Jeg fikk den på onsdag og bildet er også tatt da, med mobilen. Jeg får ordne et bedre bilde når den er grodd, noe som ikke trenger å være så lenge til, siden den gror veldig bra.

Dette er altså min andre tatovering. Det begynte med snegletatoveringa jeg tok for å markere at jeg var kommet ut av skallet mitt som mann sommeren 2006:

Bakgrunnen er behovet for overgangsriter. Det å fortelle folk at jeg er transmann for første gang satte ikke direkte spor på kroppen. Jeg ønska også å sjekke hvordan jeg tålte smerte, med tanke på de operasjonene som kommer. Jeg trodde jo ikke det skulle bli så lenge til.

Denne gangen er det altså tittelen på debutboka Framandkar som er rissa inn i huden. Jeg har venta på å debutere sia jeg var liten, og når det endelig skjedde følte ejg behov for å markere det skikkelig.

Jeg tror det blir ganske lenge til jeg evt. tar flere. Jeg har bevist for meg selv at jeg tåler smerte (selv om det slett ikke er så vondt) og fått markert det jeg føler behov for. Det er tvilsomt om jeg får behov for å markere kommende utgivelser på samme måte. Og de endringene jeg skal gjennom for å få være mann framover, både hormoner og kirurgi, setter i seg selv merker på kroppen.

Man får gjerne spørsmål om man ikke er redd for å angre på tatoveringer, akkurat som med overgangen fra tilsynelatende kvinne til mann. Nei, jeg kommer ikke til å angre. Både snegleinteressen og den første boka mi er ting som alltid vil være en del av meg, med eller uten å komme fysisk til uttrykk på kroppen. Og det å fortelle folk rundt meg at jeg er mann er noe av det sterkeste jeg har gjort. Jeg kommer aldri til å skamme meg over å være transmann, men jeg nøler med å tatovere meg med et veldig tydelig tegn på det, fordi man aldri vet hvilke situasjoner man kan havne i. Det kan komme tider og situasjoner hvor det bør skjules.

Her kan man lese litt om tatovering. Tatovering som meningsdannelse er en veldig interessant artikkel.

Det samme gjelder Kroppsdekorering, helse ogidentitetsutvikling. Den fikk meg til å tenke på at tatovering er en form for å bevise at jeg tross alt har en viss kontroll over min egen kropp og en vilje til å ta den i besittelse, gjøre den til min. En slags territorialmarkering på et område med usikkert eierskap, et forsvar mot legevitenskapens råderett over den, et forsøk på å legmeliggjøre meg selv. Og sånn sett kan tatoveringer kanskje gjøre at jeg holder ut lenger med en kropp som på andre områder ikke føles som min og er overlatt til G.I.D.-klinikkens avgjørelser. Det er synd det ikke finnes noen god norsk oversettelse av empowering.

I gang med højt ukrudt stødte jeg pludseligt på vinbjergsneglen. Den blev selvfølgelig forskrækket og trak følehornene til sig. Kunne den tale havde det lydt "Jeg er ingen dræbersnegl".

Vinbjergsneglen er en velkommen gæst i haven, ligesom plettet gråsnegl. De er tilsammen grunden til at jeg ikke bruger sneglegift, sneglenematoder eller ølfælder mod snegle. De har en naturlig plads i haven, optræder i moderat antal og er ualmindeligt hyggelige at møde i haven. Snegle er også føde for skrubtudsen, så kun hvis vi får en voldsom snegleplage vil jeg prøve at ændre naturens balance. Det kan hurtigt blive aktuelt, da dræbersneglens ankomst blev meldt sidste sommer her i kvarteret. Derfor er jeg også særlig opmærksom på sneglene i år, kan jeg tage dræbersneglen i opløbet gør jeg helst det.

Leggetid nå (det merkes vel på humoren kan jeg tenke meg). God natt!

oppleve vårens "mørke side".

Edderkopper og insekter er jeg jo vant til, men når jeg i går måtte kaste

en svart snegl ut av gangen da synes jeg det har gått litt langt..

Gruer meg til de store brunsneglene våkner til liv.....:S ÆSJ!!

Jamen så få dog det terroristiske vagabond bløddyr tilbage i buskadset, så jeg kan få solen frem her i Madrid. Det er da ikke til at holde ud at skulle høre om sommervejr i DK, mens man sidder med grå skyer overhovedet her på Calle Pedro Antonio Alarcon...

Glem de snegle, der æder jeres krydderurter. De RIGTIGE dræber snegle, er dem der ligger og soler sig på vejen i Danmark, så jeg skal ud og lege Rihanna her i Madrid!! Jeg håber I vil hjælpe mig med at få godt vejr i næste uge, TAK!

Studio 500

I dag fikk jeg min aller første tattovering! Har jo tenkt på det i ti år, hvis ikke mer, men nå trengte jeg en manndomsprøve og en overgangsrite. Det gjorde vondt, men ikke så veldig. Jeg verken hylte eller grein og satt helt i ro. Flink gutt! Tror ikke jeg kommer til å dekke kroppen med blekk, men som markering var det en veldig fin ting å gjøre. Har litt lyst til å markere min litterære debut på samme måte. Vi får se.

Og det gjorde jeg.