De seneste år har økonomisk set været en dans på roser, med stigende boligpriser, lavere skat og  stigende efterspørgelse på det globale marked. En situation, der har ført til et markant fald i ledigheden herhjemme, godt hjulpet på vej af regeringens klapjagt på alt hvad der kan gå og stå, eller i det mindste bare holde sig oprejst med et par krykker.

Selv om man må tilstå regeringen et vis pardon for indsatsen i forhold til at få de ledige i arbejde, så har arbejdsmarkedet længe råbt efter flere kvalificerede hænder til det trængte arbejdsmarked.

Men i stedet for at lade noget af alt denne rigdom og opvækst komme andre til gode gennem en lempeligere indvandringspolitik, eller ved at lade de mennesker, som sidder og rådner op på de umenneskelige asylcentre komme ud i samfundet og bidrage (vi ved jo godt at de fleste med alt sandsynlighed bliver her permanent, de skal bare lige ødelægges fysisk og psykisk først), så vil Anders Fogh og Ko hellere gå efter de sidste rester af ledige, eller efter vi arbejdsplagede, som allerede yder en stor indsats hver dag, og som måske i stedet kunne have gavn af at være lidt mere sammen med vores børn.

Men nu skal det være. Fogh har været til treparts forhandlinger og bekendtgjort sin nye plan. Stramning af dagpenge reglerne, væk med ferie- og fridage, væk med flex tid, væk med afspadsering. Statsministeren er nemlig liberal, så det er nok derfor vi alle sammen skal være lige så arbejdsliderlige som han selv er det.

For i følge Statsministeren er det vigtigste emne på dagsordnen nemlig manglen på arbejdskraft. Sjovt nok, nu gik vi andre, som ikke har været på sommerferie i det skønne Frankrig, og troede at den finansielle krise på det globale marked og specielt i USA, det økonomiske lokomotiv, var det absolutte højaktuel politiske emne. Men dér er ikke noget at komme efter, for den danske økonomi er stærk (Nå ja, det er jo rigtigt. Vi kunne jo som bekendt købe hele verden, og i øjeblikket kan vi sikkert også få den billigt), men hvad hjælper det erhvervslivet ?

Danmark er jo i høj grad afhængig af udviklingen på det globale marked, og den nuværende krise vil helt sikkert føre til afmatning i økonomien og dermed også beskæftigelsen herhjemme. De første fyringsrunder er også allerede begyndt.

Kære Anders Fogh, din nye plan for arbejdsmarkedet er lige en postgang for sent på den. Men hvis du griber chancen, så kan du måske nå, at lægge en ny plan for den kommende stigning i ledigheden. Man kunne f.eks. forstille sig at åbne for anlægsloftet ude i kommunerne, som kunne sætte skub i byggeriet igen eller skyldes den megen fokus på dagpengeregler måske tværtimod en frygt for stigende udgifter til dagpengemodtagere?

En ekstra indsats for at tiltrække udenlandsk arbejdskraft er Statsministeren heller ikke meget for, faktisk gør integrationsministeren alt hvad hun kan i EU for at lukket hullet efter Metock-dommen (der kunne jo slippe en horde af terrorister ind i landet). Og iøvrigt så har der jo, i flg. Fogh, nærmest været fri indvandring? En udtalelse, som der jo nok er en del danske ægtepar rundt omkring i de tilstødende lande som undrer sig lidt over, idet de jo lever i landflygtighed.

Personlig så står jeg nå i en situasjon som jeg ikke har helt kontroll over. Den sommerjobben jeg trodde jeg skulle få fikk jeg ikke, så nå vet jeg ikke hva som ligger foran meg til sommeren. Enten får jeg en sommerjobb, eller så blir det en rolig sommer.

Selv om dette er en spennende situasjon hvor jeg ikke har helt kontrollen selv, så er jeg veldig trygg fordi jeg stoler på Herren. Jeg vet at Herren var fullt klar over at jeg ikke fikk den sommerjobben, jeg vet at Herren har planlagt noe annet for meg denne sommeren enn den jobben.

Så nå venter jeg i spenning på hva som vil skje denne sommeren, i frydefull spenning fordi jeg vet at Herren har kontrollen, jeg gleder meg til å se hva Herren har planlagt for meg denne sommeren.  Og jeg er veldig glad for at jeg er en kristen, ellers ville jeg vært bekymret for sommeren.

Hvordan klarer du deg, du som ikke har Herren og ikke er en kristen ?