Men iallefall. Orker ikke mer stress jeg nå. Har begynt å strikke! Lager meg sånn hals, eller hva det kalles. Blir ikke så pent men, det får gå. Har ikke strikka på en eevighet. Blir hull overalt, men det ser kanskje litt tøft ut? xD not. . Jaja. Den på bilde var ikke fin da, men det er sånn hals jeg mener ;P

Gjorde ikke egentlig noe spesielt i går da. Men for at dere alle skal vite det, så var jeg på skolen, og der snakka jeg blandt annet med karriereveilederen, eller rådgiveren da. For jeg lurer på om jeg har lyst til å slutte på media. Trives ikke der lenger føler jeg. Sånn fagmessig i allefall. Men ho sa litt av hvert, så nå er jeg ikke sikker på hva jeg skal gjøre lenger. Skal i møte med henne sammen med mamma og pappa på mandag da, så får vel bestemme meg før det.
Etter skolen dro jeg en tur til Farmor. Koselig! Ho trenger litt besøk innimellom se. Bor der helt alene stakkars. Men ja, så henta pappa meg der, og vi dro ned på posten, men det hadde nettop stengt! Irriterende asså! Jeg skal nemlig hente min nye telefon, Sony Ericsson w890i der:

Gleder meg til det altså! Har holdt ut med en ræva gammel tellefon i et år nå, så er på tide!
Men jaja, vi kjøpte med oss pizza hjem fra Campino, spiste litt av den, og så dro jeg til Ole og der var han og Pingu. Og så etterpå kom Eva og Carro. Så vi satt der og drakk litt og sånt, og så tenkte jeg at jeg fikk komme meg hjemover, siden jeg skal jobbe på Glenghuset i dag. Så da tok jeg bussen til byen og så ble jeg henta der av Pappa. Satt oppe litt for lenge i natt merker jeg. Er trøtt som bare fy! Men nå må jeg pakke ogsånt, for jeg skal på Gleng om halvannen time bare. Må innom posten og hente tellefon også først.. Og jeg har ikke dusja engang! Uffamei. Og så skal jeg til Oslo og møte Rasmus etter jobb, det blir koselig! Kjempe glad i deg pus <3

Norske bedriftsledere og mange norske kommunikatører har ennå ikke tatt inn over seg at vi er på vei inn i en ny tidsalder på internett. Foreløpig er de bekymret over at ungdommen flykter fra TV, og om vi kommer til å lese nyheter på nettet eller i en papiravis i fremtiden. Disse bekymringene burde i seg selv være nok til at budsjettene bør flyttes fra reklame og over på PR. Digital PR kan være spesielt effektivt.

Disse endringene er likevel bare starten. De som vinner kommunikasjonskampen er de som tør å ta med kundene sine på en personlig dialog, og som er villige til å lytte og agere på det de får høre.

I tillegg må de som vil lykkes i fremtiden finne frem kunnskapen og kunnskapsfolkene i bedriften, og tilby nyttig kunnskap og nyttige digitale verktøy til forbrukerne.

Det nytter ikke å grave seg ned lenger. Innen to til tre år vil vi se et markert skille mellom de som lykkes og de som har feilet i det nye mediemarkedet.

Dette er en utfordring det var umulig å si nei til. GCI Communique har som uttalt mål å være det beste fagmiljøet på Digitale Media Relations (DMR), en ny fagretning innenfor PR. Med min erfaring fra digitale strategier og forbruker-PR hos Opplysningskontoret for kjøtt kan vi tilby kundene våre unike kommunikasjonssløsninger.

En jobb i GCICommunique kommer til å bli den mest spennende PR-arbeidsplassen de neste årene. Jeg er heldig som får være med fra starten.

Lurer du på noe eller ønsker et bilde, kontakt meg på mobil 930 53 555 eller e-post: tt@gcic.no

Men hvis vi nu skal se lidt nærmere på det, så er de svaret på ”de viise ældre” – nemlig dem, man før i tiden søgte råd og vejledning hos, når det var svært at være menneske. Man lyttede til deres erfaringer, deres viden om livet – og man tog det til sig. De stillede sommetider store krav, skubbede en ud på det dybe vand, hvor det var et spørgsmål om at svømme eller drukne, men lige der hvor frygten var ved at gøre det af med dem, der fandt de deres indre råstyrke, overvandt krisen – og kom ud på den anden side, en erfaring rigere og med større styrke. Dette kunne kun lade sig gøre, fordi de ældste viste vejen ved at være gået den i forvejen – og ved, at der var kærlighed, omsorg og forståelse for de prøvelser ethvert menneske skal igennem for at blive helt. For når man selv har set mørket og kigget på bunden, så får man en større forståelse og rummelighed overfor andre menneskers måde at leve på.

I dag, er mange mennesker lukkede. Vi taler gerne om vores sejre, vores uddannelse, job, hus, bil og andre materialistiske goder – men vi taler ikke særlig højt om lykkepiller, depressioner, stress, angst og nedturen efter en skilsmisse – eller sorgen over tabet af et elsket menneske. Nej, vi arbejder videre, holder facaden og svarer, at det går fint, når vi bliver spurgt.

Ofte har jeg tænkt på, hvorfor det er sådan? Hvor er det, vi mennesker er kørt ud på et sidespor… og hvorfor har vi så svært ved at indrømme, at vi ikke er perfekte – og overfor hvem, er det sværest at være ærlig? Os selv eller andre?

Intet menneske er perfekt – alligevel så lader vi som om det meste af tiden.

Hvis familieforholdene var anderledes i dag, så ville der måske slet ikke være behov for alle de ovennævnte grupper. Vi ville støtte og være der, når vores kære havde det svært – og det ville være i orden, at mærke de følelser, der er en del af det at være menneske. Intet menneske lever et liv uden at opleve nedture, ulykkelig kærlighed, stress, sorg, frygt, at miste sit job eller andet, der kan vælte læsset og gøre livet gråt og trist. Nogle mennesker har en god ballast med sig, og vælter ikke sådan lige, men bøjer sig med vinden og retter op igen … andre har ikke været så heldige, og de vil være mere modtagelige for stormen og uden støtte knække helt sammen.

Man kan sige, at det er når stormene raser, at de ovennævnte grupper står til rådighed og agere krykke til vinden har lagt sig. Men i stedet for at sætte dem op på en piedestal, så skal de ned på jorden, hvor de hører til. De er også kun mennesker – og de kæmper også deres kampe. Deres største force er måske, at de har set ind i mørket, de har vandret der og er kommet ud i lyset. De er ikke længere så bange for det, da de ved, at de kommer ud på den anden side med fornyet styrke og livserfaring, som de kan bruge, når de viser vej for andre, der ikke er nået helt dertil endnu.

Hvis den person, man søger råd hos ikke selv rykker sig, så vil man som elev på et tidspunkt nå op på siden eller forbi – og der kan det være en fordel at se sig om efter en ny mentor at søge vejledning hos, således at man hele tiden flytter sig – og ens liv forbliver i bevægelse…

Målet er at lære sig selv at kende, at stå ved sig selv, vise hvem man er – og erkende, at man er UNIK. Den udstråling, der kommer fra et menneske, der har fundet sig selv og lever derefter, er noget helt særligt.   

Lad ikke mørket skræmme dig, men se det som en enestående mulighed for at få ryddet op i dit indre, så du kan komme tættere på dig selv og dine unikke egenskaber.

YourLifeGuide