Men, no hev eg byrja svevnfreistnaden att. Eg søv dimed tjuge minutt kvar fjorde time, og vonar eg kjem inn i det fyrr Mangfaldsseminaret. Hadde eit uhell på ein time i dag, men eg fann ut at det er ristingi frå téléphonen som vekker meg oftare enn sjølve ringingi, so det gjeld å hava honom på eit hårdt underlag. Det hadde eg ikkje ved middagstider i dag.

Solskodingi gjeng au greidt, men vêret øydelegg for meg. Eg skal sjå i eitt minutt næste gong eg fær høve til det, lengre hev eg ikkje kome. Teite skyer.

Acara yang disiarkan langsung selama kurang lebih satu jam dari pukul 17.00 WIB dan yang dipandu oleh Shahnaz Haque, kali ini membahas tema Jama’ah. Narasumber yang hadir adalah Ustadz Abu Sangkan.

Yang menjadikan acara ini sedikit menarik untuk saya kritisi adalah penjelasan Ustadz Abu Sangkan mengenai perbandingan nama pada agama-agama besar.

Beliau mengatakan bahwa Islam adalah satu satunya agama yang tidak menggunakan nama pendirinya ataupun tempat sebagai nama ajarannya. Kristen dari Christian (nama pendirinya Jesus Christ), Hindu dari Hindustan (nama tempat dataran Hindustan), Kejawen dari Jawa (nama tempat yaitu Jawa) Buddhisme dari Buddha (nama orang). Sedangkan Islam sendiri menggunakan nama Islam yang dapat diterjemahkan sebagai ‘berserah diri’, ‘tunduk’ dan secara etimologis kata Islam diturunkan dari akar yang sama dengan kata salam yang berarti ‘damai’. Lalu, apakah benar yang disampaikan oleh Ustadz Abu Sangkan tersebut? Ternyata tidak sepenuhnya benar.

Ternyata Islam bukanlah satu-satunya agama yang tidak menggunakan nama pendirinya ataupun tempat sebagai nama ajarannya. Salah satu agama selain Islam yang disebut oleh Ustadz Abu ternyata ada juga yang tidak menggunakan nama pendirinya maupun nama tempat yaitu Buddhisme atau agama Buddha.

Sampai sekarang meskipun teknologi informasi begitu canggih ternyata masih banyak orang kurang mendapatkan informasi, apakah tidak mau mendapat informasi ataupun tidak mau mencari informasi tersebut termasuk informasi mengenai Buddhisme. Mungkin juga inilah bukti bahwa sering kali mayoritas kurang memahami minoritas.

Banyak orang yang beranggapan salah bahwa pendiri Buddhisme bernama Buddha Gotama, sehingga mereka beranggapan bahwa kata ‘buddhisme’ berasal dari nama orang. Padahal kata ‘buddha’ bukanlah kata yang merujuk pada nama orang. Kata ‘buddha’ berasal dari kata ‘bodh’ atau ‘bodhi’ yang berarti ‘sadar’ atau ‘kesadaran’, yaitu suatu kondisi batin, sebuah kata sifat. Seseorang yang memiliki kondisi batin yang ‘sadar’ ini disebut dengan Buddha. Jadi kata ‘buddha’ adalah sebuah kondisi, keadaan, ataupun title, dan bukan nama orang. Oleh karena itu umat Buddha sering menggunakan kata sandang ‘sang’ sebelum kata ’buddha’ sehingga disebut Sang Buddha (Yang Sadar) seperti titel Sang Raja. Dan yang perlu ditekankan bahwa titel ‘Buddha’ bukanlahlah menjadi hak milik Siddhattha Gotama yang pada masa itu mengajarkan apa yang Ia temukan, tetapi bagi mereka yang batinnya Tersadarkan atau Tercerahkan, siapapun mereka.

Istilah ‘buddhisme’ sendiri baru muncul dan populer setelah bangsa Barat menemukan agama ini dalam ekspedisi mereka ke Asia, khususnya di India. Tidak menutup kemungkinan pula, kekeliruan bangsa Barat yang juga menggagap kata ‘buddha’ sebagai nama orang juga berperan dalam memberikan nama pada agama yang baru mereka temukan ini.

Dalam Tipitaka yang merupakan kitab “suci” agama Buddha pun, tidak ditemukan istilah Buddhisme. Apa yang diajarkan oleh Siddhattha Gotama (bahasa Pali) atau Siddhartha Gautama (bahasa Sanskerta), pada masanya sering disebut sebagai Dhamma (bahasa Pali) atau Dharma (bahasa Sanskerta). Kata ‘dhamma’ itu sendiri berasal dari kata ‘dhr’ yang bisa berarti penopang, hukum, atau kebenaran. Yang perlu digaris bawahi adalah Dhamma yang diajarkan oleh Siddhattha Gotama bukanlah kreasi ataupun buatan siapa pun termasuk diriNya, tetapi dari alam itu sendiri. Siddhattha Gotama hanyalah penemunya. Jadi bisa dikatakan Buddhisme memiliki nama asli yaitu agama Dhamma atau agama Kebenaran. Ini adalah sebuah nama yang indah. Dan tidaklah ada sebuah kedamaian jika tidak ada Kebenaran.

Alih-alih meributkan masalah mengenai arti nama, adalah baik bagi kita untuk memusatkan diri pada apa yang diajarkan di dalam suatu agama. Apalah artinya nama yang indah bagi sebuah agama jika di dalamnya tidak mengajarkan kebaikan. Apalah artinya nama yang indah jika pemeluknya tidak memiliki keindahan sikap seperti arti nama agamanya.

Terakhir. Adalah bijak jika seorang narasumber memperdalam dulu apa yang hendak ia utarakan dalam suatu acara di TV khususnya dalam siaran langsung sehingga tidak menimbulkan kesalahpahaman bahkan fitnah. Jika narasumber yang bersangkutan masih ragu dengan apa yang akan ia katanya, hendaknya tidak mengatakannya. Dan janganlah mengangkat perbandingan agama jika salah satu agama yang ingin dibandingkan belum dipahami secara benar.

- S -

Eller du kan gjøre som meg - slappe av i Pokhara.
Her er et reisebrev jeg skrev for noen år tilbake.

Pokhara – En dal i fjellkjeden Himalaya.

Det er altså hvor jeg holder til mellom soloppgang og solnedgang i disse dager. Hvor jeg holder til under de timene av døgnet vi refererer til som søvn, er noe uklart.
Jeg går ut i fra at jeg befinner meg sovende i det lille steinhuset jeg leier utenfor byen og utenfor turistområdet. Men, som de sier på spansk: «pregunta a las mariposas» (gå og spør sommerfuglene). Pokhara består av to deler: Pokhara City og Pokhara Lakeside. Førstnevnte består av bygninger i varierende størrelse og kvalitet, ment for forskjellige formål, mens Lakeside har, siden den første utlendingen dukket opp her (jeg tror det var like før klokka sju), en hel masse hoteller og gjestehus. Så det err med andre ord gode muligheter for å huse de mange tilreisende av alle nasjonaliteter, farger, fasonger, kjønn og størrelser.
Mange av de tilreisende her i Pokhara kommer fra, eller er på vei til, en fottur i Himalayas fjellkjede. Det er mange måter et menneske kan velge å tilfredsstille sine eventyrlystne sider her, blant annet: gå tur i fjellet, fjellklatring, sykling i fjellet, rafting, fisking, fylla, strippeklubb, eller min personlige favoritt: å pervertere mitt sinn med bøker mens jeg ser solen sakte gli fra den ene fjellsiden til den andre, for deretter å plutselig fundere på hvor det ble av dagen (eller ligge i hengekøya inne og lese mens jeg hører på regnet som trommer på taket).

Etter å ha reist flere måneder på kryss og tvers av India, føles det nå godt å være her i Pokhara under monsoon tiden (regntiden – en herlig og livgivende tid). Savnet etter et eget kjøkken og et eget hus å være herre i, hvor man kan følge sine egne vaner (og uvaner?) ble stort etter å ha sovet på altfor mange gjestehus og backpackerhoteller. Som alle reisende vet: på gjestehus og hoteller har man kun et lite rom med en seng og et skrivebord. Noen ganger eget bad, andre ganger delt bad.
På et av gjestehusene her viste det seg at en grisk eier leide ut et stort rom til et fransk par for 200 rupees per natt, mens han fant det naturlig å kreve 250 rupees for et mindre rom av meg. Pruting er en nødvendighet, og mange steder må man betale ekstra fordi man er turist da noen folk er av den oppfatning at alle turister er rike... Dette opplever man særlig i turistområder, både her i Nepal og i India.

Uansett. Et hus er bedre og faktisk også billigere for meg å bo i. En del opprydding krevdes ved innflytting ettersom de forrige leietagerne tydeligvis ikke har vært blant de mest sensitive angående skitt og lort. Huset har også stått tomt over en lengre periode, og la oss bare si at det ser ikke pent ut! Tre rom i alle størrelser (small, medium og large), kjøkken og bad, samt en veranda foran huset hvor det er mulig å nyte frokosten mens man titter på livet i den lille fiskedammen/badebassenget, og sommerfuglene som skamløst kopulerer med den lokale fauna. I hagen vokser det sitrongress, marihuana og andre velgjørende urter og vegetasjon som jeg, på grunn av min utilstrekkelighet/uvitenhet ikke kan navngi.
Kort tid etter min innflytting dukket to russere opp som var på utkikk etter husvære. De ønsket å tilbringe litt tid i Nepal mens de venter på at alle de talløse reisende atter en gang samler sine styrker i Goa, India etter monsoontiden.
«Bo litt her mens dere venter», sa jeg, og deretter gikk vi i straks igang med å transformere det støvete steinhuset til et levelig, kreativt og taktisk hovedkvarter (bare kalt HK).
I HK går dagene med til matlaging (kjøper ferske grønnsaker på markedet hver dag), boklesing, skriving, gitarspilling og produksjon av oljemalerier. Noe tid renner også bort i mindre spennende, men likefullt nødvendige, aktiviteter som håndvask av klær og påfylling av vann til vanntanken. Sistnevnte skjer ved hjelp av et vannslangesystem som er koblet til nærmeste bekk og blir delt mellom fem hus i nabolaget. Vi kan altså ikke fylle på når som helst, men må benytte sjansen når det er vår tur.

HK består nå altså av to russere og en norsk mann, samt et ukjent antall rotter som er bosatt i bambusrørene som holder taket oppe.
En av rottene har ominnredet innsiden av bambussofaen i stua til et rottereir... Etter å ha diskutert skadedyr generelt, og rotta spesielt, har vi bestemt oss for å kaste rotta ut av huset ved hjelp av en ikke-dødelig rottefelle vi fant henslengt på kjøkkenet etter de tidligere leieboerne.
Om den ikke-dødelige rottefella fungerer som den skal, vil vi nå være i stand til å påtvinge rotta de harde realitetene av den nye huspolitikken uten å påføre den fysisk skade. Rottas mentale belastning ved å bli kastet på dør vil jeg velge å ikke spekulere for mye over, men det kan selvfølgelig innvendes at psykiske belastninger og reaksjoner kan forekomme da hjmløshetens nye virkelighet gjør sitt inntog.
Etterhvert som regnet vil falle kraftigere, lengre og oftere (det er fortsatt tidlig i regnsesongen), vil naturen selv sørge for å holde skadedyr i sjakk. Hvordan? Jo, ved hjelp av en annen av naturens finurlige skapninger. En herlig og vakker skapning, som forøvrig er lite verdsatt både i bibelen og koranen (om man bør legge vekt disse bøkenes fortellinger kan jo også diskuteres), nemlig slangen. Flere rykter blant naboene sier at slangene snart vil gjøre sitt inntog, og personlig må jeg si at jeg ser frem til dette med stor glede! Som et lite barn som venter på årets første snøfall, venter jeg i spenning på å fange årets første slange!
Det har seg nemlig slik at når regnet setter inn, eksploderer naturens blomster og vekster i et rasende tempo. Når blomstene kommer ligger ikke insektene langt bak, og insektene drar med seg fugler, og fuglene er god næring for slangene... Og slik fortsetter det!

Apropos slanger. Den lille dammen utenfor huset brukte vi to dager på å tømme for det grønne, illeluktende, algeholdige vannet (kanskje 4.000 liter?). Vi brukte to bøtter med hanken bundet til et rep, kastet bøtta uti (punkt en), lot den synke, dro den opp, tømte bøtta, og gjentok operasjonen fra punkt en. Med andre ord en temmelig repeterende operasjon, et slags zen buddhistisk innslag i vår hverdag. Under denne prosessen fant vi ut at en fisk (etterlatenskap fra de tidligere leieboerne) og en familie på seks frosker (som mest sannsynlig har flyttet dit frivillig) var bosatt i dammen. Fisken ble med største omhu overført til en bøtte med vann, mens froskene, med paranoia i blikket, klynget seg opp i et hjørne av betongen mens vi feide bort den algeholdige møkka i bunnen av bassenget. Grumset fra bunnen ble brukt som grojord for urtene i hagen, og fisken ble sluppet tilbake i dammen da vi begynte å fylle den med friskt fjellvann via vanningssystemet fra bekken.
Det tok flere dager å fylle bassenget enn vi brukte på å tømme det for hånd, på grunn av vår begrensede tilgang til vann. Men vannet var dypt nok til at vi lot fisken få flytte tilbake til sitt hjem allerede den første kvelden etter rengjøringen.
Neste dag våknet vi opp til en sjokkerende virkelighet i hovedkvarteret da vi oppdaget at fire av de seks froskene, samt den enslige fisken var sporløst forsvunnet! Hva var hendt?! Hvor hadde fisken gått? Hadde den i det hele tatt gått? Den kunne jo ikke svømme noe sted! Fiskens og froskenes nokturne forsvinningsnummer førte straks til spekulasjoner om Maoistene var involvert i en ny kidnappingssak, og om vi muligens ville motta krav om løsepenger i løpet av dagen. Ettersom dagen gikk og kravet om løsepenger ikke dukket opp, trakk vi den konklusjonen at den lokale populasjonen av slanger hadde benyttet seg av mørket for å gjennomføre «kidnappingen».
På grunn av sakens «natur» kom vi også frem til at rettslige skritt angående forsvinningen ville være nytteløse. Og vi anser det som nærmest umulig å fremskaffe det nødvendige bevismaterialet vi trenger for å få utstedt en arrestordre på mistenkte fra de lokale myndigheter. Uansett, med en slik arrestordre for hånd, ville det bli vanskelig å lokalisere mistenkte (slangen).
Selvfølgelig kan vi, igjen, gjøre som i Spania: «pregunta a las mariposas», da de kanskje kan gi et svar på hvor mistenkte befinner seg. Men om man skal dømme ut i fra mine observasjoner av sommerfuglene, later det til at de til stadighet er opptatt med den lokale fauna, og ikke bryr seg nevneverdig om fisker og froskers forsvinninger. Uvitenhet er lykke...

Når jeg sitter i mine naturskjønne, varme, regnvåte, solfylte omgivelser, med byen i nærheten med alle dens fasiliteter og vakre ansikter, må jeg innrømme at ønsket om å returnere til Norge (et ønske som har slått meg ved flere anledninger i løpet av reisen) er befriende fraværende. Mitt nye hovedkvarter her i Nepal er så fredelig og fint at jeg noen ganger tar meg selv i å tenke: «Har verden sluttet å skje, eller er jeg allerede avgått ved døden?»
Mest sannsynlig skjer det fremdeles ting der ute i verden et sted, men på grunn av mangel på aviser, radio og tv – eller rettere sagt min manglende interesse av å gå til anskaffelse av det – kombinert med min manglende interesse i å oppsøke noe som helst av informasjon om verdenspolitikk, sport, tv-programmet eller kommentarer fra presidenter av land som har en mentalitet som ikke ser noen motsetninger i å invadere andre land for å påtvinge de pasifisme og anti-terrorisme, bringer min mentalitet nærmere sommerfuglenes: Uvitenhet er lykke.
Sist jeg prøvde å oppdatere meg litt på nyhetsbildet i Norge via en nettkafe, fant jeg ut at hele den vestlige verden gikk rundt og var bekymret for noen syke kyllinger – med det resultat at tusenvis av uskyldige fjærfe måtte bøte med livet. Ettersom jeg skjønte så var det hele visstnok utløst av en kylling i Tyrkia som var litt syk og denne kyllingen hadde smittet en femåring fordi han hadde suttet på den som om det var en smokk, eller noe slikt. Og krigen mot terror pågikk fremdeles. Mitt eneste personlige bidrag til krigen mot terror bestod av en kombinert rotur/gåtur til, og en bønn ved, Pokharas fredstempel. Tempelet er lokalisert ved sørsiden av Phewa Lake. Phewa Lake er den viktigste innsjøen i Nepal og den dominerer Pokhara på samme måte som Macchapucchre dominerer utsikten. Det buddhistiske fredstempelet (kalt Stupa) ble konstruert på 1990-tallet av japanerne, og det er et utmerket sted for å se hele innsjøen og de snøkledte toppene til Annapurna og Macchapucchre, Himalaya.

Det er buddhistiske gulldekorasjoner på fire sider av tempelet som er belyst nattestid, noe som gir det et nydelig skinn der det står fredelig på den lille fjelltoppen. Et annet tempel i området, dedikert til hindu gudinnen Barahi, finner du i midten av Phewa Lake. Tilgjengelig via båt.
Som nevnt er vårt HK lokalisert utenfor byen, og det er derfor passende å avslutte med et sitat fra bibelens «revelations» (desidert den mest komiske delen av bibelen):
«But outside the city are the perverts...» Revelation 22:15.

Sees på utsiden!

Dagbladet har også en artikkel om verdens farligste veier, der veien fra Kathmandu til Pokhara, Prithvi Highway, er med på listen. Jeg satt på taket av en busss på denne strekningen, en herlig og spennende opplevelse.

Jika kita menanyakan hal ini kepada mereka yang telah menganut agama yang ada sekarang ini, maka masing-masing menjawab bahwa agama yang mereka anutlah yang akan menjadi agama masa depan, sehingga jawaban dari pertanyaan tersebut menjadi tidak valid lagi karena ketidaknetralan personal yang menjawab pertanyaan tersebut. Oleh karena itu jawaban harus berasal dari pihak-pihak yang netral.

Nampaknya tidaklah mudah untuk menjawab pertanyaan-pertanyaan ini mengingat pertanyaan tersebut berhubungan dengan masa depan, sebuah masa yang belum terjadi dan penuh misteri. Meskipun masih terselubung misteri, dengan mengacu pada hukum sebab-akibat atau aksi-reaksi kita bisa melihat tanda-tanda yang berhubungan dengan masa depan. Hukum sebab-akibat menyatakan bahwa segala kondisi yang terbentuk di masa depan merupakan hasil atau akibat yang diciptakan pada masa sekarang. Dan tidak ada yang bisa menjawab secara tegas dengan dalil sebab-akibat atau aksi-reaksi ini selain para ilmuwan yang selalu berkecimpung dalam masalah aksi-reaksi ini.

Tetapi, ilmuwan yang mana dan seperti apa? Kita memerlukan ilmuwan yang benar-benar memegang teguh prinsip-prinsip keilmuannya, piawai dalam bidangnya, hasil karyanya diakui oleh dunia dan tentu saja ia pernah membahas pandangannya mengenai agama. Setelah saya "berselancar" di dunia maya dan juga mengunjungi Om Wiki, dari semua ilmuwan, nampaknya hanya nama Albert Einstein yang memenuhi syarat sebagai ilmuwan yang dapat menjawab pertanyaan kita mengenai agama masa depan.

Albert Einstein, sebuah nama ilmuwan yang tidak asing dan tidak diragukan lagi kemampuan dan kejeniusannya. Dibandingkan dengan ilmuwan lainnya, pemenang Penghargaan Nobel dibidang Fisika tahun 1921 ini, pernah mengungkapkan pandangannya mengenai agama masa depan. Demikianlah pandangannya:

"The religion of the future will be a cosmic religion. It should transcend a personal God and avoid dogmas and theology. Covering both the natural and the spiritual, it should be based on a religious sense arising from the experience of all things, natural and spiritual as a meaningful unity. If there is any religion that would cope with modern scientific needs, it would be Buddhism."

"Agama masa depan adalah agama kosmik. Ia harus melampaui Tuhan yang berpribadi, bebas dari dogma dan teologi. Ia harus mencakup aspek alami dan spiritual, berdasarkan rasa religi yang muncul dari pengalaman semua makhluk, yang alami maupun yang spiritual, sebagai suatu kesatuan utuh yang penuh makna. Jika ada agama yang bersesuaian dengan kebutuhan ilmu pengetahuan modern, agama itu adalah Buddhisme."

["Albert Einstein: The Human Side", Helen Dukas & Banesh Hoffman, Princeton University Press (1954).]

Dalam versi lain dengan arti yang sama mengenai agama masa depan, Albert Einstein mengatakan:

"Buddhism has the characteristics of what would be expected in a cosmic religion for the future: It transcends a personal God, avoids dogmas and theology; it covers both the natural and the spiritual, and it is based on a religious sense aspiring from the experience of all things, natural and spiritual, as a meaningful unity."

Mungkin di antara kita khususnya yang non-Buddhis akan sedikit terusik atau tidak suka dengan kenyataan ini, tetapi itulah yang pernah dinyatakan oleh Albert Einstein mengenai agama kosmik yang merupakan agama masa depan.

Lalu apa buktinya bahwa Buddhisme akan menjadi agama masa depan? Seperti yang telah saya sampaikan di atas bahwa masa depan adalah masa yang belum terjadi sehingga kita tidak bisa menyajikan bukti-buktinya, tetapi kita bisa melihat tanda-tandanya, ciri-cirinya.

Lalu apa ciri-cirinya? Salah satu cirinya adalah tidak adanya ajaran mengenai Tuhan yang berpribadi. Berbeda dengan agama-agama lain yang mengedepankan dogma mengenai keberadaan Tuhan yang berpribadi, Buddhisme tidak mengajarkan hal itu. Dengan demikian siapapun orangnya, apakah ia percaya akan adanya Tuhan atau tidak, seorang atheis, theis bisa mempelajari dan mempraktikkan ajaran yang ada dalam Buddhisme. Dengan kata lain ajaran Buddha itu bersifat universal.

Ciri lain yang unik dalam Buddhisme sehingga menjadi tanda sebagai agama masa depan adalah tidak adanya kepercayaan yang membuta atau dalam agama lain sering disebut dengan iman. Apa yang ada dalam Buddhisme adalah sebuah keyakinan yang terbentuk dari pengalaman dari pembuktian masing-masing individu secara bijaksana. Ehipassiko, sebuah slogan yang diterapkan oleh para Buddhis dalam mempraktikkan Buddhisme. Ehipassiko berarti datang, lihat dan buktikan sendiri! Tuntutan akan adanya pembuktian sebelum menerima sesuatu sebagai kebenaran juga dipergunakan dalam ilmu pengetahuan (sains). Oleh karena itulah tidak dapat disangkal bahwa Buddhisme sejalan dengan ilmu pengetahuan.

Buddhisme pada masa sekarang telah menjadi pusat perhatian masyarakat Barat. Pemikiran-pemikiran bersifat Buddhistik pun mulai mempengaruhi pemikiran masyarakat Barat. Salah satu pemikiran Buddhis adalah mengenai Karma (bahasa Sanskerta) atau Kamma (bahasa Pali), meskipun pemikiran mereka terhadap Karma belumlah sedalam dari pengertian Karma itu sendiri. Selain itu berbagai penelitian menjelaskan bahwa Buddhisme merupakan jembatan penghubung antar kebudayaan dan bahkan perintis dari kebudayaan Barat. Mengenai hal ini akan kita bahas dilain kesempatan.

Tanda-tanda lain yang mencirikan bahwa Buddhisme akan menjadi agama masa depan adalah adanya pergeseran tren agama di dunia ini. Buddhisme yang pada mulanya lahir dan berkembang di wilayah Asia akan mengalami kemudurannya di beberapa wilayah Asia dan digantikan oleh agama Barat. Namun kemunduran Buddhisme di beberapa wilayah Asia akan diimbangi dengan berkembangnya Buddhisme di luar wilayah Asia. Sebagai contoh, Buddhisme di Korea Selatan pada masa sekarang mengalami kemunduran yang signifikan, dan agama Kristen mulai berkembang di sana. Namun di Australia, Buddhisme menjadi agama yang paling berkembang pesat. Tren pergeseran agama ini menyerupai tren pergeseran desain interior atau gaya arsitektur sebuah bangunan, dimana masyarakat Asia akan beramai-ramai melirik dan mempergunakan gaya arsitektur Barat sedangkan masyarakat Barat yang sudah jenuh dengan tren gaya arsitekturnya akan melirik gaya arsitektur Asia.

Pembentukan masa depan tidaklah terlepas dari kondisi-kondisi apa yang dipersiapkan pada masa sekarang. Buddhisme akan menjadi agama masa depan atau tidak, tergantung dari kondisi-kondisi yang disiapkan oleh para pemeluknya. Tidak ada kekuatan apapun yang dapat memajukan atau meruntuhkan agama manapun selain para pemeluknya sendiri.

- S -

Undersøger katolicisme

Lidt om jøder og buddhister

This little big book by Lama Ole Nydahl is a refreshing exception in todays' "spiritual" marketplace. With a wittily contemporary language, in 180 pages the reader is guided from the inspiring lifestory of the historical Buddha, through insightful and readable explanations of the main traditions he inspired, all the way to deep instructions for practice in the Karma Kagyu lineage, an actual complete Guru Yoga meditation text, and an informative glossary of frequent buddhist terms. Much more than a summary of numerous extensive teachings, this book provides a distilled essence of the Great Seal (Mahamudra) transmissions that the author received directly from his main teacher, the XVIth Gyalwa Karmapa Rangjung Rigpe Dorje,and other highly respected meditation masters such as Kalu Rinpoche and Lopon Tsechu Rinpoche. It is an eminently practical guide to timeless instructions for realizing our highest human potential: the freedom, joy, and compassionate lifestyle of all the Buddhas and Bodhisattvas pervading all time and space. Yet it is addressed to the contemporary western society and culture in a fresh literary style that inspires, amuses, and leads by example.

Jeg nærmer meg kanskje en slags oppvåkning, jeg også.

I stedet for å kjenne panikk ved tanken på å titte over kanten, ser jeg klarere og klarere at det såkalt kristne verdensbildet ikke gir mening og sammenheng, men tvert imot står i veien for begge deler.

Det største hinderet er ideen Gud. I betydningen den såkalt "bibelske" guden, altså den forstørrede stammeguden kjent som Jahve. En kjempemann i himmelen som skaper, styrer og dømmer i suveren forakt for ethvert prinsipp om maktfordeling.

Uten Gud på toppen, faller forestillingene som overstadig berusede dominobrikker. Det finnes ikke lenger noen skaper og ingen skaperorden. Ingen forutbestemt regi på verdenshistorien. Universet opphører å være hierarkisk, og vi kan endelig snakke om moral uten å måtte dra med oss det ødeleggende syndsbegrepet.

Virkeligheten skaper seg selv. Og sin egen sammenheng.

Men hva med Jesus? Han ble kalt Guds sønn. Hva en slik tittel sier om et menneske, er nokså intimt forbundet med hvem faren egentlig er.

Eller var.

Noen mener at Jesus egentlig var buddhist. Eller i det minste, at Jesu tenkning og lære var dypt og direkte inspirert av forgjengeren Gautama Siddharta. Også kjent som Buddha.

Et essay på nettsiden www.thezensite.com stiller noen interessante spørsmål, etter først å ha fastslått at Jesu hjemmebane i Galilea og Judea slett ikke var en etnisk rensket og enhetlig jødisk innhegning, men tvert imot var møteplass for omtrent alt som betydde noe av samtidens ideer og strømninger. Inkludert buddhisme.

De viktigste spørsmålene er:

Hvor var Jesus fra han var 13 til han var 29 - år i hans liv som må ha vært formende for den fantastiske læren han senere presenterte, men som ikke nevnes med ett ord i evangelietekstene?

Hvorfor er en rekke av Jesu liknelser og poenger så godt som identiske med det du finner i eldre buddhistiske tekster, og hvorfor er de legendariske og "biografiske" data om Jesus så godt som sammenfallende med fortellingene om Buddha?

Spørsmålene er interessante blant annet fordi Jesus og Jesu lære får en helt annen betydning dersom vi løsriver oss fra det spesifikt jødiske, monoteistiske gudsbildet.

Da kristne misjonærer på 1800-tallet betynte å lese og oversette gamle buddhistiske tekster på pali og sanskrit, så de grunn til å kalle buddhismen for Østens kristendom. Men buddhismen kom først, faktisk fem hundre år før Kristus.

Spørsmålet er om det er like presist å si at kristendom er Vestens buddhisme.

Eller i det minste, at Jesus burde gjenoppdages som Vestens Buddha.

Artikkelen om Jesus og buddhisme finner du her: http://www.thezensite.com/non_Zen/Was_Jesus_Buddhist.html

Til nå er det bare kristendommen som har fått lov å drive forkynnelse i Norges statskanal. At dette monopolet nå blir opphevet er en gledelig nyhet for de andre trossamfunnene som nå også får komme til.

KULTURARV: I seg selv er det selvsagt forkastelig at en statseid kanal skal drive forkynnelse i det hele tatt, men når det en gang er slik burde det egentlig være en selvfølge at alle stemmer slapp til. Dette blir litt som diskusjonen om KRL-faget i grunnskolen, hvor forkynnelse for lengst har blitt kastet på bålet.

De kritiske røstene skriker selvsagt igjen om kulturarv og kristendommens særegne posisjon i "den norske folkesjela". Kanskje disse menneskene kan ha godt av å få se litt hvordan en muslimsk sermoni foregår, eller hva med en buddhistisk sermoni?

EKSOTISK: Faktum er at vi nordmenn vet så fryktelig lite om hvordan ting er andre steder i verden, og frykter så inderlig at noe av denne grusomheten skal invadere det kjære og hjemlige. Et muslimsk bønnemøte er noe de fleste av oss bare har sett små klipp fra i informasjonsvideoer på skolen.

Det er fremmed og eksotisk og det faller oss ikke inn at dette er noe som er viktige tradisjoner for et voksende antall av den norske befolkningen.

Vi har godt av å se det fremmede og det eksotiske i beste sendetid, for det foregår nemlig i vår egen bakgård.

Klassen min består av ca 30 morsomme individer. Det er en "engelskklasse," dvs. det er folk som er interesserte i å lære engelsk og som kan en del fra før av. Jeg er ikke i klassen i alle fagene, bare i matten, engelsken, gymmen og historien. Jeg kommer også til å være i japanskklassene når jeg får lært meg litt mer japansk. I de andre fagene sitter jeg i et lite rom mellom lærerværelsene og gjør Kumon, noe som egentlig er ganske greit. Jeg har muligheter for å legge meg ned og sove litt hvis det ikke er spesielt mange lærere rundt omkring. I tillegg kommer lærerne noen ganger bort til meg og snakker litt med meg. Jeg fikk til og med en liten kalligrafipen i gave av japansklæreren min i dag.

Engleskklassene er et kapittel for seg selv. Stort sett er alt grammatisk riktig, men engelsken vi lærer er rett og slett merkelig. I praksis ville man brukt andre ord og uttrykk enn den engelsken. Jeg lurer på om jeg bør rette på læreren når det gjelder grammatiske feil, men jeg har en følelse av at det er noe man ikke gjør her. Jeg blir ofte spurt om å lese ting høyt i klassen på engelsk, og de blir stadig imponerte.

En av de tingene jeg merker er forskjellig fra den norske skolen, er spesielt disiplin og soving. Er det ett ord som beskriver den japanske skolen, så er det ordentlig. Man gjør det man blir bedt om av lærerne, kort og godt. Når man går forbi lærerne i gangene, skal man alltid bukke og si god dag ol. I tilleg til dette, før hver eneste time begynner, står man ved siden av pluten og bukker, setter seg ned folder hendene og sier, "gassho." Jeg har ingen anelse om hva det betyr. Ordboken sier det betyr "please" eller "with respect" innenfor Buddhismen. Det kan stemme, med tanke på at skolen min er "buddhistisk", noe liknende det at KG er "kristen." Hver morgen, før første time, reiser alle seg og nynner en slags buddhistisk remse med ord. Etter dette, fortsatt stående, holder rektor en tale for hele skolen over et mikrofonanlegg i alle klasserommene. Hver eneste dag. Den talen er av den sorten som bare fortsetter og fortsetter når man tror at den endelig er over. Det er passe slitsomt å holde seg ved bevissthet gjennom hele talen, stående, kl halv 9 om morgenen, når man i tillegg ikke skjønner stort av det som blir sagt.

Det som overrasket meg mest med denne nynningen var første skoledag i gymsalen. En gammel mann som visstnok er skolens mest viktigste person, kom opp på scenen. Før jeg visste ordet av det, hadde alle foldet hendene og begynt og nynne på remsen med ord sammen med den gamle mannen. Det kom mildt sagt som et sjokk, og det var nok det jeg minst hadde forventet av kom til å skje akkurat da. Jeg gjorde det beste jeg kunne for å henge med og herme etter hva de andre gjorde.

En ting som stadig forbløffer meg, er dette med soving. I Norge er det ganske ille å faktisk sovne i en time, og jeg vet bare om et par personer som har gjort det. I Japan, derimot, er det vanlig med minst 3-5 sovende personer i enhver time. De sitter enten rett opp og ned og sover, eller så legger de hodet ned på pulten. Men med dette følger det selvfølgelig en risiko. Er en uheldig og blir oppdaget av læreren, er det ikke uvanlig at han slår personen i hodet med en bok, eller kaster kritt på personen. Visse lærere er strengere enn andre, og man lærer seg fort hvilke timer man kan sove i, og hvilke man ikke kan sove i.

Skolen starter rundt kl halv 9 hver dag. Noen klasser, inkludert min, har skole på lørdager, men jeg ble fortalt at jeg ikke trenger å komme på skolen på lørdager. For tiden tar jeg skolebuss til skolen, og jeg står opp kl fem over halv 7 hver dag. Jeg kommer til å sykle til skolen fra og med mai, så bussen er bare en slags midlertidid løsning. Vi spiser lunsj hver dag kl ti over halv ett, og rett etter det vasker hele klassen klasserommet. Vi har 6 eller 7 skoletimer hver dag, derav en skoletime varer 50 min. med et ti minutters friminutt etterpå. Jeg er vanligvis ikke hjemme før kl fem, og dette er uten å være medlem av noen klubb på skolen. Vertssøsteren min er medlem i volleyballklubben, og pleier å komme hjem rundt kl 8. Når man legger til lekser og andre ting som må gjøres på toppen av dette, skjønner jeg at det er mange som sover i timene.

Helt fra første skoledag har andre elever, og til og med lærerne, stirret på meg når jeg går forbi dem. Man skulle tro de aldri hadde sett en "gaijin." De synes det er helt utrolig at øynene og håret mitt ikke er naturlig sort. Det er fortsatt mange som plutselig begynner og snakke til meg på engelsk. De blir alltid like overrasket når jeg svarer dem på japansk ;P

Og nyheter til dere som kjenner meg: Gymmen er gøy! Jeg vet ikke hva som har skjedd med meg, men jeg deltar som bare det, og det er gøy. Vi hadde en gymprøve for litt siden, og jeg ligger på gjennomsnittet, av og til litt over. Tenke seg til!

Dette ble nok et langt innlegg, men jeg forestiller meg at det finnes personer som synes det er gøy og lese dette ;P Vel, det var mye som måtte sies, og liten tid å skrive det på. Jeg er sikker på at det er et par skriveleifer her og der, men jeg skylder på at jeg ikke har snakket norsk på lenge nå. (Dette er faktisk sant; jeg har begynt å glemme norsken, litt etter litt!)

Mata kondo ne~

Peter Parker: Spider-Man Vol. 2 #49, pages 4-5

Hvis man ikke tror på noe, faller man for hva som helst. Det å falle for hva som helst er for så vidt både et gode og et onde. Men for kvinnekonger er Tara et godt valg av førstedame. Det er registrert at mange tyr til Barbara Streisand, men Tara vil gi deg så mye mer. Alt i alt kommer Tara i 21 ulike former og farger som også betyr at de innehar litt ulike egenskaper. Den grønne Tara og den hvite Tara er de mest vanlige. Velg Tara og customize!

Verktøy:

Påkalle Taras oppmerksomhet: 'Tara Kye Kyenno'

Taras mantra: 'Om tare tuttare ture svaha'

Hans viden og evne til at skabe synteser mellem videnskab og spiritualitet er imponerende - sammentænkningen af neurobiologi, buddhisme, yoga og atomfysik giver et storslået billede af virkelighedens sande natur. Hans orale færdigheder lige så fantastiske - han talte flydende og klart i samlet over tre timer, og med mellemrum både fængslende og underholdende.

Men jeg manglede en struktur for foredraget. Og generelt mere opløftende energi fra manden selv.

Personligt vil jeg anbefale hans bog ´How to know God´ - en vidtrækkende indføring i, at vi har den Gud, vi har bevidsthedsniveau til at forestille os.

Der er flere danskere, der konverterer til buddhismen end til islam, vurderer forsker

Flere danskere vender sig mod andre religioner end kristendommen, når de vil finde svar på de eksistentielle spørgsmål.

Der findes ingen nøjagtige opgørelser over antallet, men konversionsforsker og ekstern lektor i teologi ved Aarhus Universitet Mogens S. Mogensen skønner på baggrund af forskning, at 4.000-5.000 danskere har konverteret til buddhismen i perioden 1970 til 2005, mens 2.100-2.800 har konverteret til islam. Og han vurderer, at antallet af konvertitter generelt kun er blevet større de seneste år.

»Buddhismen opleves som forenelig med både vores vestlige livsstil og med kristendommen og er ikke så ekskluderende som eksempelvis islam,« siger han.

Moderne buddhisme
Jørn Borup, der er ph.d. i religionshistorie og buddhismeforsker ved Aarhus Universitet, understreger, at der er stor forskel på, hvordan buddhismen praktiseres i Østen og i Vesten.

»Buddhismen i Vesten er ofte en del af et større selvudviklingsprojekt med fokus på meditation. Det står meget godt i forhold til vores moderne tid med fokus på selvrealisering. De danske buddhister er ofte mere praktiserende og kommer mere i templerne end de etniske fra Vietnam og Thailand, der er bosiddende i Danmark,« siger han.

Konverteringen til andre trosretninger skal ses i lyset af den stigende globalisering, der har gjort det muligt at lade sig inspirere af andre religioner end kristendommen, vurderer Mogens S. Mogensen.

»Nogle er bevidst kørt sur i kristendommen og søger andre steder hen, nogle skifter religion, fordi de gifter sig, og så er der dem, der på grund af sekulariseringen oplever, at religion og kristendom er blevet meget fjernt. De søger det åndelige og kan opleve en vækkelse, som kan være inspireret af Østen eller andet.«

Det konverterer danskerne til
Der findes ingen nøjagtige opgørelser over, hvor mange, der konverterer til de forskellige religioner, men forskning fra 2005 skønner, at det fordeler sig således:

Islam: Cirka 2.100-2.800 danskere i perioden 1970-2005.

Buddhisme: Cirka 4.000-5.000 danskere fra 1970-2005. Størstedelen følger den tibetanske buddhisme.

Hinduisme: Cirka 500 danskere. Størstedelen til Hare Krishna.

New age: Cirka 6.000 danskere fordelt på 130 grupperinger.

Man kan godt gennemgå konverteringsritualer til nogle trosretninger og samtidig være medlem af den danske folkekirke.

Flere links bl.a. på Ekstra Bladet og JyllandsPosten