Det er altid spændende at høste de frømodne artiskokhoveder. Er der mange frø, er der bare nogle frø eller er der slet ingen frø? De allerfleste frøanlæg bliver ikke til noget, men nogle af hovederne sætter lidt frø, og en gang imellem er der et artiskokhoved med mange frø.

Artiskokkens frøfnug

Når man piller ved de modne artiskokhoveder opdager man hurtigt, at det er en tidsel, for de stikker. Man lærer sig hurtigt at holde rigtigt på dem. Tidsler er i familie med mælkebøtter, deres frø har et fnug, der folder sig ud som faldskærm og skal bære frø bort med vinden. Artiskokfrøene er dog så store, at jeg ikke tror det fungere mere - det kunne tyde på at det er en meget forædlet plante, og at frøene på den vilde plante var mindre end dem jeg høster i dag.

Artiskokfrø naturel

Artiskokfrøene skal være meget store og trykfaste, ellers er der ingen chance for at de spirer. Der er ikke mange store frø, og hovedparten kasserer jeg straks, da de giver lidt efter for mine fingres tryk.

Årets artiskokfrøhøst

Ud af seks artiskokhoveder fandt jeg kun stort trykfast frø i tre. I det ene var der rimeligt mange frø, men i de to andre var det ikke imponerende - men her minder jeg mig selv om, at man ikke tager frø af artiskok i Danmark, og derfor er hvert enkelt frø et mirakel.
Mirakel og mirakel er måske så meget, men hver frø der formår at lave en ny artiskokplante er et lille mirakel. Nu tørrer jeg frøene og håber på mirakler til foråret.

Det er sorten 'Herrgård' som satte frø. Mine andre sorter er ikke så gamle, og det kan være grunden til de manglende frø.

I dag fornemmer jeg, at tropiske planter som auberginer skal ind, hvis jeg skal kunne høste gode frø. et hedder sig, at frugterne skal begynde at rådne, før man tager frøene ud. Jeg venter ikke helt så længe, men jeg lader dem dog eftermodne indendørs. Frøene fra sidste år blev meget spirekraftige, så jeg ved at det kan lykkes. Om det vil lykkes igen i år får jeg først at se til foråret, når jeg sår frøene ud. Normalt ville jeg lave en spiretest her om efteråret, men auberginer har før snydt mig med fin spiring efterår, og absolut ingen spireevne da det gjaldt om foråret.

I år fik jeg nogle flere erfaringer med auberginesorter, både i drivhus og på friland:
Applegreen - Dette er min standard sort, som jeg sammenligner de andre med. God sort.
Rima F1 - Standardsorten i Danmark. Den har groet godt, lavet store dybt sorte auberginer. Jeg prøvede at krydse den med applegreen, men frugten blev spist ved en fejltagelse.
Fairy Tale F1 - Pudsig sort, med mange frugter samlet. Den trives i en potte på terassen, men jeg synes frugterne er for små.
Czech Early - Tjekkisk sort, ikke den tidligste, men produktiv med store lilla frugter.
Almaz - flot skinnende sort frugt
Diamond - Lignede Almaz, men ikke så trivelig, måske tilfældigt
Skorospely - tidligste aubergine. Små lilla frugter, dog store nok og i rigeligt antal. God sort!
Vera - ret tidlig, men i drivhus blev de fleste frugter kun ganske små. På friland i melonbed blev frugterne større.
Thai F1 - Klarede sig forbavsende fint, satte mange slanke grønne frugter
Morden Midget - Ikke noget særligt i drivhus. En plante på friland satte to Applegreen-store frugter.

Det har overrasket mig, at tilsyneladende alle kan nå at sætte frø. Jeg ved endnu ikke om frøene vil blive spiredygtige, men min fornemmelse er, at de fleste vil lave spiredygtige frø.
Jeg har ikke isoleret planterne, og kan løbe ind i at sorterne har krydset med hinanden. Ja, jeg håber de har gjort det, da jeg ønsker at udvikle en frilandsaubergine. Det er nok ikke muligt, men jeg troede heller ikke at man kan dyrke rød peber eller melon på friland. Der er kun en vej frem, at prøve det af.

I dag høstede jeg pludselig 4 meloner på én dag. De to fuldt modne, to andre havde sluppet ranken, men skal nok eftermodne et par dage.
Den fjerde melon er typisk for de pænt store frilandsmeloner, vejer 262 gram, har en nettet overflade og sødt aromatisk kød. Glimrende størrelse til to personer.

Femte frilandsmelon i 2008

Den femte melon er en egoistmelon, passende til én person. Den vejer 130 gram, har ligeledes nettet overflade og sødt aromatisk kød. De fleste af frøene er ikke udviklet, men enkelte ser fine ud.

Frøene lægger jeg i et glas vand, tilsat en knivsspids enzymvaskepulver, natten over. Næste dag er de gode frø sunket til bunds, og de dårlige flydere kan hældes fra. Derefter vasker jeg frøene i en sigte, og tørrer frøene på en lille tallerken.

Efter de fem lilla ærtefrø jeg fandt i én bælg sidste år, er der kun kommet én bælg med lilla frø. Den bælg var hårdt angrebet af orm, så jeg kunne kun redde ét frø. Planterne var helt igennem sortstypiske for Golden Sweet.
Min foreløbige konklusion er, at de lilla frø nok ikke er genetisk anderledes end de andre frø. Der er nok snarere tale om en reaktion på nogle klimatiske faktorer.
Mon ikke at jeg sår det lilla frø ud næste år, for at se hvad der sker. Umiddelbart forventer jeg ikke at se nogle lilla ærter, men hvem ved?

”Der er ikke en frø, ikke en fugl, ikke en fisk der har fået det ringere som følge af regeringens miljøpolitik. Den eneste, der har fået det ringere, er nok Svend Auken.”

Det sagde Anders Fogh i 2003. Da havde VKO selvfølgelig heller siddet på magten så længe. Mon han kunne gentage sit udsagn nu uden at få røde kinder?

En omfattende international miljøundersøgelse, foretaget af Yale og Columbia University har placeret Danmark på en sølle 26. plads. Lige under Albanien og langt under Litauen, Letland og Columbia. Særlig slemt står det til med naturlivet – hver femte danske dyreart er nu truet.

På området 'biodiversitet', der dækker over mangfoldigheden af dyrearter, scorer Danmark 14 på en skala fra 1 til 100; til sammenligning scorer Sverige 58, mens gennemsnittet i Europa er 35. For de lande i verden med et indkomstniveau som det danske er biodiversitets-tallet i gennemsnit 54. De tekniske beregninger viser med al tydelighed at vi åbenbart ikke passer på vores dyreliv, som biologiprofessor på Københavns Universitet, Carsten Rahbek siger til Dagbladet Information:

"I modsætning til, hvad mange måske går rundt og tror om indsatsen, så er den danske miljøindsats røven af fjerde division. Politikerne i Danmark har i de sidste mange år overhovedet intet gjort for miljøet. Alt er gået i stå. Det ser man konsekvenserne af nu, hvor 20 procent af alle dyrearter i Danmark er truet."

Danmark forpligtede sig i 2002 overfor EU til at stoppe tab af biodiversitet, ved i første omgang at lave en handlingsplan. I 2008 er den stadig ikke skrevet. Det står i skærende kontrast til de andre nordiske lande der er langt foran os, blandt andet bruger Danmark “vel højst omkring seks millioner kroner på det om året. I Sverige har de lige tilført området en milliard kroner,” siger Carsten Rahbek.

Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo mener - ikke overraskende - ikke man skal tage undersøgelsen for alvorligt: "Den slags indikatorer er svære at sammenligne over landegrænser. Man kan ikke lave alt ud fra indikatorer, for de kan have en stor fejlmargen.“
Men en af forskerne bag undersøgelsen Marc Levy udtaler at tallene stammer fra FN, Verdensbanken og en række større tænketanke med speciale i miljø: "EPI er ikke baseret på national statistik, for herfra kan kvaliteten af data være alt for forskellig. For EPI er det helt centralt, at tal og data kan sammenlignes."

Vores klima og miljøindsats er pinlig og specielt når vi kender konsekvenserne af at lade stå til er det ikke bare dumt, men farligt.

Normalt sætter hvidløg ikke frø, men formeres vegetativt ved fed eller yngleknopper. Sådan har det været i tusinder af år, og selv i naturen har hvidløg svært ved at sætte frø. Der findes dog enkelte bestande på nordvest siden af Tien Shan bjergene i centralasien, hvor hvidløgene sætter frø.
Jeg har læst hvordan videnskabsfolk med møje og besvær har fået hvidløg til at sætte frø, og derfra dyrket nye hvidløgskloner. Nu skal det prøves.

Hvidløg (Allium sativum) Chinese Purple, hylsterblad og yngleknopper fjernet

Første problem er, at blomsterne visner inden de springer ud. De klemmes ihjel af de svulmende yngleknopper der fremkommer mellem blomsterne. Derfor har jeg nu fjernet hylsterblad og yngleknopper på en del blomster. Det er et langsommeligt pillearbejde, så det er ikke blevet til så mange.

Hvidløg (Allium sativum) Susan Delafield, hylsterblad fjernet

På Susan Delafield er yngleknopperne endnu så små, at jeg ikke kan nulre dem af. Det er måske også derfor der er så mange blomsterknopper?

Hvis de små blomster overlever og blomstrer kommer næste problem: Hvidløg er ofte hansterile, pollen er ikke frugtbart. Der er heldigvis mulighed for at se om det er tilfældet. Hvis støvdragerne er røde er det fint, hvis de derimod er lyse er deres pollen ikke spiredygtigt.

Hvidløg (Allium sativum) Korean Red, hylsterblad og yngleknopper fjernet

Hvis det lykkes at høste frø, må jeg regne med en lav spireprocent.
Det er kort sagt en spændende udfordring at forsøge sig med frøformering af hvidløg.

Blomkarsen har blitt ganske stor. Disse planta jeg sjøl, dvs fra frøs form. Ikke kommet noen blomster ennå, men det står på pakka at det skal bli blomster i slutten av juni. Og jeg har planta mange forskjellige farger så det skal bli spennende å se den i full blomst!

"Evighetsblomst" er planta i denne kassa. Det er en mix av mange forskjellige blomster som egner seg til tørking. Tror ikke jeg kommmer til å tørke planter, det var en 80 talls greie. Men ifølge bildet på frøposen så skal de bli veldig fine!

Og så har vi denne jorbærplanten jeg har fått av dille. Og nå begynner et bær å rødnes!

Disse kjøpte jeg ferdigvokst. Lobelia og Pellargonia, pluss den hvite sølvgreia jeg ikke husker navnet på. Synes den potta er dekorativ!

Og så har jeg en basilikum som i helgen ble flittig brukt til bruscetta med tomat, mozarella og spekeskinke. Nam!

Det var blomster-rapporten for denne gang! :-)

I år afprøver jeg en del auberginesorter jeg er blevet foreslået. Måske skal det ende med et forsøg på at lave en frilandssort, men det er ikke sikkert det lader sig gøre. Foreløbig skal jeg finde mig nogle egnede kandidater, og få lidt mere erfaring med at dyrke auberginer. Mit første kriterie skal være, at jeg kan få modne frø. De sorter vil jeg så kigge nærmere på.

En af mine første erfaringer er, at der er sortsforskelle der kan have betydning for hvor let det krydsbestøver. På sorten 'Skorospely' stikker støvfanget udenfor støvdragertønden. Det ligner situationen hos de kartoffelblomstrede tomater. Støvfanget er dermed udsat for besøgende insekters blomsterstøv, hvorimod sorter som 'Vera' holder støvfanget indenfor støvdragertønden, så insekter dårligt kan komme til at tørre pollen af på det. I år vil jeg ikke tage sortsrene frø, men måske gerne krydsninger af forskellige sorter, derfor vil jeg ikke gøre noget for at hindre kryds. Med min erfaring fra tomater og peber tror jeg dog ikke insekterne her i haven er interesseret i aubergineblomsterne. De er ellers meget kønne.

Aubergine Solanum melongena 'Vera'

Auberginesorter jeg dyrker i år:
Applegreen - Jeg tog frø af denne sort sidste år, og de har god spireevne.
Rima F1 - Standardsorten i Danmark, anbefalet af andre frøsamlere, trods det er en hybrid.
Fairy Tale F1 - Anbefalet af økologisk gartner som bedste til forsøg på friland.
Czech Early - Tjekkisk sort, fra Lieven David
Almaz - , fra Lieven David
Diamond - , fra Lieven David
Skorospely - , fra Lieven David
Vera - , fra Lieven David
Thai F1 - Thai hybrid, fra Leif Siripot
Morden Midget - , fra Leif Siripot

Lieven sendte mig en hel masse auberginesorter gennem Patrick, og Leif har sendt mig mange sorter fra sit hjem i Thailand. Tak til jer alle. Derfor har jeg også mange sorter der må vente til næste år, før de får lov at vise hvad de kan præstere i et dansk drivhus.

Skulle der være en læser, som har forslag til egnede auberginesorter hører jeg gerne om dem.

Da auberginer er en upålidelig afgrøde i Danmark, vil jeg ikke påtage mig at holde bestemte sorter i live. Heldigvis findes der mange mennesker rundt om i verden der vedligeholder auberginesorter, og er villige til at dele deres frø med andre.

Tidligere poster om roe

Roerne til frøavl er nu i blomst. Det er den svenske arvesort Ljungdalen. Der er 15 blomstrene planter, én af de udvalgte roer overlevede ikke vinteren. Svenske SESAM (frøsamlerne) anbefaler mindst 5 planter, men helst 20 eller flere. Ideelt skulle jeg have lidt flere blomstrene planter. Men det går endda, og hvis jeg avler frø igen inden de opridelige frø bliver for gamle, kan jeg lave en portion mere, og så kommer jeg hurtigt over 20 individer i min genpulje. Så skal jeg bare huske at blande frø fra de to avlinger, så er mangfoldigheden i sorten sikret.
En anden ting er, at sorten har to tydeligt forskellige farver. Da jeg lavede en vægtning for at bevare balancen i farverne, har jeg på den måde også sikret en vis mangfoldighed, hvorfor tallet 20 nok kan sænkes til de 15 jeg har uden bekymringer. Jeg kan altså klare mig, selv hvis de originale frø bliver for gamle inden jeg når at lave næste hold frø. Jeg kan dog stadig ikke gå under de fem moderplanter som absolut minimum, hvis sorten skal overleve hos mig.

Har man kun plads til 5 planter bør man dyrke frø hvert år, og så have et glas hvor man putter f.eks. 50 veludviklede frø i hvert år. Næste år tager man de frø man skal bruge fra glasset, og når man høster de nye frø kommer man igen 50 frø i glasset og rører rundt. Da frøene holdet omtrent 10 år, vil man snart have 500 frø i glasset, og dermed en stor blandet genpulje.

Hvorfor er der så et minimum på fem planter?
De fleste arter i kålslægten, også roe, kan ikke bestøve sig selv. De har en genetisk barrierre, der skal sikre fremmedbestøvning. En plante kan ikke bestøve sig selv, men den kan heller ikke bestøve andre individer med samme version af den genetiske barriere. Hvis man kun har to planter der blomstrer er der en risiko for at begge planter er udstyret med samme barrierre, og derfor hverken kan bestøve sig selv eller hinanden. Har man tre planter er risikoen selvfølgelig mindre, men den er ser stadig. Først når man er oppe på fem planter bliver det temmeligt usandsynligt at man løber ind i problemet.
I en fremmedbestøvende art er vi også interesserede i, at generne blandes godt og grundigt for hver generation. Det giver en god tilpasningsevne, og f.eks. kan mange forskellige gener for sygdomsresistens føres med til kommende generationer, når "kortene blandes" for hver generation.

Man kan sno sig på mange måder, når man avler frø i en privathave :-)

På frøkurset blev der byttet frø i stor stil de første aften (og i pauserne de følgende dage). Jeg har lyst til at præsentere nogle af mine nyanskaffelser.

'Biskopens gråært' er en af de få ærtesorter med helt lilla frø. Det er en gråært, den gammeldags markært som var basiskost i norden i ældre tid. Nu hvor vi har fået hungersnød på afstand skal gråærterne genopdages kulinarisk. Nu hvor det nordiske køkken er moderne håber jeg en stjernekok får mod på at udforske gråærterne, for det er lykkedes at bevare en stor skat på dette område.
Dette er en svensk arvesort.

Russisk arvesort 'Goroh'

Ærten 'Goroh' er en gammel arvesort fra Kalmutskaya regionen i Rusland. Den har hvide blomster og ret små runde grønne frø, der tørre til gult. Oprindelig fra Dr. Tatiana Veronina (Moskva), via Seed Savers Exchange og norsk frøsamler til Danmark. Det angives at den både kan spises som sukkerært og at den som tørret ært er god og hurtig at koge suppe af.

voksstangbønne 'Gold of Bacau'

Denne voksstangbønne har lange brede bælge, og den er tidlig af en romano-type. Fra den nordlige rumænske by Bacau, via Seed Savers Exchange. Smagen siges at være fantastisk, så den glæder jeg mig til.

Russisk buskbønne 'Bean 04-2006'

Russisk buskbønne 'Bean 05-2006'

Disse to russiske arvesorter har Frøsamlerne fået fra Lothar Juffa i Østfriesland, Tyskland. De kommer begge fra volgatyske familier, bosat nær Omsk i Sibirien. Zarina Katharina de store indkaldte mange tyske bønder, som hun gav jord ved Volgafloden. Stalin likviderede mange, og resten flyttede han til Sibirien, hvor de har boet de siden. Begge er tidlige og yderige tørrebønner, den sidste lidt tidligere og lidt højere. Jeg er ved at udvikle en svaghed for volgatyskernes sorter, da jeg kun har gode erfaringer med dem - de har stået deres prøve i en barsk verden.

Forårets frøkursus startede med indføring i frøavl i privathaver for begyndere. Aftenen sluttede med at vi byttede mange spændende frø, som hver især havde medbragt. OK, det var egentlig uddeling til interesserede, og der meget at vælge imellem. Jeg kunne ikke stå for fristelserne, og fik rigeligt med nye frø og plantemateriale med hjem. Når vi så står og hører om hinandens frø, oplever man også hvor forskelligt vi hver især dyrker vores haver. Nogle tænker meget på bevaringsarbejdet af gamle sorter, en eksperimenterer med permakultur af vintergrønne køkkenurter, andre dyrker især lægeurter, nogle specialiserer sig, andre dyrker næsten alt, og en er endda fuldt ud selvforsynende med grøntsager og deres frø. Tilsammen er der en rigdom af erfaringer at udveksle.

Der byttes frø

Lørdag tilbragte vi en lærerig dag på Forskningscenter Årslev. Først fortalte Gitte Kjeldsen Bjørn om plantegenetiske ressourcer og arbejdet med at bevare de danske klonsamlingerne af humle, jordskok, peberrod, skalotteløg og rabarber.

Gitte Kjeldsen Bjørn viser opformeringen af de danske humlekloner, og beretter om deres smagskvaliteter og forsøgene med ølbrygning

Rabarberklonerne fylder en del. Ved hver pind står to kopier af hver klon

Gitte Kjeldsen Bjørn serverede fire udvalgte jordskokker. Vi skulle så smagsbedømme dem. Især én sort delte vandene - enten dømtes den bedst eller dårligst.

Martin Jensen forklarede begreber som vigor og frøhvile så alle, både begyndere og garvede frøsamlere spidsede ører og fik ny viden med hjem. Han kunne f.eks. forsikre os om, at frø der er tørret ved stuetemperatur kan gemmes i fryseren, når blot der har været varme på radiatorerne og der i løbet af tre uger er opstået ligevægt mellem frøenes og luftens fugtighed. Se det er konkret og nyttig viden.

Martin Jensen forklarer om spiretest. Han har talt i et rivende tempo i snart tre timer, og vi er stadig videbegærlige!

Mange forsøg på Årslev foregår i drivhuse, hvor forholdene kan kontrolleres præcist.

Søndag lærte Flemming Pedersen (til højre) os hvordan vi fletter pil. Til venstre er Brian Krause (Gourmethaven) i gang med sit pilestativ.

Den smukke pileknude vi lærte af Flemming.

Sidste år forsøgte jeg igen at lave auberginefrø. Første gang spirede de fint om efteråret, men kunne slet ikke spire da de skulle om foråret. Derfor har jeg med spænding ventet på spirerne. Nu er de fremme, og jeg er yderst tilfreds. Det bliver ikke sidste gang jeg skal tage frø af auberginer.

Mit indlæg om høst af auberginefrø, skrevet i efteråret 2007

Den 11. marts såede jeg. Frø som jeg havde købt og frø, som jeg selv har tørret. I fugtige bakker, ud i musikværkstedet og dæk til med aviser, så det ikke tørrer ud.

Rucola og majroe spirede først. Nogen ting er sletikke kommet op endnu. Men aviserne er tagte bort, så spirerne kan blive fine, grønne og stærke - og så lige pludselig en dag blive plantet ud i alle bedene.

Jeg klarte ikke å la være!

 Etter å ha lest i Maritas hageblogg at hun hadde sådd, så klarte jeg ikke å holde meg unna hagesenteret. Bare det å rusle rundt der og se hva som begynner å komme inn av årets blomster, gir meg ro i sjelen! :)

Nå har ikke jeg noe ordentlig drivhus, bare ett i plastikk med plass til noen få  potter, så det er vel kanskje litt tidlig å så ennå, men nå er frøene i hus.

Solsikkene er "mini" varianten, ca 50 cm høye. De skal jeg ha ved innkjørselen. De skal stå der gule og smilende og nikke velkommen til de som kommer.  Thunbergiaen skal få klatre på espaliet og på klematisen ved uteplassen vår. Den er så vakker å se på. Krydderurtene er tiltenkt å spille en rolle i årets grillmiddager.......og de håper jeg det blir mange av!

Så er der sået porrer. Der var nu ikke så mange frø i posen som der stod at der ville være, synes jeg. Så der er kun sået i de to af bakkerne. De står i vindueskarmed højt oppe, ude af rækkevidde for kattene. OG tildækket med plastfilm, så de ikke tørrer ud.

Nej, jeg er ikke gået i frø.

De første frø er kommet, jeg bestilte hos Jollity Farm. Tomat, squash, porre og majroe. En cherrytomat og rosenkål er i restordre. Grønkål bestilte jeg også.

Ellers vil jeg forsøge mig med alle de frø, som jeg selv høstede sidste år.

I år vil jeg også forsøge at avle læggekartofler.

I går bestilte jeg de første frø hos Jollity Farm, de skulle komme på torsdag.

Her er rugen, som vi selv har høstet på marken for efterhånden år tilbage. Jeg er spændt på om det spirer rundt omkring de steder, hvor vi sår det ud. Det er afgørende, at jorden er dækket af planter. Hvis man ikke selv sår frø ud, så spirer de frø, der selv synes de vil gro der.

Så er Frøsamlernes frøliste for 2008 udkommet. Som sædvanligt er der mange sjældne og spændende sorter, som medlemmerne har samlet frø af i deres haver. Der er f.eks syv forskellige havemælder at vælge imellem, hvoraf de fire er gamle danske familiesorter. Eller hvad med en tomat som ”Kaptajnens gule bøf fra Brasilien”. Hvem kunne vide at der overhovedet fandtes en østfrisisk palmekål, runkelroe eller evighedsporre? Ved man ikke at det findes kan man heller ikke efterspørge det.

Jeg kan kun opfordre til at læse listen igennem. Men man kan ikke bestille frø, hvis man ikke er medlem af foreningen. Det er nu heller ikke så dyrt, kun 130,- årligt.

I dag gik jeg ud i det grå aftenlys og tog et par billeder. Jeg blev fascineret af vandråbernes leg på kålbladene. Kålplanter er vist udstyret med naturlig nanoteknologi.

Red Russian er en anderledes grønkål. Den klassiske grønkål har krusede blade, hvorimod denne har fligede blade. Farven er også noget anderledes, med et tydeligt sølvskær. Smagen er sød og sprød.

En landbo vil måske genkende farverne fra kålroen. Red Russian tilhører samme art som kålroen, hvorimod almindelig grønkål tilhører samme art som rød- og hvidkål. Hvis man selv samler frø skal den altså holdes isoleret fra kålroer og andre grønkål af denne art, f.eks. de russiske og baltiske typer eller de nordtyske scheerkohl.
Som navnet antyder stammer sorten fra Rusland. Den er formentlig kendt før 1865 i udlandet. Nævnt under synonymet Ragged Jack i Vilmorin-Andrieux berømte illustrerede bog om køkkenhaven. Bemærk dog, at ikke alle anser Ragged Jack og Red Russian for synonymer. Hvis de er forskellige er de dog nok vanskelige at skelne.

Planterne i min have er selv dukket op, efter at jeg høstede frø af nogle overvintrede planter. Findes der bedre ukrudt?

Læs mere om Brassica napus grønkål (engelsk) hos Seed Ambassadors

Applegreen er en aubergine fremavlet til nordlige forhold af professor Meader fra New Hampshire, og frigivet i 1964.

Nogle år siden prøvede jeg at samle frø fra aubergine. Jeg lavede endda en god spiretest samme efterår. Alligevel kunne frøene ikke spire om foråret, uha-da-da...hvor flovt, jeg havde allerede byttet frø, og nu begyndte jeg at modtage emails. De var alle høflige, men jeg var meget skuffet og vred på mig selv. Det har lært mig at tilgive andre, der har haft uheld med de frø de har sendt til mig. I øvrigt har jeg bedre erfaringer med de frø jeg bytter mig til, end frø der har stået i stativet i planteskolens drivhus hele foråret.

For at gøre det bedre i år, reserverede jeg den aller første aubergine til frø, jeg skrev det endda på den, så det ikke skulle ske uheld når kokken gik i haven. Nu har jeg ventet på denne frugt siden midt i juli, og i dag besluttede jeg at skære den op, da den længe har været overmoden, gul, og nu er blevet mat i overfladen. Tegn på at frøene er modne.

Med ske skrabes frø og pulp ned i en skål.

Frø og pulp skilles ad i vand, hvor de gode frø synker til bunds og pulp og dårlige frø flyder ovenpå.

Frøene vaskes grundigt for at fjerne alle pulprester. Derved nedsættes faren for frøbårne sygdomme.

Aubergine frøene tørres på en tallerken, så de ikke hænger fast efter tørring. Nu skal jeg bare være tålmodig og vente til de er gennemtørre, før jeg gemmer dem i en papirspose i skabet.

Lidt morgenfruer og katost til tørring blev det også til.

Men ellers er her: Dobbelt stokrose (fra Birgittes have), valmuer, rucola, silkeblomst,  tragtsnerle, to slags tagetes, solsikke, pigæble, katost, morgenfrue, tallerkensmækker, tobaksplante.

Halvanden time i solskin - man bliver da lige i godt humør, hvis man ikke allerede er det.

Fuglene elsker at sidde og pille frøene.