Fremtiden er 100% brugerdefineret, men professionals vil der altid være brug for.

Det står soleklart at min nye blog kommer til at handle om alt for mange ting og jeg har brug for retningslinjer for at den bliver interessant!

Har erkendt at det er utroligt svært at være original på nettet og i livet.

Jeg vil bestræbe mig på at blive en flittig blogger og få et flow mht. indlæg og tvinge mig selv til at begynde at læse blogs.

I tilføjelse:

Jeg fandt i denne uge ud af at arto.dk er større end alle danske digitale medier... tilsammen! Det er dét site i Danmark der har det største (og længste) antal sidevisninger iflg. FDIM

Hvor vil jeg så hen med det? - jo jeg gik i min stille naivitet og troede at blogs, chats mm. var "so last year". Det er det så ikke! Den yngre generation er og bliver mange mange gange mere digitale brugere end jeg havde regnet med. Jo, jeg var jo nok godt klar over det, men alligevel kom det bag på mig hvor stort et digitalt behov de nye generationer har. Man bliver hurtig gammel i den digitale verden...

I denne uge er det også gået op for mig hvor vigtigt sproget er når man skriver på sin blog. Jeg anser mig bestemt ikke for en god blogger, jeg skriver ikke noget sjovt og heller ikke interessant. Mit Lixtal er vist også alt for højt! Når det gælder blogs så er indholdet, det skrevne, der er det vigtige og hvis ikke du har noget at skrive om, jamen så lad vær'!

Er der liv efter Facebook?

Det var overskriften på en artikel på 24timer.dk onsdag d. 23. april. Kort fortalt er Facebooks medlemstal faldet fem procent i Storbritanien, og 24timer spørger derfor it-forsker Mads Thimmer, Innovation Lab, om det samme vil ske herhjemme? Jeg får mig som regel et godt grin over artikler og debatindlæg, der udråber Facebook til at være "so last year" og på vej til at dø. Og denne artikel var igen undtagelse.

Med al respekt for Mads Thimmer, så synes jeg, at han har overset et par ting. Fx når han skærer de sociale netværk over en kam og siger, at det mest statusgivende (og dermed værdifulde) i dem har været at have masser af venner. Det er måske i nogen grad sandt om MySpace, men en grov generalisering om Facebook, der på få år har udviklet sig til en af verdens bedste adressebøger med et hav af nyttige tjenester.

Når Mads Thimmer derfor forudser, at brugerne af sociale netværk vil vandre over til mindre, personbårne, fagspecifikke sociale netværk - så som K-forum - så synes jeg, at han overser både hvor dygtigt Facebook med rasende hast udvikler sig, og måske også at netop Facebook har bredden og dybden til faktisk at favne de fagspecifikke mindre netværk.

Indrømmet, jeg har et lidt ambivalent forhold til K-forum, men jeg synes faktisk, at det sociale netværk der - K-profilerne - havde stået sig stærkere ved at integrere sig i et populært netværk som Facebook end ved at lave deres eget uafhængige setup. Som det er nu, er man tvunget til at have en separat K-profil, som ikke kan "kommunikere" med noget andet socialt medie andet end gennem linkhenvisninger.

Hvis K-forum havde åbnet for, at brugernes Facebook profiler, YouTube favourites, LinkedIN CV'er og Wordpress/Blogger.com blogs kunne interagere med K-forum som omdrejningspunkt og kommunikation som fokus, så havde de efter min mening stået stærkere og sandsynligvis også fået flere faste brugere, end det er tilfældet i dag. Men den mening ved jeg også, at det langt fra er alle K-profiler, der deler :-).

Kig ind til vennerne i 3D

Har du nogensinde set en fed sofa hos en god ven eller veninde og tænkt på, om den ikke også ville se godt ud i din stue? Takket være ny teknologi fra firmaet 3Djam kan det snart lade sig gøre online. Firmaet er finalist i Computerworlds Edison konkurrence, og deres idé går ud på at skabe "verdens førende online community for boligindretning i 3D".

Med et revolutionerende og brugervenligt tegneprogram kommer vi alle til at kunne tegne vores egen bolig i 3D på lyntid, hvorefter vi kan fylde vores hjem op med lækre møbler fra hele verden - helt gratis! Møbel-skabelonerne er nemlig stillet til rådighed af møbelproducenterne. 3Djam vil naturligvis linke videre til fx blogs om boligindretning og sites som eBay, hvor man kan købe møblerne. I fremtidsvisionen kommer vi også til at kunne gå på besøg i hinandens 3D-boliger via Internettet. 3Djam ambitiøse mål er at skabe en virksomhed med væksttal i størrelsesordenen med Skype og YouTube inden for fem år.

Umiddelbart kan jeg rigtig godt lide ideen. Jeg har ikke prøvet, hvor let tegneprogrammet er at bruge, men introduktionsvideoen er overbevisende lavet, og jeg kan sagtens forestille mig, at muligheden for at kombinere møbelskabeloner fra forskellige producenter vil falde i brugernes smag. I dag har flere bolighuse som fx IKEA og Bo Concept digitale tegneprogrammer, hvormed man kan fylde stuen op med deres møbler. Men hvis 3Djam kan blande det hele og samtidig give entusiaster mulighed for selv at designe møbelskabeloner og sælge dem videre, ja så kan der jo opstå en helt ny form for virtuel økonomi (og sikkert også en masse ny ballade om ophavsret :-)).

Senere på ugen kommer flere cases med bl.a. YouTube TV og markedsføring på YouTube.

God fornøjelse!

Har du kommentarer til selve ordbogens opslag om YouTube, vil jeg gerne have dem her.

Og det er langt fra det eneste eksempel på, hvordan video-portalen YouTube i stigende grad har indflydelse på vores liv og hverdag. Ifølge Wikipedia bliver der set over 100 millioner videoklip hver dag på portalen - og der kommer dagligt over 50.000 nye til! Derfor er denne uges ord YouTube.

Resten af ugen vil jeg blogge om YouTube i forbindelse med fx virale kampagner, YouTube-tv, YouTube anvendt i markedsføring og PR, og YouTube som udtryksmiddel for helt almindelige mennesker og forbrugere. Alle indlæg vil løbende samle sig som et opslag og cases i min ordbog over sociale/digitale medier.

Jeg håber, at du vil læse med og stille spørgsmål eller sende kommentarer.

Artikkelen omhandler at politikere bør gå bort fra full satsing på massemedia og heller konsentrere seg mer om å være til stede på nett. Ved å bruke målingsverktøy kan politikere f.eks. måle sin egen popularitet og finne ut hvilke temaer som er aktuelle. Dette gjøres ved å hente info fra blogging og nettsamfunn. Colt har tilgang på målingsverktøyet Attentio som brukes til å måle buzz på nett.

Over fire millioner nordmenn er på nett, derfor er viktigheten av å være tilstede enorm.

- Det hele dreier seg om å gjøre livet enklere for forbrukerne. Bedrifter, organisasjoner og politikere har et ansvar for å utnytte mulighetene til å lytte og delta på samtalene der ute. Det er over fire millioner nordmenn på Internett, sier Marius Eriksen, seniorrådgiver i GCI Communique, til Dagbladet. GCI Communique og Colt Kommunikasjon er de eneste byråene i Norge som har spesialisert seg på rådgivning innen digitale medier.

Dette var en veldig spennende artikkel med tanke på hva dette betyr for fremtiden i forbindelse med PR og sosiale medier i Norge. Næringslivet flørter med tanken og mange større aktører har satt av store ressurser for satsing i sosiale medier. I politikken begynner man å forstå at kommunikasjon i denne kanalen bare blir viktigere. Artikkelen i dagens utgave av Dagbladet viser at debatten er igang og er levende.

Personlig tror jeg på ketchup-effekten. Når de første store kommersielle aktørene virkelig tar et standpunkt og markerer seg i sosiale medier, vil resten komme etter. Når dette skjer, vil tiden vise, men plutselig er dagen her...

Google Maps kombineres med YouTube videoer

I mandags kunne TechCrunch berette, at den populære søgetjeneste Google Maps nu har integreret videoer fra YouTube på kortene. Resultaterne af en søgning på fx hoteller i København på Google Maps giver i forvejen et nemt overblik med tegnestifter på det virtuelle kort, og disse søgeresultater kan altså nu linkes til videoer fra de pågældende virksomheder på YouTube. Løsningen dækker indtil videre kun firmaer men ikke private brugere, så indtil videre kan man som forbruger kun se videoer fra restauranter, museer, butikker osv. men ikke selv uploade en video fra ens yndlingspark eller lignende.

Jeg synes, at det er et virkelig smart eksempel på mashup af to af tidens populære tjenester online og glæder mig til at gå på opdagelse i København, efterhånden som forskellige virksomheder tager det i brug. Det ville fx være oplagt for Tivoli at linke til en stribe videoer fra forlystelseshaven (varieret efter årstiden naturligvis) og byens teatre kan vise bidder af, hvad de har på programmet. Restauranter kan friste med lækre billeder fra køkkenet (eller vinkælderen?), og man kan også sagtens forestille sig, at Wonderful Copenhagen går i gang med at uploade videoer fra de største turistattraktioner i stil med den her, de udgav for et år siden.

Twitter - don't leave home without it

En anden nyhed fra TechCrunch i ugens løb, der fangede min opmærksomhed, handlede om den studerende James Karl Buck, der var blevet arresteret i Egypten for at fotografere ved en demonstration. James nåede at sende en Twitter besked med ordet "arresteret" til sine venner, som kontaktede både ambassaden og en række presseorganisationer og fik bevirket hans løsladelse dagen efter.

Note til selv: Afprøv Twitter ved nærmeste lejlighed og i hvert fald før du besøger hårdhændede politistater :-).

Fra blog til nyhed

Politiken lignede i fredags et interessant eksempel på, at blogs ofte er inspirationskilde til nyheder i diverse medier. I hvert fald havde Kim Elmose skrevet en glimrende introduktion til feed-oversigts tjenesten Netvibes, som bloggen dSeneste på Nettets skribent Søren Storm Hansen kort forinden havde bragt en lignende introduktion til.

Jeg er selv blevet Netvibes bruger efter at have rodet lidt rundt med Google Reader, som jeg først fik anbefalet et par steder. Men jeg må sige, at den fleksibilitet og designfrihed, som både Kim og Søren også beskriver, gør, at jeg klart foretrækker Netvibes indtil videre.

Tydeligvis er det nå også mulig å begå mord i Second Life.

Det er ihvertfall enda et eksempel på hvordan ulike medier blandes. Selve tv programet blir ikke mer interaktivt, men man får en annen verden rundt.

Det er enkelt å betale barna trenger bare å låne mobilen til mamma eller pappa så vips kan de møblere så mye de vil. Pappa får en hyggelig telefonregning på alt fra noen hundrelapper til noen tusenlapper.

Kan man overføre dette til en digital fortelling? Er det mulig å gi bort selve historien og få ”leseren” til å betale litt for ”opplevelsen”?

Fant nettopp ut av bloggnavnet mardon var ledig.

Har derfor eksportert bloggen min til den nye blogg adressen

http://mardon.wordpress.com

Beklager bryderiet, men kom gjerne og titt på den nye adressen min. 

Der er selvfølgelig Wikipedia, som er ret godt med - i hvert fald den engelske udgave. Men brugen af Wikipedia forudsætter stadig, at man kender til de forskellige tjenester og services, for at kunne slå dem op.  Og der er jo en del...

Men uanset hvor meget jeg Googlede, så gav min søgning ikke noget resultat.  Techcrunch har et godt index over alle de virksomheder, de har skrevet om i tidens løb, men det er ikke helt det, jeg er ude efter.

Derfor har jeg sat mig for at prøve at samle et indeks selv. Foreløbig har jeg lavet en lille liste over medier og tjenester, jeg kunne tænke mig at blive klogere på selv. Der kommer sikkert flere til undervejs - måske også efter ønsker fra læsere? - men dette er dem, jeg vil starte med.

• Amazon Wishlist
• del.ico.us
• Digg
• Disqus
• Facebook
• Flickr
• Furl
• Gmail/Google Talk
• Goodreads
• Google Reader
• Google Shared Stuff
• iLike
• Jaiku
• Last.fm
• LibraryThing
• LinkedIN
• Ma.gnolia
• MisterWong
• MySpace
• Netflix Queue
• Netvibes
• NewsGator
• NewsVine
• Pandora
• Picasa Web Albums
• Pownce
• Reddit
• Seesmic
• SlideShare
• SmugMug
• StumbleUpon
• Technorati
• Tumblr
• Twitter
• Upcoming
• Vimeo
• Yelp
• YouTube
• Zooomr

Det er min ambition at dække 1-2 om ugen, og jeg håber, at du vil deltage med kommentarer og feedback, hvis du også interesserer dig for dette område. For hvert indlæg vil jeg prøve at komme et par praktiske eksempler eller nogle overvejelser om anvendelsen af mediet eller tjenesten.

Denne uges ord er del.icio.us.

1. Hva om vi sluttet å katalogisere?
2. Hva om vi samarbeidet fult og helt med FBI i alle etterforskninger som involverte bibliotekmateriale?
3. Hva om bibliotekarer individuelt og som profesjon promoterte, brukte og hjalp til med å utvikle Wikipedia?
4. Hva om vi aksepterte åpen programvare som en måte å få mer kontroll over brukerens opplevelse på?
5. Hva om vi omfavner vår indre geek og skaper dataspill som støtter og styrker kulter med bibliotekavhengige?
6. Hva om vi krevde at alle som jobber i bibliotek skal ha ekspertise i bruk av teknologi?
7. Hva om feil var forventet og omfavnet og alle bibliotekarer ble mistaksmestere?
8. Hva om vi ikke tar beslutninger basert på frykt eller manglende ressurser?
9. Hva om vi slutter å være passiv-aggresive?
10. Hva om vi ikke krever at brukeren/kunden må jobbe så hardt?

- Mildrid

Skolen er gjenstand for stadige diskusjoner. Det er jo kanskje naturlig da skolen blir sett på som en av de viktigste byggesteinene i samfunnet vårt.  Digital kompetanse må jo nødvendigvis stå sentralt i også i undervisningen, men hvordan skal det skje i praksis? Da digital kompetanse kom inn i læreplanen kom en av de kritiske røstene fra en tidligere IT direktør som mente at datamaskiner stjeler tid og oppmerksomhet fra det faglige og at lærerne taper kampen om oppmerksomheten i klasserommet. Han høstet mye motbør, blant annet fra ITU som mener digitale verktøy er fremtiden, man at de i seg selv ikke er nok. Man må også ha lærere med digital kompentanse og en klar strategi for hva man vil oppnå for å lykkes. I kronikken "Hva har du lært på skolen i dag?"  diskuteres begge disse synspunktene og der forfatteren sier at "utfordringen ligger derfor ikke i om eleven kan lage en proff Power Point-presentasjon, men om han eller hun forstår verden rundt seg. Og om den digitale kompetansen blir forstått av alle involverte som like nødvendig og selvfølgelig som tavle, kritt og bibliotek."

Hvordan skal man klare å integrere det i dagens skole? For det som kreves er jo at verktøyene blir transparante, at datamaskinen i seg selv ikke er målet, men middelet. Det er jo problematisk når flere lærere strever med å lære seg grunnleggende datakunnskaper. En undersøkelse viser at tre av fire lærere vegrer seg for å bruke datautstyr i undervisningen.  Det er jo skremmende med tanke på å oppnå digital kompetanse.

Kanskje har digital kompetanse blitt misforstått. Kanskje kommer denne dataskrekken av at lærerne tror at det er forventet av dem at de skal være IT spesialister og ikke lærere. Kanskje teknologisperren hindrer dem i å se at det er de som kan formidle og det er de som har kunnskapen, men at det kan formidles på en annen måte og at det finnes fantastiske muligheter for dem som er nysgjerrig, tør å være innovative og ikke lar seg finte ut av at elevene er mestre på datamaskinen.

For at flere lærere skal få opp øynene for hvordan man kan bidra til digital kompetanse, må det tilrettelegges slik at de ser mulighetene og ikke bare kompleksiteten det medfører å ta i bruk teknologiske verktøy.

PR-bureauer mangler blogerfaring kunne man i sidste uge læse på Business.dk. Artiklen tager udgangspunkt i en undersøgelse, Rescu Kommunikation har lavet af danske PR-bureauers brug af corporate blogs.

Artiklen citerer Rescu for at konstatere, at kun syv ud af 58 bureauer har en blog eller er ved at opbygge en. Det er paradoksalt, mener Rescu Kommunikations direktør Christian Bogh, der udtaler til Business.dk: ”…det kan undre, hvor bureauerne får erfaringer fra til at rådgive om blogs, når de ikke selv bruger dem”.  

Nu er det jo altid sjovt at se en fagmand benytte en af fagets gamle travere (”ny undersøgelse viser at…”) til at skabe lidt opmærksomhed – i dette tilfælde om hans egen virksomhed. Men jeg synes ikke, det hænger sammen at sige, at de danske blog-rådgivere ’ikke har noget på’.  

Christian Bogh og brancheforeningens formand Niels Rasmussen nævner begge i artiklen en række grunde til ikke at have en corporate blog i virksomheden – bl.a. mangel på tid, ressourcer eller noget relevant at sige. Og alle tre ting har garanteret indflydelse på manglen på corporate blogs i PR-Danmark. 

Men hænger rådgivningsevner og egen blog nødvendigvis sammen? Det mener jeg ikke. Som rådgiver har jeg aldrig styret en børsnoteret virksomhed igennem en krise, men det betyder ikke, at jeg ikke kan være kvalificeret til at rådgive om kommunikation i en krisesituation. Christian Boghs filosofi er tilsyneladende ’learning by doing’, men i min verden kommer læring ikke kun af praktisk arbejde men også af fordybelse, af at studere cases, og af at lytte til andres erfaringer.  

Jeg synes også, at præmissen for Christian Boghs konklusion er mangelfuld, idet han fortæller, at hans undersøgelse ikke tæller ”enkeltstående private blogs, skrevet af danske PR-folk” men kun PR-bureauernes corporate blogs. Med andre ord så talte GCI Mannovs officielle bureau-blog med i undersøgelsen (inden den blev nedlagt, netop af de førnævnte grunde), men mine kollegers blogs og min egen gælder altså ikke.  Men det holder ikke at sætte lighedstegn mellem en (PR)-direktørs corporate blog og så hans/hendes ansattes grundlag for at rådgive om blogs, samtidig med at man blankt ignorerer den enkelte rådgivers all-round erfaring.  

Jeg vil desuden sige, at for at forstå blogs som fænomen, og de farer og det potentiale de udgør for en virksomhed, så er det efter min mening vigtigere at læse blogs end selv at skrive en. Virksomheder, der lytter til deres interessenter og følger med i, hvad de har på hjerte, vil være langt bedre rustet til at gå i dialog end en virksomhed, der holder taler i en corporate blog, som nok de færreste alligevel læser.

Norske bedriftsledere og mange norske kommunikatører har ennå ikke tatt inn over seg at vi er på vei inn i en ny tidsalder på internett. Foreløpig er de bekymret over at ungdommen flykter fra TV, og om vi kommer til å lese nyheter på nettet eller i en papiravis i fremtiden. Disse bekymringene burde i seg selv være nok til at budsjettene bør flyttes fra reklame og over på PR. Digital PR kan være spesielt effektivt.

Disse endringene er likevel bare starten. De som vinner kommunikasjonskampen er de som tør å ta med kundene sine på en personlig dialog, og som er villige til å lytte og agere på det de får høre.

I tillegg må de som vil lykkes i fremtiden finne frem kunnskapen og kunnskapsfolkene i bedriften, og tilby nyttig kunnskap og nyttige digitale verktøy til forbrukerne.

Det nytter ikke å grave seg ned lenger. Innen to til tre år vil vi se et markert skille mellom de som lykkes og de som har feilet i det nye mediemarkedet.

Dette er en utfordring det var umulig å si nei til. GCI Communique har som uttalt mål å være det beste fagmiljøet på Digitale Media Relations (DMR), en ny fagretning innenfor PR. Med min erfaring fra digitale strategier og forbruker-PR hos Opplysningskontoret for kjøtt kan vi tilby kundene våre unike kommunikasjonssløsninger.

En jobb i GCICommunique kommer til å bli den mest spennende PR-arbeidsplassen de neste årene. Jeg er heldig som får være med fra starten.

Lurer du på noe eller ønsker et bilde, kontakt meg på mobil 930 53 555 eller e-post: tt@gcic.no

-Frode

- Det offentlige må tenke gjennom hvordan man bruker de nye mulighetene, sier Storsul. Det er det ikke bare staten som må. Privatpersoner, næringsliv, offentlige myndigheter og etater, organisasjoner, politiske partier og stiftelser. Alle må de tenke gjennom sin kommunikasjon med omverden.

Facebook eller ikke Facebook, er IKKE spørsmålet
Imidlertid stusser jeg over fremgangen til medieforskningen. I oppdrag fra fornyings- og administrasjonsminister Heidi Grande Røys, skal ikke spørsmålene være om Facebook er en døgnflue eller om sosiale tjenester er i ferd med å ersattte e-post. Dette er helt irrelevante spørsmål. De interessante spørsmålene er:

• Er vi der målgruppen er?
• Tar vi forbrukermakten på alvor?
• Lytter vi til samtalen som foregår på nett?
• Har vi lært oss språket til målgruppen på nett?
• Har vi en helhetlig digitalsosial strategi for kommunikasjon i nye kanaler?

Facebook eller ikke, er derfor irrelevant i seg selv. Det er bare ett medium i jungelen av sosiale nettverk på nett. Det som er viktig er å gjøre seg opp en mening om dette er dette relevant for meg? Vet jeg hvem som snakker om meg, og hva snakker de om? Hvor møtes min målgruppe på nett?

Lytte, engasjere, påvirke
I den rekkefølgen. Det er umulig å engasjere seg i noe du ikke kan noe om uten å miste troverdighet. Det er umulig å påvirke direkte en målgruppe du ikke har lyttet til og engasjert deg i. Sånn fungerer vi mennesker og sånn fungerer nettet og sosiale medier. I bunn av dette må det ligge en solid strategi som er forankret i foretningmessige, politiske eller organisatoriske målsetinger. Målet er ikke å være på Facebook, bare for å være på Facebook.

Så svaret på spørsmålet som ble stilt om staten skal justere sin informasjonsstrategi, er et rungende JA. Fremgangsmåten derimot må være gjennom grundig arbeid og lytting, og ikke ved å avlede de virkelige strategiske valgene med å stille spørsmål om Facebook.

Erfaring, erfaring, erfaring
I Norge er det ikke mange som har erfaring nok i de nye mediene til å se mulighetene på et strategisk nivå, eller ta de underliggende truslene alvorlig. I GCI Communique har vi jobbet målrettet med det vi kaller Digital Media Relations (DMR) i flere år, hjulpet norske og internasjonale bedrifter med å kommunisere med målgruppen, direkte, hele tiden gjennom nøye planlagte strategiske valg.

Se www.primusweb.no

-Frode