Lad dog folk bo hvor de har lyst

Århus-borgmesterens opfordringer til at boycotte regeringes V, B og C, red) forslag er direkte fornærmende for pensionister

I Jyllands-Posten den 18. februar læser jeg, at miljøminsteriet netop har sendt en vejledning til høring hos kommunernes organisationer, hvor de opfordres til at lade flere pensionister bo i deres sommerhus året rundt.

Formanden for Kommunernes Landsforening, Thorkild Simonsen (A), Århus, er straks i frontlinien og opfordrer sine tropper til at boycotte regeringens forslag. Han påstår, at miljøministeriets forslag er uigennemtænkt, og hans påstand bygger på nogen i høj grad uigennemtænkte argumenter, som vi tidligere har hørt til bevidstløshed.

Først og fremmest er hans nedvurdering af pensionisternes sunde dømmekraft direkte fornærmende. Han mener, at pensionister, som er mere eller mindre syge eller hjælpeløse, kunne tænke sig at flytte ud i et sommerhus, hvor der hverken er indlagt lys eller vand, hvor telefonen ikke er opfundet og vejen er ufremkommelig.

El og vand
Med hensyn til el og vand, kan jeg ikke se, at kommunen får ekstra udgifter af det, som i forvejen er indlagt og som betales året rundt efter forbrug. Med hensyn til snerydning er så godt som alle sommerhusveje privatveje, som kommunen ikke har pligt til at rydde endsige vedligeholde.

Med hensyn til hjemmehjælp, så kan man ikke forestille sig, at en pensionist som er afhængig af daglig hjemmehjælp vil flytte langt bort fra alfarvej, og skulle det endelig komme dertil, så har pensionisten vel ikke tabt sin ret til en plejehjemsplads fordi han/hun bor i sit sommerhus.

Helt sikkert er det imidlertid, at mange pensionister vil leve et både længere og sundere liv et sted, hvor de er glade for at være, hvor luften er sundere at indånde, og hvor de ikke er nødt til at klare trappen - måske op til 4. sal for at komme ud og få en smule motion.

Hul protest
De fleste pensionister er vel sådan stillet økonomisk, at de må vælge mellem sommerhus og lejlighed, da de ikke har råd til begge dele. Hvis loven gennemføres, vil der blive adskillige billige lejligheder til disposition - og det er der hårdt brug for til de unge.

Når Thorkild Simonsen protesterer så voldsomt må man få en mistanke om, at det først og fremmest er fordi den siddende regering er fremkommet med idéen, havde regeringen været socialdemokratisk havde han nok haft en anden mening, for pensionister er jo efterhånden blevet en betragtelig del af vælgerskaren.

Lad dog folk bo, hvor de har lyst til at bo sålænge de betaler for det - og så snyltere som christianitter, frøslevlejrbeboere og BZ`ere ud af vagten og brug det de koster samfundet på en mere fornuftig og menneskevenlig måde, der er mange penge at hente til de mennesker, som hele deres liv har været med til at opretholde samfundet ved ærligt arbejde, og som nu spises af med en pension, der med nød og næppe kan holde dem over sultegrænsen.

Gudrun Hansen

Boligpolitikdumhederne

Da de særlige krigsforhold var overstået, stod Folketinget overfor at gøre boligforsyningen ligeså fornuftig og billig, som det konkurrencebetonede private erhvervsliv gør andre forbrugsgoder (Mallorcarejser, køleskabe, biler o.s.v.).

Ved frigørelse af boligmarkedet, efter nogle års restriktioner ville der selvsagt komme nogle overgangsproblemer. Folketinget frygtede, at de ville blive skreget ud i sensationspressen, og derfor skubbede man det åbenbart rigtige skridt - overgangen til frit boligmarked - nogle år ud i fremtiden.

Fejgheden og ømskindetheden overfor øjeblikkelig kritik har fortsat lige siden i de 30 år. Den tidligere vismand, professor Søren Gammelgård, Århus, gør udviklingen sådan op: "Boligsektoren har været politisk reguleret med forbud, påbud, støtteordninger og afgifter. Det er sørgeligt, at skulle konstatere, at det hidtidige resultat af alle disse anstrengelser er blevet en desorganisation og et virvar, som overgår al forstand. Og som via afsmitning over lønudvikling og renteudvikling har haft skadevirkninger langt ind i andre erhverv, først og fremmest betalingsbalanceerhvervene".

Mogens Glistrup

Boligtab på over en halv milliard tages op i Folketingssalen

Folketingets finansudvalg har netop fået forelagt en ansøgning fra boligministeren (Svend Erik Hovmand, V, red) om at indfri garantier for sociale boligselskaber til en værdi af 550 mio. kr. Staten skal indfri sine garantiforpligtelser allerede til nytår.

Fremskridtspartiets medlem af finansudvalget, Kim Behnke, finder det aldeles urimeligt, at regeringen (V og C, red ) søger at luske denne gigantbevilling igennem finansudvalget. Sagen er så alvorlig, at den må behandles i Folketingssalen, hvorfor Fremskridtspartiet nu forlanger boligministerens ansøgning behandlet i selve salen, hvor der er fuld offentlighed omkring sagen.

Det er endnu et eksempel på, hvorfor staten ikke skal kautionere for alle mulige tvivlsomme projekter, siger Kim Behnke.

Sagen stiller alvorligt spørgsmålstegn ved andre projekter, som staten kautionerer for med tocifrede milliardbeløb. Hvad med statens kaution for DONG, Storebæltsforbindelsen, Teledanmark, GiroBank og mange andre projekter?

Regeringen med finansministeren (Henning Dyremose, C, red) i spidsen har ofte argumenteret for statsgarantierne med løfter om, at kautionerne aldrig vil komme til udbetaling. Nu har vi den første kæmpe-sag. Skatteyderne må betale for 10 sociale boligselskabers økonomiske makværk. Ganske vist ikke direkte, men gennem anvendelse af pengene i Bygge- og Boligfonden. Det betyder, at de ting, fondens midler ellers skulle have været anvendt til, - nu må skatteyderbetales.

Flertalspolitikernes økonomiske slendrian må stoppes og Fremskridtspartiet håber, at offentlighed omkring skandalerne kan få vælgernes øjne op for, hvordan dem, politikerne har stemt på, misforvalter deres skattepenge, slutter Kim Behnke.

Pressemeddelse fra:
Kim Behnke, FRP´s medlem af Folketingets finansudvalg

Flygtningeinvasionen er ikke slut

Efter at Folketinget i 1983 vedtog den siden så omtalte ændring af udlændingeloven (flygtningeloven) skete der som bekendt en eksplosion i antallet af flygtninge som meldte sig ved den danske grænse og anmodede om asyl.

Det betød i første omgang at flygtningecentre over hele landet blev overfyldte med flygtninge som ventede på at få svar på, hvorvidt de kunne opnå asyl i Danmark.

18 måneder
Flygtningene bliver enten afvist og sendt tilbage til det land de sidst har været, hvis det er et "sikkert" land. Eller de opnår asyl i Danmark.

Alle der opnår asyl skal igennem et 18 måneders program, som Dansk Flygtningehjælp afholder. Her skal de undervises i dansk, have fast bolig og undersøges med hensyn til, hvilke erhvervsmuligheder de har.

Dette 18 måneders program koster 120.000 kr. for hver flygtning. Selvom Dansk Flygtningehjælp er en privat organisation, så er det skatteyderne som betaler alle 120.000 kr. pr. flygtning. Der bruges således f.eks.:

1. 39.820 kr. til personale
2. 1.749 kr. undervisningsmaterialer
3. 2.768 kr. til tøj
4. 42.282 kr. til forsørgelse
5. 20.399 kr. til indkvartering o.s.v.

men skatteyderregningen slutter ikke ved de 120.000 kr. Efter de 18 måneders integrationsprogram overgår de til det almindelige bistandssystem, med status af fremmedarbejder.

Tvangsbolig
Det store boom af flygtninge i perioden 1984 til 86 betød at hele 11.000 flygtninge fik asyl. Disse mange mennesker skal, efter de 18 måneder, hvor de bor i flygtningecentre, placeres i egen bolig. Det er kommunernes problem at finde bolig til flygtningene.

Men der presses hårdt på, både fra politisk side og fra Flygtningehjælpen, for at få bolig til flygtningene.

Det betyder, at kommunerne tvinges til at bruge de lejligheder som de har anvisningsret til i de (a)sociale boligselskaber. Lejligheder som er beregnet til for danskere med bolignød.

Resultatet bliver at skattebetalende danskere bliver sat længere tilbage i boligkøerne. En studerende fra Århus kunne således opleve, at hun i 4 år havde "kæmpet" sig frem i boligkøen ved Brabrand Boligforening fra en 56. plads til en 7. plads. Derefter fik Århus kommune et kontingent flygtninge at huse, og hun står nu helt nede på en 42. plads! Og hun er dansk statsborger.

Da hovedparten af flygtningene ankom i 1986, så vil der i slutningen af 1987 og starten af 1988 blive ekstra stort behov for bolig til flygtninge som har overstået de 18 måneder hos Flygtningehjælpen.

Det ved politikerne godt. Tilbagemeldingerne fra kommunerne har godtgjort at enten må der findes anden bolig end de lejligheder som kommunerne har placeringsret til, eller også må der tages hoteller i brug.

Socialdemokratiet der er en varm ven af alle flygtninge har imidlertid for længst været ude med en helt anden ide.

Nationalisering af lejligheder
Socialdemokratiet med Hans Hækkerup i spidsen har fremsat forslag/udtalelser gående ud på at det offentlige skal have ret til at tvangsanbringe flygtninge i private udlejningsejendomme, og hvis det ikke er nok, så også i større villaer, hvor der skønnes at være plads!

Der er med andre ord tale om egentlig nationalisering af private ejendomme, blot for at få plads til flygtningene.

Det er selvfølgelig en uhyggelig, og grundlovsstridig udvikling som enhver må tage afstand fra.

Da Fremskridtspartiet advarede mod at Danmark lukkede så mange flygtninge ind, var det blandt andet velvidende, at de også skal have tag over hovedet.

11.000 med krav på arbejde
Allerede nu forsøger Dansk Flygtningehjælp, gennem ansættelse af folk fra Arbejdsformidlingen, at skabe plads til de 11.000 flygtninge, som Dansk Flygtningehjælp har på vej gennem systemet i øjeblikket (forår 87).

Tidligere kunne Danmarks andel af flygtningene placeres på såvel politikere som Dansk Flygtningehjælp, at det ikke er muligt, med 11.000 personer, med arbejds- og kulturbaggrund, der ligger fjernt fra den danske. Tidligere tiders vietnamesere var lettere at anbringe på arbejdsmarkedet, idet deres arbejdsmoral er meget høj. Personer fra Mellemøsten har et andet syn på arbejde end det vi har i det nordlige Europa. Det giver ekstra problemer ved erhvervsplaceringen. Dertil kommer, at specielt iranere "forlanger" højtbetalt arbejde lige fra starten.

Placeringen af de mange tusinder flygtninge kommer til at give mange problemer. Ikke mindst fordi politikerne er rede til at tvinge arbejdsgivere til at aftage en vis mængde. Opnås der ikke arbejde til flygtningene hænger skatteyderne på dem, for så skal de have bistandshjælp til evig tid!

Kim Behnke

Giv flygtningevennerne det røde kort

Formiddagsbladene skal som bekendt leve af at sælge deres blade ved at have overskrifter, der fanger købernes opmærksomhed, men den 02. juli tog Jyllands-Posten prisen med overskriften: "Minister: Flygtningene skal forrest i boligkø".

Man troede næsten, at det var sommervarmen, der havde slået sig på hovedet af boligminister Thor Pedersen (V), men det var det ikke, ministeren mente det virkelig. Alle vi, der for længst har advaret mod den stigende og ukontrollerede flygtningestrøm fik vore mest skumle mistanker bekræftet om, at svælget mellem de politiske ledere og resten af befolkningen, bliver stadig større.

Himmelråbende
Uartigheden og provokationen i sådanne ministerord mod folk, der i årevis har søgt efter lejlighed, er himmelråbende, men i tråd med den af regeringen (V, C, CD og KrF, red) på alle punkter førte flygtningepolitik.

Slaphed, kortsynethed og leflen for at være "in" hos den højtråbende venstrefløj, er nu som sjældent før bevist, men der må være et overordnet mål med galskaben, stol på det. Målet er magt, og resultatet bliver et samfund med ballade og i opløsning. Store ord vil mange sige, ja, men hvorfor skulle man ellers føre en politik, der skubber ens egne ud til fordel for fremmede?

Danske skubbes til siden
Tesen om, at de, der skubber danskere til side, skulle være bedre mennesker end andre, holder ikke, for hjælpen til flygtninge er nu tydeligvis på bekostning af egne landsmænd, men ikke engang det kan stoppe dem. De, der hjælper fremmede ind, ved godt, at de i påkommende tilfælde altid vil kunne regne med støtte fra dem, de har hjulpet, og det vil først på kommunalt plan (flygtninge får stemmeret til kommunen allerede efter ca. tre år) og senere på landsplan, bliver de stemmer, der skal hjælpe hjælperne til magten.

Økonomisk har vi naturligvis heller ikke råd til at drive den flygtningepolitik, vi gør, men også det er hjælperne uvedkommende, herunder regeringens boligminister, der om nødvendigt hos de danskere, hvis chance i boligkøen forringes, blot opkræver ekstra skatter . og eller afgifter.

Vanvid
Som rosinen i pølseenden loves der også flygtningene lettere adgang til at opnå lån til boligindskud m.v., end det vil være for danskere. Man tror snart, at det er løgn.

Intet kan tilsyneladende stoppe dette vanvid, men ønsker man at give sig en ekstra chance også i boligkøen, så giv flygtningevennerne det røde kort ved næste valg, ellers bliver det endnu sværere at være dansker.

Birger Christensen

Grov forskelsbehandling

Der er næppe tvivl om, at mennesker, som må søge husly på herberg er nogle af de dårligst stillede i vores samfund. På f.eks. Sundholm ved København betaler en hjemløs dagligt 62 kr. for et enkeltværelse på ned til 9 kvm. Og 51 kr. for forplejning. Altså over 100 kr. om dagen.

Tager man derimod en topembedsmand som f.eks. Rigsombudet på Færøerne, så har han en tjenestebolig med privatbolig på 125 kvm. Han betaler 2.463 kr. pr. måned for den private del, eller svarende til under 100 kr. om dagen. Rigsombudet er en topembedsmand med en kæmpe gage om året, og alligevel en lille statsstøttet boligudgift. Der er desværre mange eksempler f.eks. bor oldfruen på Marienborg (Statsministerens bolig, red) i en 120 kvm. Bolig og betaler 3.200 kr. om måneden eller kun lige over 100 kr. om dagen - svarende til 15% af lønnen!

Der er tale om så grov forskelsbehandling mellem statens topfolk og samfundets absolut dårligst stillede, at det kræver handling. Fremskridtspartiet har derfor rejst sagen over for finansministeren (Mogens Lykketoft, A, red), hvorfra ovenstående tal stammer.

Leder

Kommunerne skal have pligt til at tilbyde hjemløse tag over hovedet

Fremskridtspartiet vil i løbet af efteråret fremsætte en hel lovpakke med retsgarantier for samfundets svageste. Et af forslagene indebærer, at de hjemløse skal have et retskrav på en midlertidig bolig. Det siger Fremskridtspartiets politiske leder, Kim Behnke, på baggrund af nedlæggelsen af flere hundrede herbergspladser i blandt andet København.

Flygtninge der i dag kommer til Danmark, har krav på en bolig. I første omgang i en flygtningelejr. Senere med fortrinsret til almennyttige boliger, hoteller, i dyrt lejede parcelhuse etc. Til gengæld kan vore egne hjemløse se i vejviseren efter en bolig. Det er horribelt.

Fremskridtspartiets forslag vil give kommunerne pligt til at garantere alle hjemløse tag over hovedet, når de har behov herfor. Hvis det i enkelte kommuner kniber med at finde ledige boliger, kan man med fordel bruge de tomme flygtningslandsbyer, der står rundt om i landet.

Kim Behnke, MF

Kommunerne skal have pligt til at tilbyde hjemløse tag over hovedet

Fremskridtspartiet vil i løbet af efteråret fremsætte en hel lovpakke med retsgarantier for samfundets svageste. Et af forslagene indebærer, at de hjemløse skal have et retskrav på en midlertidig bolig. Det siger Fremskridtspartiets politiske leder, Kim Behnke, på baggrund af nedlæggelsen af flere hundrede herbergspladser i blandt andet København.

Flygtninge der i dag kommer til Danmark, har krav på en bolig. I første omgang i en flygtningelejr. Senere med fortrinsret til almennyttige boliger, hoteller, i dyrt lejede parcelhuse etc. Til gengæld kan vore egne hjemløse se i vejviseren efter en bolig. Det er horribelt.

Fremskridtspartiets forslag vil give kommunerne pligt til at garantere alle hjemløse tag over hovedet, når de har behov herfor. Hvis det i enkelte kommuner kniber med at finde ledige boliger, kan man med fordel bruge de tomme flygtningslandsbyer, der står rundt om i landet.

Kim Behnke, MF

Feriestrikkeprosjektet mitt har vært et babyteppe, akkurtat passe ukomplisert til late dager i utlandet og travle dager hjemme. Har ferdigstilt et par prosjekter også, får vel legge ut noen bilder snart...

Var en tur innom hjemmesiden til Shamu - den anbefales (link oppe til høyre)! Hun syr fantastisk kule klær til barn samt vesker, det meste i retrostoff. Me like :D

Den rene farce

Det yndige land. Dansk flygtningepolitik, eller måske mangel på flygtningepolitik, kan ikke mindst for unge mennesker give anledning til spekulationer, der kunne udmøntes i noget, der ligner en farce, hvis hovedpersoner er en lille dansk familie, mand og kone, samt en flygtningefamilie bestående af mand, kone og to børn.

Første akt:
År 1985: Hans og Grete det danske par, ønsker at flytte sammen. Grete er nyudlært. Hans er stadig i lære. De har ikke mange penge, men ved at få brugte ting og sager fra familie og venner samt ved at bruge de surt tjente penge får de et hjem. De har det godt, lever sparsommeligt, og hvis de vil have lidt ekstra, må de jo arbejde noget mere, for det er man jo opdraget til i Danmark.
År 1987: Værtinden dør desværre, og huset bliver solgt til en pakistaner. Underetagen bliver så udlejet til Dansk Flygtningehjælp, som indsætter familien A (flygtninge) i lejligheden med det dertil passende indbo. Det er vist unødvendigt at sige, at det er nye ting, som familien får.

Anden akt:
En hverdagsaften, klokken nærmer sig 24. Hans og Grete er gået i seng, for de skal jo tidligt op. Hans kan ikke sove (det skyldes måske at familien A har fået gæster kl. 22:30, og børnene støjer jo meget, men familie A skal jo heller ikke op til noget næste dag).

Hans ligger og spekulerer over livet, og der er en del, han ikke forstår, men det skyldes måske, at han er lidt dum. Han kan ikke forstå følgende: Da han læste, fik han S.U. på 1.825 kr. om måneden. For at få det hele til at løbe rundt, var Grete nødt til at have et ekstra job i weekenden. De skulle jo have mad samt tøj på kroppen, og olie regningerne skulle også betales. (De fik tanket 1.000 liter hver femte uge. Det skyldes måske, at familie A, plejede at have 30-35 grader i lejligheden) derfor undrede han sig over, at familie A aldrig skruede ned for radiatorerne, men åbnede vinduerne i stedet, når det blev for varmt i lejligheden.

Hans og Grete havde den fordel, at de altid kunne finde hjem i de mørke vinternætter, for de gik bare efter det hus, som var fuldt oplyst forneden, også om natten. Dette var jo praktisk, men måske lidt dyrt, men hvem tænker på elregningen? Familie A havde skam også en fordel. De havde nemlig en sponsor (Dansk Flygtningehjælp).

Hans kom vidt i tankerne. Han havde hørt disse kære politikere snakke om den skæve handelsbalance i forhold til udlandet. Derfor undrede det ham, at familie A havde et farve-tv med fjernbetjening, stereo samt tekst-tv og en dertil hørende videomaskine også med fjernbetjening af et tysk fabrikat(Grundig), når Bang og Olufsen er dansk, men de venlige sponsorer kan vel ikke tænke på alt.

Hans havde også hørt noget om, at man skulle støtte de lokale butikker. Derfor var han forbavset over, at kvinden fra familie A klagede over, at det tog så lang tid, inden familien fik deres pas igen, så de kunne komme til Tyskland efter billige varer i deres bil, for selvfølgelig har familien en bil. Det har alle da i Danmark, ikke?

Han kom til at tænke på de ældre og syge. Han havde læst og hørt, at der skal spares i den sociale sektor i Danmark. Man nedlægger f.eks. Gram Sygehus og sparer på dagplejen mange steder.

Tredje akt:
Hans mente, at hjemmehjælpen i de forskellige kommuner var til for de ældre og syge, når disse ikke kunne klare sig selv. Derfor var hans forundring stor, da han opdagede, at nu havde familie A sandelig også fået hjemmehjælp. Men selvfølgelig kunne han godt se, at familien ikke kunne overkomme det hele, når manden skulle i skole fra 12:00 til 16:00, for han skulle jo også have udsovet, når de nu havde gæster det halve af natten. Kvinden kunne jo ikke klare husholdningen, for hun var jo gravid, og så havde hun skam også været i haven om aftenen for at slå nogle planter ned med en hakke. Hun hængte jo også selv dynerne ud, når hjemmehjælperen var gået. Så hvis familie A ikke kan få bevilget en hjemmehjælper en gang om ugen, hvem kan så?

Den nat drømte Hans, at han i sit næste liv også ville være flygtning i Danmark. Tænk at sætte sig ind i en flyvemaskine og så bare sige asyl i tolden, så kunne man få bolig, tøj og bil uden at lave en disse. Dette måtte da være livet. Det er jo bedre end at vinde i tips.

Hans kunne skam godt forstå, at så mange benyttede sig af tilbuddet fra disse flinke mennesker i Danmark.

Grete drømte om at være huskat, som bare kunne ligge og dase og få maden serveret samt at have venlige mennesker til at skifte gruset i tissekassen. Hans og Grete lignede hinanden meget, og ofte drømte de om næsten det samme.

Slutspil:
Stykket afsluttes med, at familie A og B i fællesskab synger: "Der er et yndigt land". Så kan man jo selv om, for hvilken af familierne det er tilfældet.

Jan Sarup

Følgende sto på trykk i BT her mandag. Kult at jeg fikk svar i går fra en eller annen markedsfundamentalist som får ayatollaen i Iran til å virke religiøst liberal i sammenligning. Enjoy!:

”Markedet løser alle problemer” er en myte som er vanskelig å avlive. Men myte er det. Rundt om i landet står tusenvis av studenter uten bolig, i Bergen godt over 1000. Når alle studentboligene er utdelt, venter det private markedet, og selv om myten påstår det er sannheten en annen: Det private markedet er ingen løsning for studenter med litt over 6000 kroner i måneden i stipend og studielån.

I Oslo er prisen for ett rom steget vel forbi 4000 kr/mnd, i Bergen ligger den godt over 3200 kr/mnd. Er dette måten å løse problemer på? Å la private utleiere sko seg godt på nødvendigheten av å ha tak over hodet. Det er heller ikke slik at alle har et ”valg” om de vil leie eller ikke. Kommer du fra en annen by til Bergen for å studere er du nødt til å bo et sted, da kan du ikke bo hjemme.

Bergen SV stilte i valgkampen i fjor høst krav om at utleienemden i Bergen måtte gjenopprettes. Dette er en ordning som har eksistert tidligere, men ble fjernet i det leieprisene gikk i været. Utleienemden lot leietakere som mistenkte at de betalte for mye ha en instans å klage til. Nemden tok så ta kontakt med utleier og ba om at prisen ble senket, dersom standarden på leiligheten ikke samsvarte med det man fikk. Dessverre er en slik nemd ikke ønsket av byrådet i Bergen av Frp, Høyre og Krf.

SV har også i regjering økt midlene til studentboliger kraftig de siste tre årene. Men problemet i Bergen er at det stilles for få tomter til disposisjon, og at tomtene koster for mye. Her kunne kommunen stilt billige tomter til disposisjon, men det har verken det forrige byrådet eller nåværende ønsket.

Det er viktig å se at hovedprolemet til syvende og sist ikke bare er mangel på nemd eller studentboliger, men at bolig er blitt en vare som skal omsettes og profitteres av, på lik linje med aksjer, olje og luksusbiler. SV mener at boligmarkedet må settes under en langt sterkere regulering, og at utsatte grupper som studenter, nyetablerte, uføretrygdede og andre som sliter med å følge med på prisgalloppen må kunne få tilgang på kommunale boliger billig. Derfor foreslo SV å bygge 500 nye utleieboliger frem til 2011. Og det kommer vi til å foreslå videre, for markedet løser ikke problemet.

Simen Willgohs
Bystyret, SV

Den russiske designer Dima Komissarov fra Mystake har udtænkt denne smånørdede isterningbakke. Bakken er formet efter de klassiske og uforglemmelige Tetris klodser, så at isterningerne får den helt rigtige Tetris form, der kan forskønne sommerdrinken. Og med et par dråber frugtfarve her og der, vil de virkelig vække opsigt.

Tetris isterningbakken er desværre kun et konceptdesign på nuværende tidspunkt. Via DVICE.

Få tilladelse af kommunen
Du skal også sørge for at have en byggetilladelse fra kommunen. De kan også oplyse om hvilke regler der gælder for at benytte garagen til bolig. For eksempel gælder at der skal være bestemte afstande til skellet mellem to grunde og at byggeprocenten ikke må overstige 25 %.

Det er en skørne at en garage ikke kan ombygges for billige penge til et opholdsrum der fungerer på lige vilkår som resten af boligen. Det er klart at der er nogle omkostninger forbundet med at etablere en ordentlig forbindelse mellem hus og garage og der vil naturligvis være noget murerarbejde som skal udføres.

Værdistigning af huset
Det er klart at din husværdi vil stige når du konverterer garage til almindelig bolig. Det betyder ikke så meget at det måske ser lidt fjollet ud udefra så længe at det indvendige i huset fungerer optimalt. Du kan dog ikke være sikker på at værdistigningen vil svare til resten af boligens kvadratmeterpris, men det burde stadig være en god forretning.

Omvendt, står du og skal skifte er varmepumper noget du skal overveje kraftigt. Har du derimod elvarme, hvilket de færreste trods alt har, bør du skifte omgående, da du nemt få installeret et varmepumpeanlæg. Faktisk kan et velfungerende varmepumpe system kan give dig et sted mellem 2-5 gange den energi som du putter i systemet.

Nemme penge at spare og miljørigtigt

Teknologisk Institut vurderer at varmepumper bliver det helt nye hit, kort sagt fremtidens opvarmning. Driften er billig, miljøvenlig og giver en behagelig varme.

Fidusen ved varmepumper er at du udnytter gratis varme fra omgivelserne for eksempel fra luften udenfor som flyttes det ind i dit hus hvor den afgives. Dette er også muligt selvom der er koldere udenfor og det er det der er hele humlen i en varmepumpe. Der findes utallige systemer også kaldet anlægstyper som kan udnytte disse varmeforskelle.

Her er en kort opsummering af de anlægstyper som findes:

Jord/vand anlæg
Luft/vand anlæg
Luft/luft anlæg
Anlæg for luft/brugsvand
Staldvarmepumper
Grundvandsanlæg
jordvarmeanlæg

Strikker riller i Drops Alpakka på pinne 3, syns ikke det er så lett å få fint, men denne gangen har jeg strikket litt strammere enn de to første gangene - syns det ble bedre. Her er ett før- og ett nå-bilde:

Nå må jeg fikse litt rundt meg.

Oppdatering følger...

Årsagen er to ting.

Jeg knokler med et større projekt på en anden website. Mere herom senere.

Den anden ting er at jeg er ved at flytte sammen med min kæreste. Vi har derfor også lidt grej til salg. Mangler du noget så tjek det her:

http://sorenholmberg.wordpress.com/flyttesalg

Og det er nu!

Mini ventilatoren er kompatibel med både macs og pc'ere. Den er ca. 20 cm høj og udført i plastik i en fin gammeldags stil.

Mini USB ventilatoren fås for 15 $ hos Urban Outfitters. Via Geeksugar.