Slutade dagen här vid en annan dator, och har hittat en del bra bloggar som jag tänker läsa framöver. Kommer med tiden med i länklistan. Efter gårdagens artikel i GP har jag försökt tänka lite vidare, men det går trögt. Och det är nog precis som det ska.

Rubriken är poesi.

Läs även andra bloggares åsikter om gammal dator, ny dator, dator, kondensator, GP

Jag förstår inte varför de inte bad grannarna? Varför ska jag som måste ta mig från Mariatorget åka till Tyresö under strejken när grannarna i princip finns vägg-i-vägg? För att kunna ta mig dit måste jag alltså gå från Handen dit pendeln går. Det är långt. Grannarna (det gulliga penionerade paret som killarna nästan adopterat som stand-in-morföräldrar) kan vattna och mata varje dag. Och posten! Den ligger säkert kvar i brevlådan sedan förra veckan om ingen stulit våra räkningar och vår reklam.

Mitt starkaste argument är strejken. Nästa argument är jobbet. Heltid betyder nio timmar aktivt arbete, och som arvodist är jag ledig typ en dag i veckan. Förra veckan var jag där då. Vattnade och matade. Den här veckan har de redan kommit hem när jag väl får min ledighet. Hinner du träffa kompisar? undrar de. Men jag vet att de blir besvikna när de kommer hem.

Premiärade solarium igår också, mamma fick en snilleblixt och jag gick utmattad med på att samla på mig lite hudcancer. Blev ju riktigt förbannad på jobbet innan dess och när ilskan rann ut var det faktiskt ganska skönt att ligga i den där kliniskt rena kistan. Kände mig lite som Kanye West i Stronger. Tur jag hade då att de spelade den på högsta volym därinne.

Många premiärgrejer den här veckan alltså! Fox café och the new folks, gymmet och solariet. Bland annat.

Puckon! Hundratals människor som tuggar fradga och på riktigt försöker klättra in genom luckan, desperata likt zombiesen i Resident Evil. Och den spydiga kommentaren kan du inte jobba liite snabbare? Detta när jag i stort sett ensam försökte bemästra 64 minuters kö. Jobbleendet på och mjuka ord om att jag gör mitt bästa, innerst inne nitade jag la idiota. Jag fick ner den till 47 minuter och hjälp var påväg. S som lika hjälplöst satt i ettan hade en kö som sträckte sig till utanför Donken. Båda var lika förstående för den andras problem men ingen kunde göra något för att hjälpa till. Övertid.

Övertid imorrn har jag defenitivt inte tid med! Jag har viktigare saker planerade, som bio och utgång till exempel. Och blomvattning i Tyresö.

• Tiamat - Amanethes
• Tiamat - Judas Christ
• Dark Tranquillity - Fiction
• In Flames - A Sense of Purpose
• Slipknot - Vol. 3 (The Subliminal Verses)

Hoppas grannarna inte misstycker alltför mycket. Jag håller mig i alla fall till vettiga tider när jag spelar, till skillnad från vissa andra...

- Oskar

Snarare grillning, öl och rock. Ogenerat avslöjande intima detaljer om de senaste. Småfulla sanningar och råd om tillvägagångssätt som ibland slutar med de där pinsamma telefonsamtalen man önskar att man aldrig ringt.

Kanske kombinationen?

Själv jobbar jag från tolv dagen efter och det överlever man på. Fast Tullinge är en bit hemifrån. Japp folks, grillkväll med tjejerna hos Fox! Fast hon saknar sina rockpojkar... vi får se hur det blir med den saken. Vi ska ju SATCa nästa vecka också.

Y - önskar att du var med!

Slutar halv nio ena dagen, börjar sju nästa. Instängd i en glaslåda tillsammans med en dator och en 'Nästa'-knapp. Ibland kan man göra det spännande för sig och byta färgband i utskrivaren. Då slipper man trycka på 'Nästa' på flera minuter.

Arbetsledaren, låt oss kalla henne Adolf, står för det mesta och glor bedömande på mig för att jag en gång förra sommaren blev avlöst från snabbkassan för sent och alltså blev lika mycket försenad till nästa åtagande. Förseningen har satt sig på hennes hjärna och nu vågar jag knappt gå på toa, för så fort jag går låter klackarna och då ställer hon sig upp från stolen och tittar på vart jag går. Rast med Hitler som arbetsledare är i det närmaste ett minne blott.

Nio och en halv timme. Minus 45 minuter obetald lunch.

Men nu ska vi inte snacka vinter här. Det är sommar fortfarande, trots att det kändes helt risigt att gå till JOBBET i REGNET!!!

Jag skall ta mig in till stan och kolla lite närmare på allt det där och se hur det ligger till med priser, modeller och liknande som man kan ha behov av att veta innan det blir köp.

MATADOR: Den som er med på leken får tåle steken (for anledningen en Columbianer).

Som tidligere nevnt her i USMINKET-bloggen og på Nettavisen, har jeg tilbrakt deler av sommeren i Spania. Helt sør i Spania, i byene rundt Malaga og Marbella.

Vi hadde leiebil, og kom oss rundt på alle de fete strendene med de beste strandbarene. Mellom alle SMS'ene, som egentlig skulle til glamourmodell Katrine, ble det også tid til shopping og yaughtspotting i Puerto Banus, og svimlende sightseeing opp til den lille fjellbyen Ronda. I 35 plussgrader opp over en bratt fjellside med hårnålssvinger, og en smal fil i hver retning. Byen Ronda ligger cirka 45 minutters kjøring nord for Marbella, og huser bl.a. en av Spanias eldste tyrefekterarenaer. Den er fremdeles i bruk hver september, og hotellene i byen er derfor fullbooket for september måned for flere år fremover.

Selv har jeg et veldig blandet syn på tyrefekting. Jeg er fascinert av kostymene, men misliker dyreplageriet sterkt. Kultur blir stadig brukt som en begrunnelse for en lang rekke bestialske handlinger mot både mennesker og dyr verden rundt. Jeg synes vi bør bestrebe oss på å justere våre kulturelle tradisjoner ettersom ny viten og nye hensyn dukker opp. Selv om jeg forstår at tyrefekting har en stolt tradisjon i Spania, synes jeg personlig at det er en bestialsk form for underholdning. Jeg kunne derfor ikke få meg til å kjøpe billetten til tyrefekterarenaens museum, som bl.a. er kjent for å ha en imponerende samling av matadordrakter med heftige, ornamentale broderier. Sukk. I stedet tok jeg meg en liten spasertur langs juvet i Ronda, og grublet litt over fenomenet med matadorer og tyrefekting.

RONDA: Bygget på klipper for å forsvare en bro. Utsikten fra mitt hotellvindu.

For ærlig talt, disse  matadordraktene er da utrolig feminine. Mens dette med å drepe en okse er så macho. Og i det disse overpynta jåledokkene stikker lansene sine inn nakken på oksen, er det alltid med et like kniks i hoftene. Litt sånn: «Der tok jeg deg. DUMMEN!»

UTSTYRSFREAK: Som for alle andre «sportslige» machoaktiviteter, er tyrefekting en arena der det gjelder å ha utstyret i orden.

FEMININ?: Matadorens drakt er egentlig ganske feminin. Kort bolero og bukser med høyt liv setter fokus på lår og rumpe. 

THINK PINK: Rosa strømper og bringebærrød kappe. Denne outfitten er jo sensasjonell :)

Men til tyrefekterarenaen strømmer turistene fra hele verden. Dit går de altså for å se en knøttliten mann i en stram bukse med veldig høyt liv  (og en svær hatt med en enorm rosett som ser ut som den kommer ut fra garderobeskapet til Tante Fiolett!) gjøre alt for å irritere vettet av en stakkars okse ved hjelp av et digert flagg i rosa sateng. For så å stikke spisse gjenstander inn i den til den forblør og dør av utmattelse. 

Selv er jeg mer interessert i draktene. Rent bortsett fra at jeg synes det er vittig at en så macho «sport» som tyrefekting har fått en så blomstrende innpakning, er håndverket på draktene verdt et nærmere blikk. Fantastiske broderier som slynger seg i rosetter og bladverk nedover ermer og bukseben. Snitt som sitter som spytta på matadoren, men likevel sitter som støpt og nyrensa etter utallige rundkast med en frådende okse med lange spisse horn. Den dramatiske kappen og effektfulle rendene, som skaper heftige linjer når matadoren suser rundt på arenaen, er virkelig skredderkunst.

Det begynner å demre for meg, at det kanskje er spanjolene som dro med seg skredder- og broderikunsten til Mexico og USA, derav cowboydraktenes tilsvarende overdådige broderier. Spania koloniserte Mexico i 300 år, og Texas var i lang tid en del av denne kolonien. Når man ser på rockestjernekostymer fra den legendariske cowboydress-designeren Manuel, er det mye som kan minne om «scenekostymet» til matadoren. 

MANUEL: Legendarisk designer for stjernene, inkl. Madonna, Johnny Cash, Dolly Parton, Beatles og Elvis.

KONGELIG GARDEROBE: Noen av Manuels dresser for Elvis.

Både Matadordrakten og Flamenco-kjolen er gode, gamle schlägere i Spania, og har inspirert en rekke internasjonale designere i en årrekke. John Galliano er født i Gibraltar, som ligger et stenkast fra Marbella – forutsatt at du kan kaste en stein bortimot 100 kilometer. I fjor høst dukket han opp på catwalken med – ja, du gjettet riktig – en matadordrakt.

DON GALLIANO: John ankom med stil på visningen i fjor høst.

Under moteuken i Madrid, viste den spanske designeren Carlos Diez «red carpet»-kjoler med ildfullt temperament. Og designeren Francisco Montesinos lagde til og med en matador-inspirerte drakt for damer. 

SPANSK DESIGN:  Carlos Diez lager temperamentsfulle premierekjoler. Fra sommerens kolleksjon.

I resten av Europa og USA er det helst den amerikanske drømmen det går på - vi lar oss oftere inspirere av cowboyer enn tyrefektere, til tross for at begge yrkesgruppene sysler med okse-relaterte aktiviteter, ofte ikledd kappeliknende klær, masse broderier og store hatter. Flere internasjonale designere satset på cowboyinspirerte klær i sine herrekolleksjoner for sommeren 2008.

Flamencodansernes kappeskjørter og senoritas med bustete hår og bondefletter, er også spanske inspirasjonskilder, som aldri helt går av moten.

NUMBER NINE: Westernjakke med skinnfrynser og smale knebukser.

GAULTIER: Urban kugutt i kortbukser, fra Gaultier.

ETRO: Jazzy ensemble fra Etro, som også gir spanske assosiasjoner.

CAVALLI: Det er noe Buffalo Bill-aktig over denne kreasjonen for sommeren fra Cavalli.

YOHJI YAMAMOTO: Jakke med cut-outs, som er typiske for western-wear, for sommeren 2008.

Det ska bli riktigt kul att pröva sina kunskaper mot andra!

Det skjer altfor mye, og det er altfor mange ting jeg skulle ønske jeg rakk over, stillheten her inne på bloggen er rævva blues, men ingenting å gjøre med inntil videre. Nå velger vi hvilke baller som er verdt å sjonglere med akkurat nå, og det er nok av fantastiske, vidunderlige, herlige baller å velge mellom... så mange at man blir helt syk om hjertet. Men helt avgjørende nødvendig.

Vi er på ferie der bussen går én gang i uken, det er bank én dag i uken i tettstedet 1, 5 mil unna, det skal regne i en uke fremover, og nå er vi nede i de siste 5 bleiene. Derfor, en liten bildespesial med litt sol på:

I dag stødte jeg på et rejsebureau der tilbyder en interessant form for rejser, deres koncept er nyt i Danmark, men er meget udbredt i andre Europæiske lande, som feks. Frankrig.

Bureauet sælger bl.a. rejser til Grækenland, men også rejser til Spanien og rejser til Tyrkiet.

Det bliver spændende at se om dette nye rejsebureau får succes i Danmark med at sælge denne type rejser.

Mark Holm, er fyren der fik ideen bare hele projektet, som i alt sin enkelthed gik ud på at holde en havefest, for en hjemløse, Ejner, som ikke selv havde nogle venner længere. 

Den måde du kan hjælpe mig på” sagde han ”er at du invitere alle dine venner, da jeg selv er løbet tør. Og når du så har gjort det må du bede dem om ligeledes at invitere alle deres”. Så blev han fjern og snakkede om at han glædede sig og håbede at folk ville møde talstærkt op. Hans sidste ord, inden han vendte ryggen til og gik, var ingen afsked, men derimod en dato, nærmere bestemt: ”Den 11. juli klokken fjorten. Mød talstærkt – det vil glæde mig!”

Ejner, hjemløse og (med)initiativtager til havefesten.

Eventen blev oprettet 2. april, og siden er antallet af deltagere steget og steget, allerede efter en uge var der over 1000 tilmeldte, i går inden arrangementet blev afholdt var der er over 13,500 mennesker der var tilmeldt! Alene tallet i sig selv siger en del om hvor mange der reelt er tilhænger af denne fantastisk web 2.0 tankegang! Men som normalt til fester, er det langt fra alle der har tilmeldt sig der møder op, ligeledes var det også i går. Jeg ville skyde på vi var et par tusinde, men lige meget hvor mange vi var, var ideen og tanken bag, det hele værd! Det var en hyggelig sommerdag, med mange glade mennesker, der hyggede sig og nød vejret og stemningen i kongens havn.

Jeg tror alle kan stå inden for det blev en succes, jeg har ikke hørt om folk der kom til skade, kom og sloges, var voldelige eller lign. Jeg ville også godt garantere at det ikke er sidste gang det er blevet afholdt, og jeg vil også garantere jeg også er med næste gang!

Så tak til Ejner, Mark og alle jer andre, vi ses næset gang!

Stemningvideo (vil skyde på den er optaget omkring kl 16, vi kom først omkring kl 18):

Se mere:
http://www.facebook.com/event.php?eid=10820833405

http://www.bt.dk/article/20080711/nyheder/80711067

http://www.bt.dk/article/20080711/nyheder/80711088

http://www.thorefogh.net/dommedag-for-kongens-have

Da har jeg sett sumo live! Selv ikke de fleste japanere har sett sumo live, så jeg er glad jeg fikk den muligheten av YFU. Det var riktignok ikke "virkelig" sumo, men en slags universitetsfestival til et universitet i Nagoya der sumo-studentene kjempet mot hverandre. Den eneste forskjellen mellom dem og ekte sumobrytere, var at studentene var litt spinklere. Etter sumokampene fulgte et slags fashion show med modeller og kjoler fra universitetet. Jeg gikk i yukata, som viste seg å være mer selvpining enn gøy. Tykke, heldekkende plagg og 30 grader og stekende sol går ikke særlig bra sammen. I tillegg gikk jeg med et håndklede surret rundt midjen min under obien, fordi uten håndkledet blir midjen for tynn og obien krøllete. Etter en halvtime med å bli hjulpet med å ta på yukataen, føltes den mer ut som et korsett enn en "tynn og lett" sommerkimono >.< Heldigvis varte arrangementet til etter det hadde blitt mørkt og litt mer kjølig.

For noen dager siden dro jeg og en venn inn til Nagoya etter skolen siden vi sluttet tidlig pga av tentamenene. Vi dro til en Manga Kissaten(eller bare Manga Kissa), noe som tilsvarer en slags mangakafe. Man kjøper seg en liten sitteplass eller bås for en valgt tidsperiode, og innen den tiden kan man bestille så mye drikke man vil, se filmer, tv, være på internett, eller lese manga - helt gratis. Genialt spør du meg ;D Etter det gikk vi litt rundt i Nagoya, og snublet tilfeldigvis over en pokemon-, Ghibli- og Shonen Jump-butikk! Det var helt fantastisk, og jeg skulle gjerne kjøpt et svært lass med ting derfra, hadde jeg hatt pengene til det. Jeg kommer definitivt til å komme tilbake dit.

Det har nok vært sommerferie en god stund hjemme i Norge nå, men slike lange ferier er selvfølgelig uhørt i Japan. Jeg går fortsatt på skole, men jeg er rimelig sikker på at sommerferien begynner 19. juli, og slutter 1. september. Siden jeg er en utvekslingsstudent, trenger jeg ikke komme på skolen i ferien. De andre i klassen min, derimot, har fire skoletimer på 70 minutter hver dag i sommerferien - inkludert lørdagene. Så den såkalte sommerferien er i virkeligheten ikke mye til ferie - bare en litt kortere skoledag enn vanlig... Jeg er glad jeg kan velge om jeg vil komme eller ikke. Jeg kommer dog til å komme på skolen av og til, rett og slett for å treffe vennene mine. Jeg kommer til å få uhørt mye fritid i den tiden alle vennene mine har skole, så det vil i hvertfall gi meg noe å gjøre.

Forrige mandag(7. juli) var min vertsmors bursdag. Den dagen er også uheldig nok de dødes dag i Japan. Det var selvsagt feiring med kake, og jeg laget ekte norsk boysenbærgele med kirsebær til alle hvor jeg dyppet bærene i geleen før den stivnet. De ble veldig imponerte og det falt så absolutt i smak. Jeg har forresten begynt å like noe som heter smør-, og salt-ramen, når jeg først snakker om mat. Det er, som navnet antyder, en ramen der kraften, eller "suppen," er saltere enn vanlig, og med en liten smørklatt tilsatt. Det smaker himmelsk godt, og anbefales absolutt! (Selv om det kanskje ikke høres særlig godt ut, jeg tvilte sterkt før jeg prøvde det.)

Nå på søndag skal jeg og de andre utvekslingsstudentene i Nagoya til en fornøyelsenspark på et sted som heter Nagashima, og som visstnok skal være Japans største fornøyelsespark! Jeg gleder meg ubeskrivelig mye, og det skal bli gøy å treffe de andre utvekslingsstudentene igjen ;D

Mata itsuka~ （´ｏ`＊）／

Det blir säkert bra ändå.

Ser fram emot Racing - Kalmar FF nästa torsdag.

Derudover kom jeg lidt videre med lidt bestyrelsesarbejde i dag, det medlem der også havde siddet i den gamle bestyrelse har valgt at trække sig, hvilket jeg er lidt skuffet over. Til dels fordi han var inden i nogle af de sager vi i bestyrelsen skal i gang med at arbejde med, men det er også lidt frustrerende at man får sammensat en bestyrelse efter et valg, men derefter vælger 2 ud af 5 at trække sig. Det betyder, lige meget hvad, mere arbejde til os andre, og jeg føler især jeg er bagud for tiden, hvilket jeg har det utrolig dårligt med.

Det er en spændende bog, men man gennemskuer hurtigt, måske for hurtigt, sammenhængen i hele bogen, og venter blot på det skal blive afsløret, det bliver det dog forholdvis sent, hvilket er halv irriterende. Derudover bærer den præg af at være oversat, selv om den er skrevet af den dansk/svenske forfatter duo Dan Buthlers og Dag Öhrlunds, er ord som detective oversat til opdager, og der er flere andre små eksempler hvor man føler at bogen ikke er blevet læst igennem.

Fra bogens bagside:

En ung pige myrdes brutalt af en tysk ingeniør, hun aldrig har mødt før. En enlig mor i Australien og en topfigur fra den svenske finansverden forvandles pludseligt til koldblodige mordere. Hvem er den amerikanske elitesoldat, der brækker nakken på en dataprogrammør på færgen mellem Helsinki og Stockholm, og hvorfor myrder en italiensk politiker ejeren af en papirfabrik i Malmö?

Den svenske kriminalbetjent Jacob Colt arbejder med nogle af sagerne i Sverige, og med hjælp fra kolleger over hele verden, begynder han at optrævle et spor, der går på kryds og tværs af landegrænser. Sporet peger mod Rusland, hvor mørke kræfter har skabt et gigantisk og uhyggeligt mordnetværk ved hjælp af internettet.

Er man til spænding, lidt nørdet, og mangler noget at læse, som ikke er fagliteratur, som er mord.net bestemt anbefaldelsesværdig. Når man først er kommet igang med den, er den svær at ligge fra sig, og da den er fra 2007, er den hverken forældet eller en sience fiction, hvilket også gør det lettere at reletere til vores dagligdag.

Hvis du kan li den form for bøger, er den helt klart værd at læse, og ikke mindst i sin ferie, hvor man alligevel bare skal slappe af.