Velkommen tilbake til Halden. Pul på hvem du vil, så lenge du ligger unna mitt teritorium :P Haha :P Jeg visste det fra jeg fikk vite det. Som sagt, jeg er inne i en periode nå. Jeg tror ting er i ferd med å bli endra. Og jeg tror det kan være fanken så bra! Til tross for at du skal bli ordentlig. Jeg tror det ikke før jeg får se det. Jeg tror det fortsatt ikke. Jeg venter bare på en nyhet, og jeg kommer til å tvile til du selv, helt ærlig har fortalt meg det. For selv om man er ordentlig, så er det tross alt lov å svare på meldinger. Jeg har mange ulike venner. Jeg er en magnet når det gjelder problemer. Careface? Ja. Jeg har venner som plutselig skal gå fra å være festløver til å bli ordentlig og slutte å drikke. Jeg har venner som går fra å være rimelig i ro, til å dra den ganske langt på fylla. Midt oppi dette har du meg. Men det er en annen historie

Jeg tror nok noen vil ha mer historier. Jeg skriver stadig på noe. Jeg har det ofte i hodet. Jeg visualiserer, ser det for meg, men får det ikke ned på papiret. Føler alt er så klisjé og oppbrukt. Gi meg inspirasjon! Skal vi ta en kopp _____ (fyll ut hva du ønsker) ?

Der er fest i et par huse fra vores, jeg skal møde på arbejde om 4 timer, og jeg er efterhånden lidt desperat.Hvad synes I om det nye look? Var det gamle bedre?

Burde egentlig lagt meg nå. Er ganske trøtt, men fortsatt litt full av intrykk etter helga, så føler ikke helt at jeg ville fått sove. I tillegg så kommer det jo besøk i morgen, så er jo litt spent. Gleder meg enormt. Tror turen til Sandefjord for å plukke han opp kan bli lang. Tid er rare greier. Sekunder føles som år og år som sekunder.

Vel, greit det, kom hjem, og skulle liksom sove litt etterbare 2 timer søvn det siste døgnet og vel så det. Gikk og la meg, og våknet selvfølgelig ca en gang i timen inntil jeg ga opp å sove mer rundt 04.

Sto opp, og så var det jammen fredag. Blir litt døgnvill av sånn jobbing og søvn. Vel, fredagen gikk forsåvidt ganske greit, klarte være våken hele dagen, stuetrøtt allerede 21, men holdt meg oppe til 23. Det skulle jeg ikke gjort, for når jeg da gikk og la meg var jeg så overtrøtt at jeg våkna hele tid igjen, og sto opp 06. Det er en smule for tidlig når man har ferie, men pyttsann.

Vips, så var det lørdag. Klarte holde meg våken ganske lenge, men sovna på sofaen 18. Våkna 20.00, og sovna igjen ett minutt etterpå. Våkna nok en gang ca 22, og tenkte være våken litt, men 23 var det bare å gi opp den planen.

Og så våkna jeg da i dag, klokka 04.30, og har vært våken siden. Er det virkelig meninga at man skal stå opp så tidlig i ferien?

Fordelen er da at jeg får pratet desto mere med Han, siden Han jobber til litt underlige tider, og er våken på de underligste tider også. Kanskje derfor min døgnrytme også lar vente på seg?

Bare 8 dager igjen.... :)

Jeg vil gerne i gang med at blogge igen, men det glider ikke så nemt for tiden. Det skal nok komme. Jeg er i hvert fald ikke helt forsvundet. Der er trods alt agurketid lidt endnu...

En sommerdrøm af kaprifol på vores terrasse.
Selv nu hvor det er sensommer, bliver man indhyldet af søde blomsterdufte, når man sidder ude og nyder de lune sommernætter. Berusende.

Dagligdagen tages for givet af de fleste - Jeg tager dagligdagen for givet. Men hvor ville det være fantastisk, hvis man stod op hver dag med et smil og så på verden, som om at alt var nyt. Vi skal ikke forvænnes med hverdagen, så rutinerne synes trivielle, for hverdagen er slet ikke så grå! Er der noget mere fantastisk, end når uvejret i ens liv har lagt sig, og man vågner op til en helt helt almindelig morgen, hvor solen skinner ind af vinduet?

Livet er en gave. Det er så skrøbeligt, og består af dale og bjerge, storme og orkaner. Man kan så let blive blæst omkuld, før man ved af det. Derfor er det så vigtigt, at være taknemmelig. Man kan miste alt på et øjeblik, og de ting, man tager for givet, er ofte dem, der betyder mest. 

Dan Turéll havde indset det, den kloge mand, og hvor er jeg dog enig med ham:

HYLDEST TIL HVERDAGEN 

Jeg holder af hverdagen
mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel aldrig er helt så kendt
familiens på én gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter
morgenkyssene
postens smæld i entréen
kaffelugten
den rituelle vandring til købmanden om hjørnet
efter mælk, cigaretter, aviser -
Jeg holder af hverdagen selv gennem alle dens irritationer
bussen der
skramler udenfor på gaden
telefonen der uafladeligt forstyrrer det smukkeste blankeste stillestående ingenting i mit akvarium
fuglene der pipper fra deres bur
den gamle nabo der sér forbi
ungen der skal hentes i børnehaven netop som man er komnmet i gang
den konstante indkøbsliste i jakkelommen
med sine faste krav om kød, kartofler, kaffe og kiks
den lille hurtige på den lokale
når vi alle sammen mødes med indkøbsposerne og tørrer sved af panderne -
Jeg holder af hverdagen
dagsordenen
også den biologiske
de uundgåelige procedurer i badet og på toilettet
den obligatoriske barbermaskine
de breve der skal skrives
huslejeopkrævningen
afstemningen af checkhæftet
opvasken
erkendelsen af at være udgået for bleer eller tape -
Jeg holder af hverdagen
ikke i modsætning til fest og farver, tjald og balfaldera
det skal til
med alle sine efterladte slagger
så meget usagt og tilnærmelsesvist
svævende og hængende i luften bagefter
som en art psykiske tømmermænd
kun hverdagens morgenkaffe kan kurere -
Fint nok med fester! Al plads for euforien! Lad de tusinde perler boble!
men hvilken Iykke så bagefter at lægge sig
i hvilens og hverdagens seng
til den kendte
alligevel ikke helt så kendte
samme udsigt.
Jeg holder af hverdagen
Jeg er vild med den
hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen
Jeg holder stinkende meget af hverdagen …

Med optimistisk bare tæer, morgenhår og kamera begiver jeg mig ud i den dugvåde have. Der er sk*** koldt, men jeg får alligevel knap en time til at gå derude blandt forårsblomster og solens spæde morgenstråler.

Nu sidder jeg igen på mit værelse med en kop lunken kaffe og indser, at jeg ikke er særlig god til at bruge fokus-funktionen på mit kære kamera. Men øvelse gør som bekendt mester, og dagens morgenlektion er da et skridt på vejen.

Godmorgen alle sammen. Må I få en god dag!

'

Ps: 2 exams done, 5 more to go. Pt. læses der på matematik og samfundsfag skriftlig.

Døgnet mitt har jeg prestert å snu på hodet også. Jeg legger meg når det begynner å bli lyst ute og fuglene kvitrer. Men det er på veg tilbake. Håper jeg.

Dette var mine tanker i dag..

I går la jeg ut et innlegg om mine tanker anngående fotball på Facebook, noe jeg her skal gjenngi:

Mine tanker om fotball

Nå vil jeg snakke litt om fotball.. Det er mye å si om denne igrunn ganske så kjedelige sporten, som jeg vil kalle det..

Jeg har alltid sagt at det en gjeng tullinger som løper rundt på en stor gressflekk og sparker en lærkule, som i flere tilfeller kan ha blitt laget av barn, til hverandre, i håp om at en eller annen klarer å få den i mål..
Vel og merke skal jeg innrømme at jeg har vært en av de tullingene. Under 2 treninger, da jeg gikk på barneskolen.. Og det var bare fordi jeg synes ho ene som gikk der var litt søt.
Laget jeg spilte liksom heia på når jeg var liten, er i tillegg ikke eksisterende lengre. Om ikke det er nok, er sangen til dette laget kåret til en av de dårligste fotballsangene gjennom tiden. Det burde vel si sitt.

Men over til noe annet. Det som fasinerer meg, er hvordan mennesker bruker så mye tid, krefter og ikke rent så lite penger heller, på å følge sitt fotballag, i både oppgang og nedgang. Jeg skjønner rett og slett ikke hvordan de orker.. Lykken er jo når laget vinner en kamp, og man er deppa i flere dager om det går dårlig. I allefall noen av de mest ihuga fotballsuporterene. Det kan umulig være bra for blodtrykket, denne fotballen.

Jeg kan fortelle om en slik suporter. Jeg kjenner han ikke personlig, men vet da veldig godt hvem han er. Han er kjent i bygda jeg kommer fra for å si det slik. Han er en av disse gale Manchester United supporterene. Og da mener jeg ganske spesiell. En gang han var i England, var han på en fotballkamp på hjemmebanen til ManU. Og denne mannen har nå en gressflekk i hagen, som han stjelte fra banen.. Den flekken er like hellig som barna hans..

En annen ting som jeg irriterer meg over når det gjelder fotball, er alle disse fotballsangene som blir produsert. Irriterene låter som setter seg på hjernen om du hører de, og vil pokker meg ikke forsvinne fra reportoaret.
"Byen er Bergen og laget er brann...." eller som jeg ville sagt det
"Byen er bomba og laget er skutt, stadion er revet og nå er det slutt. Stakkars Brann.."

Andre sanger som kan nevnes er en av Start sine (Den derre elleve mann med bein av stål), flere Rosenborglåter og for ikke å glemme Stao No Pao. Nå skal det sies at den har jeg som ringetone på mobilen, rett og slett for at jeg skal ta telefonen fort. Sangen er skikkelig elendig, men om folk lurer på hvordan min egentlige dialekt høres ut, så setter jeg på den, for der er man ganske nærme..

Men nå skal jeg ikke henge ut noen i noen som helst form. Jeg er bare imponert over at folk klarer å holde tritt med et lag i mange år jeg..
Jeg skal heller ikke nekte for at jeg av og til følger med på kamper, da spesiellt lag som venner holder med. Da vet man hvordan humøret er, og om man bør si noe eller ikke. Har laget tapt, er man ikke så veldig fornøyd vil jeg tro, om man har hodet på rett plass.

Grunnen til innlegget er at flere venner og bekjente har kommentarer på sin MSN rettet til fotballkamper og fotballag.

Vi siterer:
Trine: "Knuuust. Hater Enga" (som da er en ihuga Roseborgfan, som tapte kampen mot Enga på søndag)
Erik "ære være Vål'enga!".
Unni: HEIA BRANN Bjørn: Ligamester og syk.
Nina: Sogndal mitt sogndal <3
Det var forøvrig bare noen få..

Folk undres sikkert like mye over min interesse for Tori Amos og Nemi også.