Jeg lovede min søster i islam igår at hun må kaste op i min brækspand

se kilde Helen Latifi

Men nu skal jeg åbenbart købe en brækspand til mig selv, og en ny papirkurv. For socialdemokratiet har fået et Dansk-folkeparti-vanvid! de vil nu forbyde enhver person, der arbejder med mennesker i at bære de såkaldte "religiøse symboler" et par eksempler er lærere, politi-folk og sygeplejersker. Dvs udelukkelse af et helt miniortet fra at arbejde...

- Jeg synes ikke, at religiøse symboler som udgangspunkt hører hjemme, når man er en myndighedsperson. For mig har det ikke noget at gøre med et tørklæde specifikt. Det har noget at gøre med religion og det åbne rum. Religion i det offentlige rum er noget, man skal være særdeles varsom med, og specielt når det gælder myndighedspersoner.  Det må selvfølgelig have en eller anden grænse for, hvor vanvittigt det her skal være. Jeg betragter ikke skæg som noget specielt religiøst

Siger Henrik Dam Kristensen-Soc.Dem integrationsordfører. Hvad der sker i hans hovede kan jeg desværre ikke sige noget om, men jeg glæder mig til at se meningsmålingerne næste uge. For de vil sikkert give Socialdemokraterne et popularitet på 15% hvis der var valg den dag...mens SF og Enhedslisten sikkert vil komme frem, medmindre Venstre og De Konservative spinder guld på dette sag, og sender oppositionen tilbage til THE STONE-AGE..

Men nyheden er her  

 

Pornografien blev brugt som udsmykning af en opgang i Ekenäs lærecenter i den svenske by Motala.

Læs mere her

Stærkt gået. Sikke noget griseri haram!

Liz Webster, 43, from Swindon, whose son Henry nearly died in the attack, believes a “culture of timidity” among teachers is stopping them clamping down on ethnic minority bullies because they fear accusations of racism. She also accuses teachers of failing to recognise that ethnic minorities can exhibit racism against whites.

Her son, who was a pupil at Ridgeway comprehensive, near Swindon, was set upon by a 16-strong Asian gang, smashed on the skull by repeated blows from a claw hammer and left for dead. Last week 13 of the gang were convicted of charges relating to the attack.

[...]

Og skolens personale? Feje skiderikker:

 In the immediate aftermath of the assault, neither the school’s headmaster, Steven Colledge, nor any of its 90 teachers visited the Webster family or even sent a get-well card.

“If they had once said they were sorry, or asked how he was, it would have made all the difference. It is as if they want to sweep us and everything to do with us, under the carpet. Whatever was going on, Henry had absolutely nothing to do with it. He seems to have been picked on just because he is big and has ginger hair.”

Og 'pakierne' - det kalder de sig selv: Mindst 13 mod en.

In front of at least 250 school-children, the gang yelled: “That’s what you call Paki-bashing,” while punching the air.

Teachers also declined to get involved when the Websters requested extra vigilance for their younger son, Joe, 12, who was anxious to continue at the Ridgeway with his friends. The younger boy was surrounded by a threatening gang of Bengali-speaking Asians a few weeks after the attack.

Læs hele historien på Times Online

Det kan ikke vare længe, før nogle briter eksploderer.

Politisk korrekt britisk ordbog: 'Asian' = muslimer.

Bildet er hentet fra NRK.no og den er da selvfølgelig postet på Orddelingsmafiaen.

Psst: Følg med på Orddelingsmafiaen, vi har en skikkelig godbit i morgen tidlig!

Sånn som jeg har forstått det, er den beste måten å lære på ved å «arbeide jevnt og trutt». Lærerne som snakker om dette er tydeligvis ikke enige i sitt eget budskap. Med unntak av særemnet har de siste innleveringene som har noen alvorlig påvirkning på karakterene funnet sted de siste par ukene. Vi har riktignok ansvar for egen læring og lignende tull, men det er da vitterlig lærerne som styrer tempoet. Eller burde vi lese for oss selv sånn at vi kommer oss igjennom pensum OG får sove den siste uka? Å møte opp på skolen vil da ikke gi oss mye tilbake, men det har det sjelden gjort.

For meg virker det som om lærerne, som har holdt på med dette her en stund, burde ha en viss idé om hvordan skoleåret er satt sammen. Bildet jeg nå sitter med er disse ferdigutdanna menneskene som blir overraska over at den enorme elefanten som har dekka for horisonten siden skolestart, plutselig står foran oss. Lærerne prøver febrilsk å mobilisere styrkene for å overkomme den. Det er tydeligvis ingen av disse som visste at mot slutten av skoleåret så begynner det å nærme seg slutten av, ja nettopp, skoleåret.

Resultatet av dette er det vanlige skippertaket. Vi nileser og arbeider hardt med innleveringer og prøver, så lærerne har nok på oss til å kunne unnskylde en karakter. Dette er en helt forferdelig måte å lære på. Det å lese en tekst og gjengi den dagen etter, er ikke spesielt vanskelig. Om vi brukte hele gårsdagen på en tekst, sitter det meste til prøven. Vi har riktignok glemt alt før det har gått to-tre dager, men det er jo ikke viktig. Skole har ingenting med læring å gjøre nå. Bortsett fra å lære å få gode karakterer.

Skippertaktendenser er noe de fleste elever er skyldige i. Men at vi får dette fra lærerne våre er sørgelig. Hvordan kan de snakke om å arbeide jevnt og trutt gjennom skoleåret når de ikke gjør det selv engang? Er det rart elever arbeider på denne måten? Vi har jo blitt oppdratt til det!

Jeg håper dypt og inderlig at lærerne en dag lærer seg kalenderen og slutter å sippe over at «vi har så få timer igjen», når skoleplanen har vært ute i minst åtte måneder. Når dette skjer greier de kanskje å fordele arbeidet utover året, og ikke lesser på oss alt sammen de siste ukene.

]]> http://emmjey.wordpress.com/?p=57 Thu, 27 Mar 2008 00:13:19 +0000 emmjey http://emmjey.wordpress.com/?p=57 Når man som lærer åpner kjeften og ytrer noe om ferier eller fri, så er det mange som blir provosert. Som umiddelbart får et gråsvart drag over øynene, og som er klare til angrep. For lærere har jo så mye fri.

As if.

Okei, jeg gidder ikke ta den debatten nå. Måtte bare si det. Men siden jeg da er en av disse menneskene som har så himla mye fri, så sitter jeg altså her, da, på andre uka med fri. Helt fri. Vinterferiefri, etter en uke med påskeferiefri.

Joda, jeg har kosa meg i finværet, jeg. Jeg har spist 4 påskegrillpølser i brød, som bare ble sånn passelig varme fordi jeg som vanlig var for utålmodig til å grille de lenge nok. Jeg har grisa kaffe over hele biltaket og nedover bakvinduet fordi jeg glemte kaffekoppen på taket da jeg dro fra grilltur. Har vært en dag på ski. Stått i kø for å stå på ski. Spist sjokolade i solveggen. Jeg har vaska bilen i selvvasken på Statoil. Spylt. Og vaska. Og skumma. Og spylt igjen. Til bilen ble heldekt av is.

Så ute har jeg vært.

Men til forskjell fra de fleste andre som bor her hvor finværet har vart lengst, så har jeg også vært mye inne. På sofan. Foran tv'n. Foran datan. Har tatt utallige iq-tester. (Apropos det, jeg er faktisk ganske så intelligent!) Jeg har vært sekretær for ei venninne ifm en oppgave hun holder på å skrive. Har hatt flashbacks til livet som student, og igjen kjent på følelsen av stress og press og pes som er knytta til eksamen. Jeg har omorganisert bloggen min litt. Har hatt skallebank. Har spist paracet. Vært på kafé. Jeg har vært på besøk. Og hatt besøk. Har blitt vekket midt på natta av en drita full nabo som fant det for godt å dundre på soveromsvinduet mitt kl 04, om lag en halv meter fra hodeputa mi...-føkkings tosk, han skremte jo vettet av meg! Jeg har lest en mengde blogger. Har spist uregelmessig. Har drukket utallige kopper kaffe. Jeg har chilla.

Men fridagene er snart over.

Joda, jeg vet at det fortsatt er 4 hele dager igjen. Men det er bare 2 mer enn en vanlig helg, liksom. Og nå begynner jeg å kjenne at jobbtankene erobrer sinnet mitt igjen. Invaderer meg fullstendig. Må jo forberede meg til uka. Må jo omstille tankene. Omstille døgnrytmen.

Det er godt med fridager. Men hverdagene er slettes ikke så verst de heller. De er faktisk ganske ålreite. Heldigvis. For det er jo dem man har flest av. Til og med vi som er lærere.

Her kan ses det egentlige essay, med kildeangivelser.

Københavns politiske flertal har svigtet. På det groveste. Og hver gang er det den samme sang: Politiet siger, de ved, hvem der skaber problemerne. I Borgerrepræsentationen må borgmesteren bekræfte, at de selv samme mennesker har været i berøring med de sociale myndigheder.
Og alligevel sker der intet. Og alligevel lyder det stændigt kværnende omkvæd flere penge, flere pædagoger, mere af det samme.

Vi andre må nøjes med at gå med fakler, samles til alsang og græde, når vi ser de gamle plakater af politibetjenten, der følger ænderne over gaden i Kongens København.

Første gang det egentlig gik op for mig, at virkeligheden var et decideret politisk tabu var, da vi i Venstre måtte kæmpe hårdt for at få gennemført en undersøgelse af den skjulte kriminalitet blandt børn i København. Socialdemokraterne kæmpede imod med næb og klør.

Da resultatet forelå, forstod man kun alt for godt, hvorfor partiet havde bekæmpet den: Realiteten overgik de værste forestillinger. 16 % af børnene i de københavnske skoler havde i løbet af et år været udsat for vold, 26 % for trusler om vold, 8 % for røveri (ifølge straffeloven en kombination af vold, trusler om vold og tyveri) og 31 % for tyveri.
Det var i 2005.

Jeg tør ikke tænke på, hvordan tallene ser ud i dag. Der er i København ca. 45.0000 børn i den relevante aldersklasse.
Alene vold (vold + røveri i ca. tal) er alt andet lige øjensynligt en realitet for flere end 9000 børn årligt i København...

Læs resten hos Søren Pind

Mere på 180Grader

Vi kan da kun opfordre elever til at være kritiske, forældre til at undersøge deres børns undervisningsmaterialer og at støtte initiativet 'Meld din lærer'.

Kirsten Damgaard , kulturpsykolog  og Carsten Ringsmose  børneforsker

Formanden for Det Kriminalpræventive Råd, Eva Smith, udtalte ved udgivelsen af en rapport i 1998 om indvandrere og kriminalitet: "Vi skal vide, hvad der er i vejen, før vi kan behandle problemet... vi gør ikke nogen af parterne en tjeneste ved at holde mund ... der er både kulturelle og sociale årsager til deres kriminalitet. Derfor må vi tage en debat i stedet for at skjule tallene" (BT 1. okt. 1998). Ud fra dette konstruktive synspunkt vil vi beskrive nogle mulige årsager til, at efterkommere er meget mere voldelige end befolkningen i øvrigt.
Danmarks Statistik oplyser i den seneste opgørelse af fremmedkriminaliteten, at "både mænd og kvinder af udenlandsk oprindelse i alle aldersklasser har en højere kriminalitetshyppighed end befolkningen med dansk oprindelse og befolkningen under et. Højest lå gruppen af mandlige efterkommere med 14,8 procent mod indvandrere med 8,1 procent og personer af dansk herkomst med 5,3 procent."

Mandlige efterkommere , som er født her i landet af tilrejsende forældre, er altså næsten tre gange (2,79 gange) så kriminelle som befolkningen og næsten dobbelt så kriminelle som indvandrere. Denne høje kriminalitet varsler endnu større problemer i fremtiden, fordi et betydeligt antal normbrydende efterkommere er under den kriminelle lavalder og derfor ikke medregnet.

Medens danskernes straffelovskriminalitet svarer til 0,88 gange deres andel af befolkningen, svarer indvandrernes andel til 2,2 gange deres andel af befolkningen, og efterkommernes andel svarer til 5,3 gange deres andel af befolkningen. Hvis vi udelukkende ser på voldskriminaliteten blandt mænd, så har indvandrerne en voldskriminalitet, der er 2,8 gange så stor som befolkningens, medens efterkommernes voldskriminalitet er syv gange så stor - og mere end dobbelt så stor som indvandrernes.

Mange drenge med anden etnisk baggrund, som er født og opvokset i Danmark, viderefører tydeligvis et mønster med vold som acceptabel "løsning" på uoverensstemmelser. Disse drenge har ofte en identitet præget af en følelse af særlige privilegier iblandet en modstand mod vestlige værdier.

Muslimske drenge opdrages traditionelt med en særlig status og betydning alene på grund af deres køn og med den opfattelse, at de også har en særlig position i kraft af deres religion. Begge dele kommer i alvorlig konflikt med et samfund, hvor drenge-opdragelsen ellers er præget af, at man kun opnår anerkendelse ved at præstere noget. Der indbygges således en narcissisme i langt flere drenge af muslimsk herkomst end i drenge fra kristne, hinduistiske eller buddhistiske familier.

Skolelærere observerer ofte drengenes umodne ønsker om en umiddelbar tilfredsstillelse eller en god karakter i skolen uden en forudgående personlig indsats og beretter, hvorledes drengene forsøger at undgå, hvad de anser for nedværdigende kvindearbejde, og bruger deres kultur som argument for ikke at skulle behandles på lige fod med danskere.

I sport og fritidsliv har man af samme grund været nødt til at oprette selvstændige, muslimske grupper: Drengene kan ikke magte at tabe, de bliver urimelige, rasende og mener sig i deres surhed berettigede til at blæse på alle aftaler og kan slet ikke klare at tabe til ikke-muslimer. Fodboldtrænere har beskrevet problemer med muslimske fædre, der lover dommerne tæv og ikke accepterer den autoritet, der styrer spillet.

Forestillingen om at være "berettiget" uden indsats, eller at være hævet over vedtagne regler, er mere udbredt hos anden generation af muslimske drenge end hos første generation og hænger også sammen med den tiltagende radikalisering af muslimer overalt. Der er en voksende tendens til, at muslimer ikke vil være en del af "os", men være noget særligt. Vi ser også, at voksende grupper af muslimer ikke anerkender politiets autoritet og retsvæsenets monopol på straf.

Disse erfaringsbeskrivelsers pointe, nemlig muslimske drenges kunstigt opblæste selvopfattelse, som gør dem ekstremt følsomme over for selv små nederlag, bekræftes empirisk af det iøjnefaldende store frafald blandt normalt begavede drenge på gymnasier og erhvervsskoler. Drengene kan hverken overtale sig selv til en større arbejdsindsats eller acceptere en bundplacering.

Det var længe en dybt rodfæstet fejlopfattelse inden for pædagogisk tænkning, at hvis børn og unge voksede op og fik en aggressiv, provokerende og voldelig adfærd, så skyldtes det manglende "selvværd".

En gruppe amerikanske forskere undersøgte dette og fandt frem til, at det slet ikke er børn og unges manglende selvværd, som gør dem destruktive og voldelige . Der er tværtimod tale om, at hvis børn og unge får opbygget et kunstigt opblæst, urealistisk selvværd, så kan de let blive destruktive og voldelige , når dette kunstigt høje "selvværd" bryder sammen i mødet med virkeligheden.1

Når vi vil forklare, hvorfor mandlige efterkommeres volds-kriminalitet er syv gange så stor som befolkningens, så må vi pege på, at traditionel opdragelsespraksis over for muslimske drenge ikke fungerer i den danske kultur, som er præget af ligestilling mellem kønnene, og hvor religionen er en privatsag uden politisk betydning: Hér har man ikke en særlig position, blot fordi man er dreng og muslim.

Forfatteren Kåre Bluitgen illustrerer den samfundsmæssige side af dette dobbelt-nederlag, når han lader en muslimsk elev spørge: "Hvorfor har Allah skabt de muslimske lande fattige og de kristne rige? Hvorfor er der så mange muslimer, der vil bo i et vantro land, men ingen derfra, der vil bo i vore lande?"

Drengene må ligesom eleven erkende, at forestillingen om deres overlegne tro og kultur åbenbart ikke holder. For de ikke så velbegavede, hvor et sammenhængende mål i livet kan stå mindre klart, vil det på kort sigt være lettere at "skyde budbringeren" og vrænge ad uddannelsesinstitutionernes værdier end at ændre sine egne værdier og sin tilgang.

Kriser, i form af konfrontationer med den samfundsmæssige virkelighed, vil derfor fortsat opstå, og give drengene frustrationer, som fører til aggressioner og destruktiv adfærd så længe hjemkulturen anerkender en særlig "berettigelse" - også når den bygger på vold og misrøgt af andres behov.

"Gode" danskere bidrager ofte til disse kriser, når de , i stedet for at stille relevante krav, viser "forståelse" og roser en indsats, som ikke er tilstrækkelig. Den nuværende pædagogiske diskussion, som lægger vægt på "anerkendende relationer", skulle måske spørge sig selv: Er det "anerkendende" at acceptere og respektere religiøse og kulturelle normer og forestillinger, der er direkte udemokratiske og i modsætning til skolernes formålsparagraffer eller i modstrid med anerkendt videnskabelig viden?

Er det ikke mere anerkendende at møde disse normer og forestillinger med en klar, ærlig og argumenteret modsigelse, som signalerer en antagelse om intelligens hos eleven? Bliver al den velmente "forståelse" og "hensyntagen" ikke blot en bremse for elevens intellektuelle udfoldelse, der hæmmer de diskussioner, som kunne lede til erkendelsen af nye veje?

Vi skal stille klare og obligatoriske krav, der ikke skjuler de skolemæssige og sociale færdigheder, der kræves for at opnå succes i et samfund som det danske.

KIRSTEN DAMGAARD

er indvandrerlærer, cand.pæd. psych.

CARSTEN RINGSMOSE

er børneforsker, cand.rer.soc

Noter:

1) Roy F. Baumeister, Joseph M. Boden (Case Western Reserve University) and Laura Smart (University of Virginia): "Relation of Threatened Egotism to Violence and Agression: The Dark Side of High Self-Esteem" i Psychological Review vol. 103, p. 5-43, 1996, omtalt i Carsten Ringsmose: "Det naive barnesyns fallit", forlaget Dafolo 2001, side 131-41.

PerhapsLeo Lacayo, San Francisco Republican Party media surrogate, put it best with his response to San Francisco's anti-war book: "We're not teaching them -- we're basically washing their brains with liberal mish-mash."

Læs mere på American Thinker

International Muslim students, predominantly from Saudi Arabia, have asked universities in Melbourne to change class times so they can attend congregational prayers. They also want a female-only area for Muslim students to eat and relax.

But at least one institution has rejected their demands, arguing that the university is secular and it does not want to set a precedent for requests granted in the name of religious beliefs.

Læs mere på The Australian

Hvad vil studenter fra Saudi Arabien egentlig i Vesten - når de har så fantastiske forhold derhjemme?

Med en demonstration af hvordan muslimer diskuterer med vantro.

Se også EuropeNews

Les mer om eksperimentet og finn tidligere episoder her: Klass 9A.

Klasse 9A ved Johannesskolan fikk nye lærere i alle fag. Rektorer fra hele landet ble oppfordret til å anbefale lærere, som siden ble nøye vurdert av en autoritet innen den svenske skolen.

Du kan følge med på serien på svenske Kanal 1 på tirsdagskvelder, eventuelt på nett-TV rett etter at programmet er ferdig. Les mer om serien Klass 9A.

The Daily Telegraph can disclose.

History and citizenship lessons should stick to the bare facts rather than encouraging loyalty to Britain when covering subjects such as the Second World War or the British Empire, the Institute of Education researchers said. Teachers should not instill pride in what they consider great moments of British history, as more shameful episodes could be downplayed or excluded.

Mere på TimesOnline

Men når Ummah'en  og kalifatet kommer så ....................................

Mere på Aftenposten

Sådan er undervisningssystemet åbenbart i hele Vesteuropa. Og hvis man er ahistoriske bliver fremtiden også nemmere at acceptere. Der er åbenbart ingen grund til at lære af fortiden - hvis den har den rigtige partifarve.

Som den gamle menneskeæder Mao Zedong atid sagde:

"Når man har udpeget samfundets hovedmodsætninger, falder alt andet på plads,"

og i Danmark går den mellem De Samvirkende Eliter (SDE) og almuen, repræsenteret af Dansk Folkeparti.

SDE har længe været grundigt træt af underdanmark og har derfor udfoldet gevaldige bestræbelser for at hidkalde forhåbentligt mere medgørlige folk fra fjerne egne.

Uheldigvis har DF formået at stikke en kæp i hjulet på dette projekt ved at mobilisere dele af vælgerkorpset, og SDE har svaret igen med forskellige initiativer.

Først prøvede man at få folk til at stemme rigtigt ved at kalde dem racister. Da det ikke hjalp, bestilte man en stribe udenlandske rapporter, der bekræftede, at danskerne var værre end noget, katten havde slæbt ind.

Så opfandt man en ny mennesketype, den anstændige borgerlige - Homo virtus - hvis ypperste repræsentant blev Naser Khader efterfulgt af birthe Rønn Hornbech.

Men alle er kommet til kort, idet Pia Kjærsgaard har udmanøvreret dem.

SDE må snart begynde at spørge sig, om det nu var så god en ide med demokratiet i 1849.

Mon ikke EU kan hjælpe os af med det?

Lars Hedegaard i  Berlingske. Groft Sagt. 25. januar 2008.

Et glimrende resume af samfundsudviklingen de senere år. :D

Mere på EkstraBladet

Og drengen har en advokat????

Se også: Lærerne på de almene gymnasier underviser i gennemsnit kun 1,8 timer om dagen.

Kvinden, der er muslim, var på prøve som tilkaldevikar i 2004, men da hendes prøveperiode faldt sammen med ramadanen, kunne hun ikke deltage i døgninstitutionen måltider på lige fod med sine spisende kolleger.

Mere på EkstraBladet

I USA bruger muslimer helt bevidst en taktik som denne til at islamisere samfundet ved hjælp af retssager eller trusler om retssager.

The surprise is the intensity and depth of the anti-market bias being taught in Europe’s schools. Students learn that private companies destroy jobs while government policy creates them. Employers exploit while the state protects. Free markets offer chaos while government regulation brings order. Globalization is destructive, if not catastrophic. Business is a zero-sum game, the source of a litany of modern social problems. Some enterprising teachers and parents may try to teach an alternative view, and some books are less ideological than others. But given the biases inherent in the curricula, this background is unavoidable. It is the context within which most students develop intellectually. And it’s a belief system that must eventually appear to be the truth.

[...]

Minimal reforms to the welfare state cost former German Chancellor Gerhard Schröder his job in 2005. They have also paralyzed modern German politics. Former communists and disaffected Social Democrats, together with left-wing Greens, have flocked to Germany’s new leftist party, whose politics is a distasteful mix of anticapitalist demagoguery and right-wing xenophobia. Its platform, polls show, is finding support even among mainstream Germans. A left-leaning majority, within both the parliament and the public at large, makes the world’s third-largest economy vulnerable to destructive policies driven by anticapitalist resentment and fear of globalization. Similar situations are easily conceivable elsewhere and have already helped bring populists to power in Latin America. Then there is France, where President Nicolas Sarkozy promised to “rupture” with the failed economic policies of the past. He has taken on the country’s public servants and their famously lavish benefits, but many of his policies appear to be driven by what he calls “economic patriotism,” which smacks of old-fashioned industrial protectionism. That’s exactly what French schoolchildren have long learned is the way the world should work.

Læs mere om hvordan det franske og tyske undervisningssystem opdrager børnene til at elske velfærdsstaten og bistandshjælpen (dole). De, som har børn i skolealderen, burde måske kigge undervisningsmaterialerne igennem af og til. 

Foreign Policy

Meld din lærer

Limewoody

The report said these pupils often found themselves a thousand years behind their Swedish counterparts.

Mere på The Local

Men nu har alle travlt med at trække i land: "Det mente vi ikke, da vi skrev det."

Limewoody

Så kraftigt kan hovedkonklusionen koges ind, når det kommer til Århus Kommunes beslutning for at lukke landets eneste og sidste folkeskole uden etnisk danske elever.

Læs hele artiklen på Kristeligt Dagblad

Siden 1994 har hun styrt en skole med elever som snakker 38 ulike språk og har opprinnelse i rundt 25 land. I dag har over 70 prosent av elevene minoritetsbakgrunn.

Fremtiden for Norge?

Senest har Dansk Magisterforening, ført an af formand Ingrid Stage, taget det betydningsfulde skridt at klage over forholdene på universiteterne til selveste UNESCO, som er FN's organisation for uddannelse, kultur, kommunikation og videnskab. Ifølge Dansk Magisterforening lever Danmark nemlig ikke op til UNESCO's anbefalinger om friheder og rettigheder for universitetsansatte. Det skulle en undersøgelse fra det kendte engelske universitet, University of Lincoln, have dokumenteret.

I UNESCO vil magistrenes klage i øvrigt sandsynligvis blive behandlet af organisationens styrelsesråd, der har en komite, som overvåger medlemsstaternes implementering af UNESCO's konventioner og anbefalinger, inklusiv det væsentlige UNESCO-dokument om friheder og rettigheder for universitetsansatte, som Danmark ikke skulle leve op til.

Denne overvågningskomite består af 30 medlemslande, herunder Algeriet, Cuba, Kina, Rusland, Saudi-Arabien, Serbien, Tanzania og Ægypten. Alle sammen lande, der jo er kendte for deres udbredte forskningsfrihed, kamp for frie universiteter og ikke mindst deres indsats for retten til gruppeeksamen selvfølgelig. Så her kan vi altså trygt regne med, at de dystre danske forhold vil blive mødt med skarp kritik, og hvor skal det gøre godt at høre den saudi-arabiske repræsentant sætte Helge Sander på plads og forklare, hvordan rigtigt frie universiteter skal indrettes ...

Læs det hele på 180Grader

Hvorfor rejser de ikke bare ud til de lande, de åbenbart sætter så højt? Gammeltoft kunne efter min mening iøvrigt fint bruges som Groft Sagt skribent :D