første afspiller modsatte sig og fortalte os det ikke var en dvd vi havde sat i. 'right'..
Ihvertfald var det en stor succes og til overraskelse for os også havde miss Haarding (vores engelsklærer) bestilt pizza til hele klassen fordi det var vores sidste dag i klassen, whoa. Desuden havde Crystal & Aaron (to elever jeg blev ret gode venner med igennem mine sløjdtimer) været ude og købe TimTams til både mig og Tejs. Jeg havde sagt jeg nok kom til at savne timtams, men nu har jeg så stadig lige to pakker at nyde til et par hyggelige aftener med familien eller barometer og en stor kop te eventuelt.

Idag var faktisk en ret god dag i skolen. Der blev udrakt adresser og mails fra mig og Tejs til en stor del af alle de dejlige venner vi har fået på skolen, samtidig med at alle lærerne og rektor løbende gennem dagen kom og sagde mange tak for den tid de havde med os og at vi var nogle dejlige drenge (gad vide om man kan stole på australske lærer.. hmm..) hvorefter skoledagen faktisk var ovre og vi blev overfaldet med kram og billedtagning.

Efter dette gik jeg op til skolen hvor Robyn underviser og der sad Aidan & Robyn og ventede i bilen så vi kunne komme over og drikke te hos Nanna. Nanna var i rigtig godt humør og fortalte at hun faktisk synes jeg var en meget sej dreng (tænkt at man nogensinde skulle høre man var cool fra en 94årig !) og jeg kunne jo kun sige igen at hun var en meget sej gammel dame. Derefter fik jeg endnu engang fikset hendes gamle båndafspiller så hun kunne fortsætte med sin oplæsningsbånd, og vi takkede af da vi skulle nå hjem og lave mad og spise inden der var spejdermøde om aftenen.

Spejdermødet var dog ikke udfyldt af noget særlig fast program, hvilket dog egentligt var meget godt for så kunne jeg det ene øjeblik lære scout'sne hvordan man lavede venskab-knobet, det næste øjeblik uddele tørklæder til de af Venturerne der nu var der, lade folk smage på dansk Anthon Berg Chokolade (tak fordi i sendte det, det har været en halvstor succes:) & det næste øjeblik læse gamle lejraviser fra det hemmelige arkiv. Tejs fik desuden underskrevet sin boomerang, mens jeg tror jeg overlader min til at blive hernede da de ikke indeholder nogen specielle minder andet end da jeg var helt lille og fik boomerangen tilbage i hovedet første gang jeg prøvede at kaste sådan en med resultatet næseblod. selve kastet var dog helt perfekt, jeg havde bare på det tidspunkt ikke lært at gribe. av.
Men ihvertfald var mødet meget hyggeligt, Venturerne fik mange tak for de gode oplevelser de har delt med os og et dansk KFUM-tørklæde hver som minde plus et lille flag, mens resten af gruppen fik grøn/blå danske hundredeårsarmbånd. Wallaby fik efter mødet vores adresser og lovede at han ville skrive et brev og sende lidt spejdertingel til os to også. Derefter var det bare hjem og redigere videre i billeder (som gerne skulle være uploaded på facebook snart) og tænke på alle de gode øjeblikke jeg har haft hernede med denne fantastiske familie og en hel bunke andre glade australske ansigter og selvfølgelig Tejs.

For lige at få resten af ugen med vil jeg prøve at forsætte på tirsdagen som egentligt var okay. Mig og Robyn bagte Kaffe-mandelkage igen (den var nemlig klart værd at bage igen blev vi enige om efter første gang) og hun skrev opskrifter på banan & blåbærmuffins ind sammen med en på simpel frugtkage som jeg går og stjæler af fra køkkenet op og ned af dagen, når jeg lige synes jeg trænger, for den er også bare super. Efter dette tog Brearne & Greg til Joey-møde og jeg hoppede under dynen for at hvile mig lidt. Da de kom hjem hoppede jeg under et tæppe i sofaen og vi derefter Die Hard 4.0, bevidst valgt da Greg synes det er ved at være overvurderet at folk er bange for computere en dag vil kunne lede til at mennesker kommer til skade. Han var meget overrasket da den var færdig, for selvom vi idag har sikkerhedsnet i de fleste computersystemer er det faktisk ret meget der kan styres hvis man bare har en computer, internet & de rigtige koder. Derefter gik vi drak vi rødvin og snakkede til lidt sent ud på natten for derefter at hoppe under dynerne i vores senge.

Onsdag var en yderst vidunderlig dag. Da jeg vågnede var jeg bare glad uden nogen grund og hoppede ud af sengen og ind under bruseren til et langt bad, hvilket var ret anderledes fra alle de andre dage indtilnu hvor jeg modsat har prøvet at gemme mig under dynen så lang tid som muligt..
Men det gjorde jeg ihvertfald, og da jeg så kom ud for at tage morgenmad med familien der var stået op i mellemtiden fortalte spurgte Robyn mig om jeg havde lyst til at tage i skole? Resten af dem undtagen Greg blev nemlig hjemme og holdt 'mental health day' som Robyn så fint betegnede det (på forsimplet dansk ; pjækkedag).
Vi spiste derefter morgenmad og Robyn & Brearne hoppede under dynerne igen, mens mig og Aidan så The Last Indian. Det passede lige med at filmen var færdig da Robyn & Brearne vågnede op til dagen igen, og derefter smurte Robyn ellers sandwiches og satte frugt og ginger-beer på en bakke som så blev nydt halvt i græsset og halvt på en madras på græsset.
Ginger-beer fandt jeg dog så ud af jeg ikke holder af, men den ville Aidan heldigvis gerne have, og jeg fik en rigtig øl istedetfor. Derefter klatrede jeg i det smukke hvide træ i haven, blæste sæbebobler fra toppen, hang på hovedet på en gren, nød den smukke udsigt, faldt ned, tog smukke billeder af alt omkring mig & blev taget billeder af tilbage.
Efter dette lagde jeg mig under et tæppe på madrassen og kiggede på træerne og den noget så blå himmel hvor solen skinnede klart og smukt lige henover taget og ned på os med kun en enkelt stor smuk sky til at dele det blå himmelrum. Robyn blæste sæbebobler henover mig som sprang på kinder som små kys og jeg blev pludselig overfaldet af en vis mystisk træthed som jeg lå der, og inden jeg selv lagde mærke til det var jeg fast asleep. Tre timer senere vågnede jeg op fra en god drøm af en hvalp der hoppede på mig, denne gang til et endnu smukkere syn end solen. Himlen var helt mørksort, kun med en svag rød skygge skinnede op over bjergene mens Stjernerne skinnede klart fra den helt mørke, smukke himmel. Jeg lå der i en halv time tror jeg inden jeg samlede madrassen og tæpperne sammen og gik indenfor. Indenfor var Robyn igang med at lave Ablefles (Australsk udtaleform af dansk ret; se Æbleflæsk) og Danish Meatballs (se Frikadeller nu du er igang :), og derved blev dagen ihvertfald ikke mindre god. mums.

Efter dette råbte Min & Robyns Kaffe-mandelkage på at blive nydt, hvilken den så selvfølgelig blev meget langsomt og frydefuldt sammen med æblecider, mens Thomas Buttenschøn sørgede for at holde den så gode, så gode stemning ved lige omkring os, endda uden at lade Australierne forstå et ord fra den smukke sangstemme.

Efter denne fantastiske dag var det helt umuligt for mig at falde i søvn, jeg sad til langt ud på natten og skrev tekster, tegnede & drak te og siden rødvin mens de sidste blåbær langsomt forsvandt fra bakken.

også var det torsdag som jeg vist allerede har fortalt om. :)

Imorgen er planen at jeg pakker og hæver alle penge i banken, for derefter om aftenen at køre til Brisbane og overnatte hos Robyns søster Linda om natten. derefter er det lørdag og flyet til Danmark venter. sandsynligvis bliver det fyldt med tårer af både de gladeste og mest triste.

vi ses en søndag i Danmark.

over and out.

Faktisk er en stjerne det samme som en sol. I vårt solsystem er det åtte planeter, etter at Pluto ble degradert til en stor stein, eller noe annet vi ikke vet hva heter. (Vi er ikke så flinke til å klassifisere størrelsen på ulike steiner - og har ikke helt oversikten over når en stein blir så stor at den kalles en planet, gitt at den går i bane rundt en sol, da.)

Programmet kan lastes ned fra denne siden - lykke til!

(du kan med fordel trykke på bildet for å få det større)

Det kan være verdt å nevne at de eneste stjernene jeg så med mitt ørnesyn, var de tre på midten litt nede på bildet (de er vel "beltet" i Orions Belte), resten dukket opp av seg selv :P

Rart å tenke på at sola gikk ned for aller siste gang i går.
Rart å tenke på at den aldri kommer tilbake.

Over oss er stjernene og under oss er jorda som blir kaldere og kaldere og kaldere.

Snart er det ikke mer mat. Snart er det ikke mer drikke.

Bålet blir mindre. Vi flytter oss nærmere. Det er ingenting vi kan gjøre. Det er ingen flere sanger og alle historiene er forlengst fortalt.

Bare tausheten og tomheten er tilbake.

*

Fredrik Hossmann

Stærkt inspireret af Reflexioner om stjerner, kommer jeg i tanker om en gammel tekst, MEN i samme nu ser jeg mig selv nærmest sådan udefra...med næsten bukdahlske aversionsøjne: 44-årig (ikke ung, smart og håbefuld ), nærvedognæstendigter, for sent at bygge noget forfatterskab på og ovenikøbet bosiddende i italiensk idyl. Hvem tror jeg lige, jeg kan narre?

***************

Hubbles haibun

Sørgemyg har sendt laverne ned, efter det rodnet af tanker, jeg så omhyggeligt havde plejet. Det må ikke ske igen. Derfor har jeg sat mig herude. Med numsen på en kold stub. Syslen under mig. Mælkeis over mig. Kulden krummer mig til en kuglekomet. Rosetta fortsætter støt sin lange rejse.
At bore – hverken mere eller mindre – indtil kernen, måske røve en hemmelighed.

tavs og ihærdig
under de visne blade
- natrenovation

**************

Mannen begynte å snakke. Det ene ordet grep det andre, og ordene ble til mennesker og dyr, til fortellinger og eventyr. Alt som han fortalte, glemte han i samme øyeblikk, men kvinnen beholdt historiene i sitt hjerte.

Hver kveld satt de sammen. Han fortalte og hun lyttet, og kroppene deres vokste sammen med ordene.

Etter hvert ble som barna deres ble født fortalte hun dem historiene videre. I hennes munn ble bildene rikere, menneskene og dyrene mer levende – et hav av ord og fortellinger fikk de å vokse opp i.

En gang, mens moren fortalte barna et eventyr, kom mannen forbi. Han stoppet og lyttet til eventyret – og det neste – og det neste.

Senere når mannen og kvinnen satt sammen – slik de engang hadde gjort – og mannen spurte om hun ikke kunne fortelle mer for ham. Så hun fortalte. Historie etter historie. Noen korte, noen lange – noen morsomme og noen triste.

Da hun endelig var ferdig, tiet mannen lenge mens de så opp i stjernehimmelen sammen.

– Hvordan, spurte han henne endelig, – hvordan er det at du kjenner alle disse historiene?

*

Fredrik Hossmann

Kva kan vi lære av slike undersøkjingar?

Iallefall at det ikkje blir mindre av dei i framtida. Både norge.no, no Forbrukarrådet, seniorsaka med fleire set opp kriterier og gjer sine vurderingar av om kommunane er gode eller dårlege utfrå desse. Og nyleg vart vi inviterte med i eit prosjekt der nokre forskarar skulle utvikle ein automatisk kvalitetssjekk av offentlege tenesteportalar. So spørs det kva for kriterier som vert sette opp der. Alle desse interessegruppene vil framstå i media som aktørar som definerer kva kommunane sine brukarar opplever som kvalitet.

Mi erfaring er at med ein bransje som framleis er i så rask utvikling, så er både brukarane sine forventningar, teknologien og tenesteprodusentane og i stadig endring. Det betyr at kriteria som gjaldt i fjor er for gamle neste år. Og vi må alle vidareutvikle kvalitet og service i takt med trendar i samfunnet. Kanskje er endringsberedskapen i organisasjonen den viktigaste satsinga for kommunane framover når det gjeld vidare tilpasning til den digitale kvardagen?

Kanskje er kvantitative mål vel så viktige for vidareutviklinga. Det hjelper lite med høg poengsum på ein informasjon på nettsida som brukarane faktisk ikkje lastar ned. Då kan det være vel så interessant å sjå kor stor del av innbyggjarane som faktisk brukar portalen til kommunen, MinSide eller Altinn. Og kva dei faktisk brukar dei til?

Jeg blir helt målløst over disse bildene fra Hubbleteleskopet, så vakre og praktfulle at man kan få tårer i øynene av mindre. Nederst finner du linker til alle bildealbumene og filmene hos NASA, for her er det bare plass til noen få av dem.

Reisen starter vi selvsagt med en vakker og imponerende takeoff med romferja, får skikkelig gåsehud av å se på de kreftene som er i sving her :-)

Praktfulle bilder du kan klikke på for å se dem i et større format:

Et enestående bildegalleri m/musikk fra Hubbleteelskopet:

Linker:

Et av NASAs bildesammendrag/showcase 

(man kan klikke på bildene for å få vite mer om dem)

Et av NASAs flotteste filmpresentajoner

Oversikt over bilder/filmer hos NASA

"Vil du ha en øl?"

Og du nikker, venter og møter hånda hans for å hilse.

"Henrik" "..."

Du får halvliteren, takker smiler og går tilbake til vennene dine. De sitter allerede å løser verdensproblemer. Du slår deg ned på den ledige stolen og får ikke helt med deg hva som blir sagt, fordi du er full og musikken er høy. Men du vet at disse menneskene er noe du må ta vare på. For det er dem som betyr noe, i en allerede fucked up verden.

I dag er det 19. desember, dermed får dere den 6. beste filmen 2007:

#6 – Ocean’s Thirteen

http://www.imdb.com/title/tt0496806/

Trailer:

Regi: Steven Soderbergh

Manus: Brian Koppelman og David Levien

Med: George Clooney, Brad Pitt, Matt Damon, Al Pacino, Ellen Barkin, Andy Garcia, Don Cheadle, Elliot Gould, Bernie Mac, Casey Affleck, Scott Caan, Shaobo Qin, Carl Reiner, Eddie Jemison, Vincent Cassell og Eddie Izzard

Spilletid: 122 minutt

Steven Soderbergh kommer med den andre oppfølgeren til hit-filmen Ocean’s Eleven. Han har visstnok også innrømmet at Ocean’s Twelve ikke var bra nok, og at dette er den oppfølgeren Eleven burde fått. Manusforfatterne har stått bak gode filmer før, som Rounders og Runaway Jury.

Danny Ocean samler gjengen igjen, etter at casino-eieren Willy Bank (Al Pacino) lurer en av de originale elleve, Reuben. Fantasifulle kostymer, forviklinger i Mexico, umulige ran og til og med hjelp fra skurken i nummer en, Terry Benedict. Alt er ingredienser i denne filmen.

Ocean’s-filmene må være noe av det mest underholdende jeg vet om. Et fantastisk stjernelag av skuespillere, som alle leker med rollefigurene sine, fantastiske kupp av kasinoer, genial humor (se Oprah-scenen mot slutten av traileren over…), konge musikk og masse cameos av kjente skuespillere som seg selv.

Denne filmen har alt det, og det funker så sinnsykt bra. Ja, det er et steg opp fra toeren, selv om jeg ikke syns den er i nærheten av så dårlig som mange andre sier (Bruce Willis som seg selv og Julia Roberts som en karakter som later som om hun er Julia Roberts (les det igjen, det gir mening) er veldig veldig bra). Men Ocean’s Thirteen tar steget opp, og ligger på kvalitet med originalen. En veldig bra oppfølger.

Skuespillet er så bra som du kan forvente av de involverte. Altså skikkelig bra. En stilig look visuelt sett, og sleng inn noen morsomme scener basert i Mexico, altså. I tillegg er det som alltid gøy å se Eddie Izzard dukke opp i den lille rollen sin.

Nesten perfekt ransfilm.

Den Høye Fotograf’s dom: 9/10

Andres dom:

IMDb: 7.1/10 (overraskende lavt, faktisk)

VG: Terningkast 4

Dagbladet: Terningkast 4 (Dette er riktignok til filmen Thirteen, fra 2003. Det er ikke lett for Dagbladet, de har litt problemer av og til. Begge filmene har jo thirteen i tittelen.)

Kommentarer og synspunkter mottas med glede, og følg med i morgen for plass nummer 5!

Og så vil jeg nyte det ved å gå ute. Om kvelden nå som snøen er her, og det er klart ute (så lenge det ikke laver masse snø ned da). Det er koselig. Og kanskje gå litt i butikker her for å se etter julegaver (som jeg ikke blir å kjøpe så mange av her nede).  Også kan jeg pakke inn de få som skal kjøpes her. Og kanskje gå en eller annen plass for å drikke kakao med krem. Nami.

Jeg liker å pakke julegaver. Merkelig nok er jeg ikke flink til det, men jeg liker det likevel. Det gir meg en god følelse. En julefølelse, og en undering over om mottakeren vil like den eller ikke. Det minner meg litt om hjemme, når jeg har brukt å pakke inn julegaver og sett på adventskaleder på NrK1 samtidig. Koselig blir det da.

Men slik lyster blir litt ødelagt, ikke så mye av oppgaven og ex.phil eksamenlesninga. Oppgaven blir ferdig, fordi det har jeg bestemt meg for (så kanskje jeg burde gjøre noe i dag snart?). Og lesninga til ex.phil kan jeg ta på ex. Granum er det er gratis påfyll på vanlig kaffe, iallefall her på Lillehammer. Og det liker iallefall jeg.

Det som ødelegger alt litt er oppussing av badet, som er ferdig i morgen. Og som vanlig ene naboen. Det er litt merkelig, hun har visst seg å være en av de verste naboene jeg har hatt på en måte. For det første så hadde ikke jeg trodd at det kunne skje, og for det andre så er det litt merkelig at hun blir det tatt i betraking alle de jeg har bodd sammen med.

Men nå i helga har de to andre naboene bestemt at vi skal vaske stua og kjøkkent skikkelig. Men pga oppussinga av badene så trodde jeg faktisk det var folk fra studensamksipnaden som skulle gjøre det. Det var iallefall slik jeg tolket det av lappen vi fikk for ca 3 uker siden. Slik virker det ikke som om de andre to har tolket det. For på dem virker det som om de bare vasker badet "mitt" og den lille gangen mellom hybelen min og den hybelen jeg deler badet mett. Og det syns jeg egentlig virker litt merkelig.

Men uansett, det var ikke det som irriterer meg mest. Her hvor jeg bor så er det en altan (vi bor i andre etasje) . På den altanen så er det veldig mye rot, som da har stått igjen fra folk som har bodd her tidligere som da aldri har blitt kastet. I følge en av vaktmestrene som jobber her så var det vårt ansvar å få bort, siden ikke alle var nye (dvs meg) fra høsten. Det var i tillegg til at de hadde for mye annet å gjøre til at de kunne kaste det.  Det skal vi visst ta nå i helga. Har de to andre bestemt. Det er også noe jeg ikke har lyst til, men det kan tydeligvis være det samme.

Uansett: i går da jeg snakke med naboen min (oh, yeah hun som irriterer meg), så presterte hun å si at det er mitt ansvar å få det kastet, siden jeg har bodd her lengst. Og det spiller tydeligvis ingen rolle hvor lenge alt har stått der, og at det var der før  jeg flyttet inn. Det er mitt ansvar likevel. Og som argumentasjon så brukte det at det ligger noen tomme hermtikkbokser der (som sikkert har blitt satt ut under rundvasking og blitt avglemt), iallefall en av disse boksene var noe hermetiskfrukt som hun da har kjøpt selv for ikke lenge siden. Både den tomme og hennes går ikke ut før 2010. Og dermed måtte den tydeligvis ha vært kjøpt nylig. Men jeg spiser ikke hermetisk frukt, så dermed vet jeg at jeg ikke har kjøpt den. Og jeg har værtfall ingen oversikt, eller så veldig detajert hukommelse, at jeg husker hvorvidt de andre som har bodd her tidligere har kjøpt det.

Jeg blir bare så irritert. Det er forsåvidt greit at det blir kastet (så lenge jeg ikke blir stuck med å gjøre det alene). Men alt skal kastes. Alt som ikke tilhører de som bor her nå. Som f.eks brukbart krydder skal kastes. Og vi skal visst også ha oppryddning i skapet hvor alle kjelene står også.  Så dermed når jeg flytter så vurderer jeg å være veldig trassig og ta alle kopphåndukene som er mine (dvs mesteparten) med meg når jeg flytter. De vil mest sannsynelig bli brukt, men siden alt som ikke har eier der tydeligvis blir kastet (uansett hvor brukbart det er eller ikke) , så "vet" jo ikke jeg om det vil bli kastet eller ikke. Barnslig? Ja, kanskje. Men det er jo mine, og det er jo jeg som bestemmer om de blir igjen her eller ikke.

Men jeg er bare glad jeg flytter snart. Jeg hadde ikke taklet å bo her helt fram til sommeren uten å bli tullete.  Men når jeg blir så irritert så lurer jeg bare på om det er rett av meg å bli det eller om det egentlig bare er dumt. Spesielt siden hun andre (som ikke irriterer meg så mye) ikke virker som hun blir det. Men samtdig så er hun mere ute, og gjør mere ting slik at hun ikke blir stuck med hu andre. Men det vel egentlig bare min egen feil at jeg ikke har kommet meg mere ut nå i høst