Jeg bruger den i ansigtet og på udsatte steder såsom bryst og skuldre. Huden bliver først en smule hvid, men det forsvinder hurtigt igen. Den bestytter virkelig godt, men jeg har da stadigvæk fået farve. (Er bare ikke blevet krebse-rød!)

Stoffer fra kremen du smører på huden din, finner forskerne igjen i fisk i Oslofjorden og polarmåke på Bjørnøya. Sånt gjør miljømyndighetene bekymret, men produsenter som bruker stoffene velger foreløpig å overse advarslene.

Grønnhverdag, november 2007

Se Grønn hverdags Test av bodylotion, 2007

Les også Solkrem kan gi misdannelser hos NRK.no

Jeg bor for eksempel i Århus. Dog ikke i den hippe midtby, hvor Irma snart åbner, men i det knapt så smarte Århus N - lige op af den befærdede og co2-befængte Randersvej.

Og det eneste dagligvaremarked i min nærhed er en Lokalbrugs, der vist ikke har været vant til de mest økokræsne kunder, før jeg flyttede til området. Her hører det til sjældenhederne, at der er økologiske gulerødder på hylden og jeg har endnu ikke oplevet et eneste stykke økologisk og usprøjtet frugt i butikken.

Det er da også som at bevæge sig ind i en tidslomme, når man træder gennem den automatiske skydedør og ind i Brugsen. For det første er de fleste kunder i butikken gamle og for det andet taler de som i en Niels Malmroes film. Lukker man øjnene og lytter til de ældre damers sludren om "gulerøijer" og "hønseføijer", er man ikke langt fra at føle sig som birolleindehaver i "Kundskabens Træ". Og forbuden og sprøjtet frugt er her i hvert fald masser af.

Måske er det fair nok, at økologien ikke er nået helt herop til Århus N - her har tiden jo åbenbart stået stille i mange år og så kan man vel ikke forvente alverden.

Og jeg er jo ung og må vel så bare hoppe på cyklen og drøne ned ad bakken og ned i midtbyen efter mine økologiske æbler og gulerødder.

Det er bare så svært at tage sig sammen til, når man ved, at man skal op ad bakken igen for at komme hjem og fortære sine politisk korrekte og frelste "gulerøijer".

Så på en doven dag kan man desværre nemt forfalde til synd med klorbefængte gulerødder og sprøjtede æbler fra den lokale brugs.

                                                                                                      /VMDA/Foto:Flickr

Nej, vi er ikke ved at ansøge om et ø-mærke til vores hjemmeside.

Men da antallet af demo-versioner og nye kunder alene i januar måned nærmede sig 2.000 stk, da faldt tankerne på hvilke fordele internettet gav os. Fordele vi har ved at leve på internettet set i forhold til hvad vi - lidt ophøjet - kalder for "den gamle verden".

I dag anvender mere end 10.000 virksomheder e-conomic programmet i Danmark alene - og i tusindvis af demo-udgaver er sluppet løs de sidste par år.

Vi regnede os så lystigt frem til, at - inklusive diverse opdateringer - er vi sluppet for at udsende mindst 30.000 CD. Hvis en CD med cover er 15 cm bred svarer det til 450.000 cm CD' ere. Rundt regnet en lang række på 5 kilometer. Det er fra Kgs.Nytorv, forbi os, Rådhuspladsen, ud af Vesterbrogade, ind i Zoologisk have - og en god rundtur helt over i Børne Zoo.

Over frokosten i dag blev der regnet videre:

Forsendelse af mere end 100.000 papirfakturaer er undgået. Træer svarende til 20 ton manualer lever videre Ingen lokale installationer med små svedende servere. Ingen endeløse rækker af minimalt belastede back-up bånd. Ingen besøg ved installation eller opgraderinger.

En masse konsulentbesøg bliver sparet hver dag da vi jo deler samme informationer bag hver vores skærm. Og tungest på miljøkontoen måske; det antal gange I kunder, revisorer og bogholdere nu ikke længere "lige må omkring kontoret". Når I ikke længere "lige bliver nødt til at kigge forbi" for at få adgang til seneste data, men i stedet nu "bare lige skal logge på"

En hurtig høkerregning gav vel 3.000.000 færre kørte kilometer allerede - snart 100 gange rundt om jorden. Der er intet "Co2 tegn" på lommeregneren, men nogen ton co2 besparelser må det være blevet til.

Om vi så er en særligt miljøbevidst virksomhed, næppe. Som andre forsøger vi vel blot at opføre os ordentligt. Vi har reduceret vores hvilestrøm ved alle arbejdspladser, har lav- energipærer og økologisk indkøb til frokost hvor det er muligt.

Vi vil altså hverken fremstå som frelste eller stille os forrest i den fornuftige og spirende bølge omkring Grøn IT.

Alligevel føles det nu ganske godt at vi også sparer på vores fælles ressourcer, når vi leverer økonomistyring "the e-conomic way".

God weekend !

• Green Hunter - en norsk øko-moteblogg som leter opp alt fra økologiske klær til økologisk hårpleieprodukter (og innimellom der får plass til økologisk müsli).
• Om ord og jord - som er en litt mer fagrettet blogg om økologisk landbruk og økologi
• Miljøbevisst - som skriver mer generelt om økologi.

3 X 3 hurra for dem!

:D

Det har gått trått å få norske bønder til å legge om til økologisk drift. Det er mange grunner til det, men en av de viktigste grunnene kan vi vel slå fast at har vært en manglende allmenn etterspørsel etter økologisk produsert mat her i Norge. I takt med heftige klimaendringer har nå derimot norske forbrukere endret mening og gafler mer enn gladelig innpå av økologisk mat. Vi har nå altså en hel masse nye konsumere og ei næring som nå har fått opp øynene for økologisk mat og økologisk drift, da passer det dårlig at det tar tid, penger og ikke minst kunnskap å legge om til økologisk drift og at relativt få prosent av det norske jordbruksarealet er økologisk pr dags dato (4,3 % av totale jordbruksarealer i Norge var i økologisk drift ved utgangen av 2006 og av de drøye fire prosentene var o,5 % under omlegging, såkalt karens).

Det Hellebust skriver om er at en del nå ønsker å senke kravene matprodusentene må oppfylle for at de skal kunne kalle produktene sin for økologisk (mer om krav til økologisk produksjon av mat, finner du her i Undreverset). Dette blir gjort for å dekke inn gapet mellom produksjon og etterspørsel. Hellebust mener at det blir helt feil å vanne ut øko-begrepet og at man heller skal stramme til øko-kravene og dette er standpunkt jeg bifaller til det fulle!

Men hva skal vi så gjøre?
Økologisk landbruk og matproduksjon er målet vi skal jobbe mot (les om fordelene ved økologisk landbruk her i Undreverset), men det er viktig at man ikke tar snarveger og dermed risikerer å legge et dårlig grunnlag for det resterende arbeidet. Vi må huske på at økonæringa har møtt mye motbør siden den begynte og at de stegene som er tatt nå og som viser seg å være de mest stødige skrittene for framtida er tatt med museskritt og stødig utprøving. Jeg tror det derfor er på sin plass å legge an til ei miljø- og etikkgradering av matproduksjonen på vegen mot økologisk produksjon. For det blir veldig uheldig om man tenker for svart-kvitt, for da vil det fort bli et tomrom hvor det blir lite hensiktsmessig for produsenter å være er jeg redd og som blir ei blindsone for forbrukere flest. Litt er tross alt bedre enn ingenting, og en brukbar løsning er å gjøre det konvensjonelle landbruket litt og litt bedre for naturen, dyra og oss. Med en slik løsning vil man kunne beholde økologikravene og utvikle dem videre, og samtidig bidra til at det at det konvensjonelle landbruket produserer mat på en skånsommere måte.

På sikt får vi håpe at merking av varer som er produsert under strengere krav enn konvensjonelle varer blir unødvendig, men om man har et kontrollsystem som viser at produsenten av matvaren har fulgt visse miljø-, dyrevelferd og arbeidskrav som er strengere enn minstekravet, så vil vi forbrukere ha muligheten til å velge mellom en vare som ikke forsøker å ta særskilte hensyn til miljøet, dyr og arbeiderne og en vare hvor man faktisk har sørget for enkelte krav som er strengere enn konvensjonell produksjon. Det vil med de rette forutsetningene være med å skjerpe matprodusenter og også være med en måte å fylle tomrommet mellom alt og ingenting. Noen vil antakelig påpeke at en slik merking vil kunne bli en sovepute for produsenter og forbrukere, men når valget står mellom å senke kravene til økologisk produksjon og utvinne begrepet eller finne en annen løsning tror jeg at dette ville være riktig veg å gå.

Hellebust tar i sitt innlegg i øko-debatten for seg at man vil senke kravene til melkeprodusenter og ikke kreve at kyrne må være i løsdriftsfjøs på grunn av kostnadene et forbud mot ku på bås medfører. Dette er en debatt for seg selv og en debatt som er grundig gjennomgått av Hellebust. Min kommentar i denne debatten er at dette er et område hvor man kan tenke seg en at en ny sertifisering vil gjøre nytte for seg, for det må lønne seg for bonden å investere i noen miljø- og dyrevennlige tiltak om han ikke kan eller vil gjøre alle på en gang. Om kyrne på båsen får økologisk fôr og ellers blir behandla bedre en kyr i konvensjonell drift, noe som betyr at f.eks. blant annet kan bety at produksjonen av kyrnes fôr skal være minst mulig miljøbelastende, er det tross alt mye bedre enn å la være å gjøre noe for å gjøre produksjonen og produktene bedre. Det vil selvsagt by på utfordringer å få bragt denne semi-produserte melka fram til produsenten som semi-økologisk melk, men det ville ikke by på videre problemer å selge melka som konvensjonell melk, bare det finnes et system som er villig til å premiere de bøndene som tar de ekstra kostnadene og jobben med å yte for miljø og dyr.

En av begrunnelsene for regjeringas økomålsetting er at de ønsker at "det offentlige går foran som ansvarlig forbruker og etterspørre miljøvennlige varer og varer som er tilvirket med høye etiske og sosiale standarder". For å nå de økologiske målene og gjøre landbruket mer miljøvennlig og bedre dyrvelferden er økonomi alfa og omega, og om myndighetene mener alvor med sitt engasjement er det løsninger hvor man sørger for at det er mer penger å hente på å tilegne seg kunnskap og være mest mulig miljøvennlige som er det mest effektive virkemidlet.

Forleden var jeg i en helsekost i København, hvor alt er økologisk og miljøvenligt. Jeg købte en plastikpose til mine varer. Den var også økologisk, hvilket betyder at den er nedbrydelig i naturen. Umiddelbart lyder det måske som en god ide. Indtil man tænker lidt over det!

De plastikposer som vi køber i butikkerne, bliver til to dråber vand og en smule varme, når de bliver brændt på et forbrændingsanlæg. Hvad mon den økologiske plastikpose udvikler af giftstoffer? Jeg ved det ikke! Men jeg synes det er fuldstændig ligegyldigt at den er biologisk nedbrydelig, for jeg kunne da aldrig drømme om at smide en plastikpose i naturen. Er økologi blevet så moderne, at man har glemt fornuften?

Hvis man har læst mit indlæg om "Det økologiske valg" eller man er vant til at følge med på min blog, så ved man godt at jeg på alle måder støtter økologien. Men det er ikke altid nemt at være en bevidst forbruger i et globaliseret samfund. Der er alt for mange faktorer man skal tage hensyn til. Derfor køber jeg ananas og bananer fra Sydamerika uden at få dårlig samvittighed. Jeg køber the fra Indien og økologisk rørsukker fra ... jeg ved faktisk ikke hvor det kommer fra.

Jeg har altid min taske med mig og den bruger jeg, når jeg køber ind. Tasken er lavet af økologisk hamp og købt hos Rawganique. Jeg er utrolig glad for denne taske. Jeg synes den er virkelig flot, den har en perfekt størrelse og der er rigeligt med lommer. I en af disse lommer har jeg altid en plastikpose, som jeg bruger når jeg har købt mere end der kan være i tasken. Jeg passer godt på plastikposen og bruger den igen og igen. Mine plastikposer holder cirka 6 måneder. Jeg tror faktisk, at dette er mere miljøvenligt, end at købe økologiske plastikposer fra helsekosten. Men den købte jeg jo også kun, fordi jeg for en gangs skyld ikke havde min taske med mig.

Man kan se min egen taske i indlægget om "Turen til Gurre".

Derfor besluttede jeg, at jeg ville prøve at købe slik på internettet. På VeganEssentials.com fandt jeg alt hvad hjertet kunne begære og mere til. Ud over at alt er vegansk, så er det meste også økologisk. Jeg startede med at trykke på alt det jeg gerne ville have og lynhurtigt havde jeg købt for over 500kr. Så gik jeg lige i gang med at slette igen! Jeg endte med at købe for 147kr. Jeg havde ikke råd til alt det jeg gerne ville have, så for at spare købte jeg kun en af hver slags - så må vi skære det hele over og dele det. Jeg indrømmer, at på billedet mangler der allerede et stykke chokolade og to af de små runde "Almond butter cups" i sølvpapir. Jeg ved ikke rigtig om det er dyrt? Måske. Men på den anden side spiser vi jo ikke meget slik. Så er der naturligvis fragten og det blev 92kr. Det er da ikke billigt, men hvis man vil have den slags specialvarer, så må man jo betale hvad det koster, uden at pive! Firmaet fraskriver sig ethvert ansvar, hvis varerne ikke kommer frem. Det gjorde mig lidt nervøs, men jeg modtog pakken i løbet af to eller tre dage.

Søndag aften havde Frank og jeg arrangeret en rigtig hyggeaften. Først fik vi burgere, med masser af salat, agurk, tomat, rødløg, ketchup, dressing af sojayoughurt og speltburgere fra Nutana. Dertil fik vi smoothies af frosne hindbær, bananer, friskpresset appelsinsaft og lidt sojamælk - alt var økologisk, undtagen burgerbollerne. Og det var virkelig lækkert. Bagefter lavede vi te og så fik vi slik, tørrede figner, friske dadler og nødder, mens vi så partilederrunden på DR. Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal mene om alle de politikere, men jeg synes at Reimer Bo afbrød dem for meget og stoppede alle de gode diskussioner. Det blev aldrig rigtig til noget og det var lidt ærgerligt.

Slikket smagte meget, meget godt og vi er enige om, at det er det bedste slik vi nogensinde har fået. Måske smager økologisk slik bedre, fordi der ikke er nogen kunstige tilsætningsstoffer i. Der er kun en enkelt slags, som vi ikke er så vilde med. Resten er en stor succes og vi er meget begejstrede - men vi har naturligvis ikke spist det hele. Der er stadigvæk slik nok til et par hyggelige aftener foran en god film i fjernsynet. Nu har vi prøvet at købe veganer slik på nettet og vi vil bestemt gøre det igen. Det er hensigten, at vi vil bestille en ordentlig omgang slik til jul.

Dette er det første billede på bloggen af mine dejlige og højtelskede katte, som selvfølgelig skulle hjælpe med at pakke kassen op. Jeg skal lige tilføje, at kassen ser ret stor ud, men det er ikke slik det hele. Det meste var faktisk nogle ækle skumfiduser, som de havde brugt som fyld. Da misserne ville lege med dem og bed i dem, blev de til noget ulækkert klister. Så den fornøjelse måtte jeg desværre tage fra dem.

Mine katte er 6 år. De er brødre og jeg har haft dem siden de var helt små. De hedder Tom og Loke, men det er de da fuldstændige ligeglade med og jeg kalder dem aldrig andet end storebror og lillebror.

De er meget forskellige. Storebror, som jeg holder ved på billedet, er den mest selvstændige og han kan være ret reserveret. Jeg tror at han gerne vil være veganer lige som mig. Når jeg er i køkkenet, har jeg stort besvær med at holde ham fra gryderne. Mens jeg laver mad, går han altid og gnider sig op af mine ben og gør sig lækker, mens han piver og tigger. Det er da meget hyggeligt, men det er faktisk ikke nemt at lave mad på den måde. Hans livretter er pasta, kogt broccoli og kogte kartofler. Han elsker når han får et lille stykke kartoffel, men han bliver sur, hvis jeg har glemt at putte salt i vandet. Så kigger han bebrejdende op på mig før han spiser det. En gang var jeg gået fra en gryde med nykogte kartofler, som skulle køle af, inden jeg skulle bruge dem til kartoffelsalat. De var helt varme, så jeg troede ikke han ville røre dem. Men jeg blev klogere. Der gik ikke mange minutter, før storebror kom travende ind i stuen med en hel kartoffel i munden. Stakkels kat. Han må da have brændt sig. Den anden dag havde jeg købt noget hot chilipesto, som jeg blandede med noget sojafløde og brugte til pastasauce. Jeg havde hældt maden op på min tallerken, da jeg lige skulle på toilettet. Det tog med garanti ikke mere end to sekunder, men da jeg kom tilbage var han ved at spise min mad - og han havde travlt, for han vidste jo godt, at jeg snart kom og tog den fra ham. Maden var så HOT at jeg slet ikke kunne spise det. Stakkels kat, hvorfor lærer han ikke at holde sig fra min mad? Jeg synes at jeg er ret god til at passe på maden, men en gang i mellem går det alligevel galt.

Lillebror er helt anderledes og han kan ikke lide mit mad. Lillebror er så kælen, at jeg gerne vil kalde ham direkte påtrængende. Jeg får sjældent lov at læse en bog, uden at han skal ligge på mine lår og det bedste han ved er når vi skal i seng. Selv om Frank og jeg har været kærester i næsten 1½ år, så har jeg kun sovet hos ham 2-3 gange. Jeg kan ikke lide at være væk fra mine katte og siden jeg fik dem, er det kun sket én eneste gang, at jeg har været hjemmefra i mere end 12 timer. Det var en enkelt overnatning hos familien i Jylland. Men jeg bryder mig ikke om det og Frank synes heller ikke det er sjovt, at jeg springer ud af sengen og drøner ud af døren lige så snart vi vågner, uden at spise morgenmad eller gå bad eller noget som helst. Så det har vi opgivet.

Når lillebror og jeg går i seng, så skal der nusses. Det tager mindst 15-20 minuter, hvor han vender og drejer sig i alle mulige stillinger. Han kaster sig ind mod min krop, mens jeg nusser ham på hovedet og på maven. Så vender han sig om, så vi ligger og kigger hinanden dybt ind i øjnene, mens jeg stryger ham over pelsen og hans små poter pløjer gennem luften. Hvis jeg ikke bruger begge hænder, så skubber han anklagende til den "dovne" hånd med snuden. Han finder sig ikke i noget! Når jeg vil sove, må jeg trække begge hænder ned under dynen. Om vinteren, når jeg sover med pyjamas, får han lov til at komme ned under dynen, hvor han plejer at falde i søvn, mens han ligger tæt op af min mave. For et par uger siden kom han for at vække mig, men det var for tidligt og jeg ville ikke op. Så fik han lov til at komme ned under dynen, hvor jeg håbede at han snart ville falde i søvn - det virker som regel. Han spandt højlydt, gned sig mod mit ansigt og drejede flere gange rundt om sig selv af begejstring. Men pludselig stod han så underligt stille. Han spandt stadig, men pludselig hørte jeg en underlig lyd: der gik kun et øjeblik, før det gik op for mig, at han stod og pissede på mig! Han pissede simpelthen på mig og der var absolut ingen tvivl om at han nød det! Jeg var lynhurtig til at skubbe katten til side, kaste dynen på gulvet og flå lagnet af sengen inden det trængte ned til madrassen. Øv, det er den eneste gang at en af dem har lavet "ulykker". Nu får han aldrig lov at komme ned under dynen mere. Jeg stoler ikke på ham. Og det er han ret sur over! Om natten kæmper han hårdt for at komme ned under dynen og jeg kan se hvordan halen bliver stor og tyk af arrigskab, når det ikke lykkes for ham. Han spinder, trækker i dynen med kløerne og gnider snuden mod min næse - han er meget ihærdig og gør alt hvad han kan for at finde en lille sprække ved min hals, hvor han kan presse sig ind under dynen. Han er utrolig sød og kærlig, men jeg skal ikke risikere noget og holder på min dyne. Når han endelig giver op, så kaster han sig ind mod min mave og spinder. Så lægger jeg armen om ham og så sover vi!

Men det sker at jeg vågner i løbet af natten. Det er ofte fordi at storebror sidder på kanten af sengen og kigger på mig. Han ser så sød ud, men det er ikke rart at sove når der er nogen som kigger på én - heller ikke selv om det er min dejlige kat. Jeg vågner også jævnligt, fordi jeg har problemer med at trække vejret. Så er det fordi at jeg sover på maven og lillebror er meget glad for at sove på min ryg.

Jeg elsker de dejlige misser!

• Bomullsproduksjonen i verden foregår på kun 2 % av jordbruksarealet?
• På de 2 % av jordbruksarelaet benyttes 11 % av verdens plantevernmidler?
• 25 % av mengden insektsmidler som blir brukt i verden blir brukt på bomullsplantene?

Kjemikaliene som blir brukt for å dyrke bomull ødelegger miljøet og er en stor risikofaktor for jordbruksarbeidere som jobber med bomulla. Avlingene krever også store menger vann og kunstig vanning kan føre til forsalting og vannmangel.

Ikke bare de som jobber på bomullsmarkene utsettes for farlige kjemikalier også de som jobber i fabrikkene blir det. For å produsere ett kilo med tekstil blir det brukt ca 200 liter vann og ca ett kilo med kjemikalier. Dette er selvsagt heller ikke bra for miljøet. I tillegg kreves det store mengder energi for å holde produksjonen i gang.

Mer enn 120 millioner mennesker i Sør er avhengige av tekstilindustrien for å kunne forsørge seg. Hvilke krav vi stiller til klærne og tekstilene våre har enormt stor betydning for deres arbeids- og levevilkår.

Som om dette ikke er nok har vi også sett at klærne heller ikke er ufarlige for oss som bruker dem:

Undreverset: Økologi revisited III - Klær med noggo attåt

Noe av det viktigste norske myndigheter kan gjøre for miljøet og menneskene i verden er faktisk å sette langt strengere krav til tekstiler som blir solgt i Norge, både når det gjelder krav til miljøhensyn og også i forhold til arbeidsmiljøet til dem som har produsert dem.

Hvordan skal man få myndigheten til å forstå det?

Hittil har utvalget med økologiske klær vært forsvinnende lite i Norge, men nå ser det ut til at en del kleskjeder og klesprodusenter tar ansvar og faktisk vil sørge for å gi oss forbrukere god tilgang til økologiske klær på det norske markeder. Gronnhverdag.no melder at norske Norrøna har som mål å få til en full omlegging til økologisk bomull og at økologiske bomullsklær er i full fart inn på det norske markedet. I tillegg satser Hennes & Mauritz, Polarn O. Pyret og KappAhl på økologisk bomull.

Enn så lenge mangler et norsk uavhengig system for merking av økologiske klær. Debio som er kontrollorgan for økologisk mat mangler kriterier for å merke klær, men det mangler selvsagt bare at riktige myndigheter her går inn for å utvide Debios virksomhet. Det som finnes er Svane-merking, men du skal være ganske heldig rett og slett for å finne Svane-merkede klær i norske butikker. Om du finner et Svane-merket klesplagg har du garanti for at produktet er produsert av økologisk bomull. Oikos - Fellesorganisasjonen for økologiske forbrukere og produsenter - anbefaler likevel å kjøpe klær merket med økologisk bomull selv om det mangler noen uavhengig sertifisering av plagget.

Økologiske tekstiler er bedre for deg, for miljøet og dem som produserer tekstilene - Velg økologisk der du kan!

Kilder:

Naturskyddsföreningen

Grønn hverdag.no

"Den grønne kælder" er et lille, rart og hyggeligt sted, og der var en fantastisk munter og varm stemning blandt gæsterne. Folk bliver altid glade når de får god mad og det gør man altid i "Den grønne kælder". Menukortet bliver skiftet hver mandag og så har de et lidt specielt system; alle retter er inddelt efter kolde salater og varme retter. Dem kan man så kombinere som man vil. Prisen afhænger ikke af hvad man vælger, men af hvor mange retter man bestiller. Jeg synes det er enormt smart. Frank og jeg bestilte begge 2 varme retter + 2 salater og humus og brød. Jeg valgte en fantastisk bønnesalat og en rødbedesalat med gulerod ... som jeg ikke var sådan rigtig vild med. Så fik jeg en lækker 7-korns risotto og tofudeller med ris og chutney. Sidstnævnte var min absolutte favorit. Inklusiv en økologisk saft kostede hele herligheden 155kr pr person. Hvor pokker får man sund, økologisk mad, god stemning og god betjening til den pris? Restauranten ejes af Hanne Kristjansen og gid hun dog ville udgive en kogebog. Det har jeg ønsket i mange år og jeg er sikker på at det ville blive et stort hit.

Se billeder fra "Den grønne kælder": Her findes lykken!

Der er mange mennesker som ikke ved hvad forskellen er på en veganer og en vegetar. Jeg plejer at sige, at en vegetar spiser ikke døde dyr og en veganer spiser slet ikke noget der kommer fra dyr overhovedet. Jeg synes det er en nem måde at sige det på, men man kan se en mere udførlig forklaring hos Dansk vegetarforening.

Noget af det som konstant skaber forvirring, er spørgsmålet om fisk: spiser en vegetar fisk? Svaret er naturligvis NEJ, og jeg bliver gal, når jeg møder mennesker som påstår at de er vegetarer men spiser fisk. Hvorfor det, vil mange spørge. Kan du ikke bare blande dig udenom? Svaret er nej, det kan jeg faktisk ikke. Disse mennesker forårsager en masse forvirring og skaber mange problemer for mange mennesker. Jeg har ofte prøvet at jeg skulle ud at spise hos mennesker, som vidste at jeg var vegetar. Når jeg kommer har værten eller værtinden lavet en menu til de andre gæster og en menu med fisk specielt til mig - fordi de tror at vegetarer spiser fisk. Jeg ved ikke om det er mest ubehageligt for mig eller for værten/værtinden. Naturligvis opdager den betænksomme vært/værtinde altid, at jeg ikke reagerer med den glæde og begejstring som de havde ventet. De forstår det ikke og så bliver de selvfølgelig skuffede. Men når de har brugt både tid og energi på at lave mad specielt til mig, så kan jeg simpelthen ikke sige, at jeg ikke spiser fisk. Jeg kan bare ikke få mig selv til det. Og jeg kan slet ikke lide fisk, hvilket gør det endnu værre for mig at skulle spise det. Når jeg ikke gør opmærksom på denne fejltagelse, bidrager jeg naturligvis endnu mere til forvirringen og det er ikke så heldigt. Men jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal håndtere sådan en situation på en fornuftig måde. Efter at jeg er blevet veganer, siger jeg helst nej tak til middagsinvitationer, da jeg ikke synes at andre skal have problemer med mine særprægede madvaner. Jeg ved jo godt, at det ikke er så nemt at lave mad til en veganer når man ikke er vant til det og jeg er jo ikke blevet veganer for at genere andre mennesker. På den måde undgår jeg også, at der er nogen som serverer fisk for mig!

Herunder lægger jeg en video af Steven the vegan, som forklarer hvad en veganer spiser. Og jeg kan på forhånd afsløre, at fisk er IKKE på menuen. ;)

Økologisk mat er ikke heldig for verdenssamfunnet, og spesielt de fattige, mener mangemillionær og Bunnpris-sjef Trond Lykke.

Innkjøpsdirektør Martin Klafstad føyer også til følgende:

Hvis alle skulle produsert økologisk mat, hadde vi måttet utvide jordas jordbruksareal uforsvarlig mye

Om herrene Lykke og Klafstad var så brennende engasjerte i miljø og fattigdom som de vil gi inntrykk av kunne de ha gjort aldri så lite research før de åpnet kjeftene sine i riksdekkende media, og da ville de funnet ut at

Model estimates indicate that organic methods could produce enough food on a global per capita basis to sustain the current human population, and potentially an even larger population, without increasing the agricultural land base. [1]

Dette sitatet er hentet fra en undersøkelse som ble publisert i 2006 og som er gjort av forskere ved Universitetet i Michigan, USA. Se "Organic agriculture and the global food supply". I følge Agropub.no kommer dataene som er brukt i undersøkelsen fra 91 kilder fra 53 land og 12 stater i USA og observasjonene spenner fra en sesong til over 20 år. Det undersøkelsen tok for seg var om det var hold i påstandene om at økologisk landbruk gir for små avlinger og at man ikke kan greie å holde nitrogennivået i matjorda høyt nok uten kunstgjødsel.

Organic farming can yield up to three times as much food on individual farms in developing countries as low-intensive methods on the same land, according to new research that refutes the long-standing claim that organic farming methods cannot produce enough food to feed the global population.

(...) in developed countries, yields were almost equal on organic and conventional farms. [2]

Forskere ved Universitetet i Michigan har tatt for seg argumentene som blir brukt mot økologisk landbruk og de har fastslått at det er bare myter at et økologisk landbruk vil gi for lite mat til verdens befolkning, et økologisk landbruk vil faktisk kunne gi mer enn nok mat til en stadig økende verdensbefolkning. De har anslått at jordbruket i utviklingsland kan kunne gi tre ganger så store avlinger som i dag og at avlingene i industriland vil være omtrent like store som ved konvensjonell drift. De har også funnet ut at det finnes mer enn nok organisk gjødsel som kan sikre nitrogeninnholdet i jorda.

The authors found that the higher yields could be accomplished using existing quantities of organic fertilizers, without putting more farmland into production, by using green manures - cover crops plowed into the soil to provide natural soil amendments.[3]

Forskerne fant altså ut at større avlinger kunne oppnås ved å bruke eksisterende mengder med organisk gjødsel, slik som grønn gjødsel og dekkplanter, og at man slettes ikke trengte å ta i bruk mer jordbruksland. I tillegg kan man benytte samdyrking, vekstskifte, biologisk sjukdomsregulering, husdyrgjødsel og kompost. La meg bare minne på at dette ikke er noe nymotens påfunn, men heller gjenoppdaging og videreutvikling av det landbruket som ble drevet på jorda før kunstgjødselen og sprøytemidlenes inntog.

Som Professor of Natural Resources ved University of Michigan Ivette Perfecto, en av bidragsyterne i undersøkelsen, sier til Environment News Service (ENS):

Corporate interest in agriculture and the way agriculture research has been conducted in land grant institutions, with a lot of influence by the chemical companies and pesticide companies as well as fertilizer companies. All have been playing an important role in convincing the public that you need to have these inputs to produce food [4]

Professor Perfecto konkluderer også med følgende:

My hope is that we can finally put a nail in the coffin of the idea that you can't produce enough food through organic agriculture [5]

Ja, det hadde vært noe. Og ikke bare ville det føre til mer mat og mindre miljø- og klimaskader, det er også all grunn til å mene at det vil hjelpe verdens fattige:

Organic agriculture also breaks the vicious circle of indebtedness for agricultural inputs which causes an alarming rate of farmers' suicides [6]

ENS skriver at mer enn 2400 bønder har begått selvmord i løpet av de to siste åra i Vidarbha-regionen i India som følge av økonomisk desperasjon som har fulgt fallende bomullspriser og fordi bøndene der er avhengige av å kjøpe dyre frø og kjemikalier.

Agropub.no skriver at forskerne har konkludert med at overgangen til økologisk landbruk innebærer flere agronomiske, økonomiske og utdanningsmessige utfordringer, blant annet vil et storskala økologisk landbruk kreve støtte fra forskningsinstitutt som jobber med agroøkologiske metoder for jordfruktbarhet og sjukdomsregulering, et sterkt veiledningsapparat og en engasjert offentlighet.

I dag er det en stor kjemisk industri som tjener store penger på landbruket. Denne industrien kommer ikke til å tjene på det økologiske landbruket. Utgangspunktet for at denne industrien har oppstått er hederlig og stammer unektelig mye ut av et engasjement for nok og bedre mat, men nå er det på tide å snu. Og det er opp til oss forbrukere å kreve økologisk mat og å sørge for at myndighetene satser på økologi. De som tjener mest på at landbruket blir økologisk er tross alt vi som bor på jorda og de som kommer etter oss.

Anbefalt lesning:

• Environment News Service - New Research Finds Organic Farming Can Feed the World
• Agropub.no -USA: økolandbruk kan fø verden

--

[1] Organic agriculture and the global food supply

[2-6] New Research Finds Organic Farming Can Feed the World

Men det forstår jeg simpelthen ikke. Vi danskere har aldrig været så rige som vi er i dag. Alle har fået samtalekøkkener, udestuer, nye badeværelser, nye biler, fladskærme, computere osv. Hvert eneste år har alle råd til at rejse på sommerferie, skiferie og flere storbyferier. Vi har heller aldrig før brugt så mange penge på Gucci, Prada, Versace og alle de andre dyre mærkervarer. Og hver måned bruger vi formuer på ugeblade og smarte livsstilsmagasiner. Alligevel er det altså for dyrt at købe økologisk frugt og grønt? Okay, hvad er det lige som jeg ikke forstår???

I stedet for at spise sundt, så foretrækker mange at bruge deres penge på statussymboler og når de køber ind vil de hellere have kvantitet frem for kvalitet. Bare indkøbsvognen er fuld, så er det da fuldstændig lige meget hvad der er i den! Så ser man lige den ene indkøbsvogn efter den anden på vej mod kassen i supermarkedet, højt belæsset med cola, chips, slik, chokolade, skinkesalater, lørdagskyllinger, pommes frites osv. Men der er ingen vitaminer, ingen proteiner, ingen fibre og ingen mineraler i disse varer. Der er absolut intet sundt og ingen næring i disse produkter – intet af alt det som kroppen virkelig har brug for. Mange af disse varer er fyldt med tilsætningsstoffer, smagsforstærkere og E-numre, hvoraf mange er mistænkt for at være direkte skadelige. Det er også grunden til at vi danskere gennemsnitligt spiser 6 kg kemikalier om året og det er da klart at det må have nogle konsekvenser. For mange mennesker er resultatet: allergi, astma, dårlig søvn, stress, træthed osv. Alligevel vælger mange mennesker stadig disse produkter frem for at købe frisk frugt og grønt. Og mange synes stadigvæk at det er for dyrt at købe økologi.

Selvfølgelig er det ikke alle danskere som er blevet milionærer i løbet af de sidste 3-4 år. Det er jeg for eksempel ikke. Jeg hører virkelig til dem som ikke har ret mange penge. Men det forhindrer mig ikke i at leve næsten 100% økologisk. Det er kun muligt, fordi jeg samtidig sparer på noget andet: jeg har lovet mig selv, at jeg aldrig mere vil købe slik, cola, chips osv. Det overholder jeg - næsten! Vi danskere bruger sindssygt mange penge på den slags. Disse penge bruger jeg nu på sundhed.

I starten syntes jeg også at det var meget dyrt at købe økologisk. Jeg kunne ikke overskue de økonomiske konsekvenser og syntes egentlig ikke at jeg havde råd til det. Derfor startede jeg lidt efter lidt. Noget kan man jo altid ændre. Jeg begyndte med økologisk havregryn og gulerødder, som ikke koster meget mere end de almindelige. Lidt efter begyndte jeg at købe økologisk pasta, ris, mel osv. Efterhånden blev det til mere og mere økologi i indkøbsposen.

Faktisk tror jeg at den største hindring for bedre sundhed og helbred ofte skyldes traditionel vanetænkning. Når Frank og jeg er inde i byen, så er vi ofte en tur hos "Joe & the juice" i Magasin. Det koster 35kr for en halv liter friskpresset juice som er virkelig lækker og smækfyldt med sunde vitaminer. Jeg har hørt mange som synes at det er for dyrt. I Netto kan man jo købe en hel liter juice for 5kr. Men de samme mennesker synes det er ok at give 50kr for en fadøl i Nyhavn. De fleste mennesker synes også at det er ok at give 25 eller 30kr for 1½ liter cola, som kun består af sukker, kemikalier og vand. Og det er helt normalt at give 25kr for en pose Matadormix. Mange mennesker betaler også gerne 25kr for en pose chips uden at de overhovedet tænker over prisen. Det er helt normalt. Ærlig talt, hvem synes at det lyder klogt eller fornuftigt? Nej, det er ikke for dyrt at leve sundt. Men vi er bare alt for vant til at prioritere forkert. Hvis vi synes at det er for dyrt at betale 25kr for 4 økologiske pærer, så burde vi overveje i forhold til hvad.

Dette indlæg er egentlig en kommentar til to fantastiske indlæg på Madames huskeblog. Det første indlæg handlede om det økologiske valg. Det andet indlæg handlede om en ny bog af forfatter Ninka-Bernadette Mauritson som hedder "Kernesund familie - sådan!". Bogen beskriver de uheldige konsekvenser af vores livsstil og fortæller hvordan denne familie ændrede deres dårlige vaner. Bemærk, at efter indlægget på Madames blog er der links til to meget spændende artikler.

Lene Hansson har lavet nogle programmer på TV3 om det samme emne, som hed "Du er hvad du spiser". Da jeg er veganer er jeg bestemt ikke overvægtig og jeg får meget mere end 600g frugt og grønt hver dag, så jeg tilhører bestemt ikke målgruppen for dette program. Men jeg synes det var nogle meget inspirerende programmer og jeg er vild med Lene Hansson. Jeg så alle programmerne og alle genudsendelserne. Jeg er overbevidst om, at Lene Hansson har gjort mere for folkesundheden her i landet end alle sundhedsstyrelsens meget dyre oplysningskampagner. Jeg tror naturligvis ikke på hendes tarmskylninger eller hendes syre/base-teori. Men "Du er hvad du spiser" og det kan ikke siges ofte nok. Hvor er det ærgerligt at de ikke laver flere programmer med Lene Hansson.

Hva skal man si?

"- Shit!"?

Mennesket tar opp kjemiske stoffer fra omgivelsene både gjennom huden, fra luften og maten. Forbrukerrådet mener at vi må ha mer kunnskap når det gjelder sammenhengen mellom klær, tekstiler og miljø- og helseeffekter.
Kilde: Forbrukerportalen.no

Uten kunnskap kan vi ikke ta valg. Du går ikke ut ifra at klær som selges i butikken er skadelige for deg, vi tenker ikke over problemstillingen i det hele tatt eller vi regner med at noen der ute passer på.

Selv om det er forbud mot enkelte kjemikalier, så viser tester fra Sverige at mange klær likevel inneholder kjemikalier som det er forbud mot.
Kilde: Forbrukerportalen.no

Dobbel-"Shit!"!

Nye klær er ikke rene. Klær fra loppemarked er faktisk renere enn de du kjøper i butikken, fordi kjemikaliene er vasket ut (...)
Kilde: Forbrukerportalen.no

Du er faktisk veldig omsorgsfull om du gir ungen din bare brukte klær med andre ord, og jo mer utvaska jo bedre. Det burde gi brukte klær, second hand klær (ok, den la jeg inn bare for å få google-treff), en høyere status i hverdagen (hør på tante Undre, nå!). Vel, klær må vi ha og noen må kjøpe nye klær for at det skal bli brukte klær, og den som kjøper de nye plaggene bør jo slippe å bli forgifta så det beste er å ha minst mulig giftige klær. Problemet blir da at det blir så veldig mye å passe på, og hvordan skal man selv kunne avgjøre om en bukse er mest mulig OK for miljøet og deg, for selv om noen har sagt ifra at dette og dette vil vi ikke ha i klærne i vårt land eller vår verdensdel er vi ikke garantert at klærne er frie for stoffene. Da er det greit at det finnes noe uavhengige aktører som kan ta seg av oppgaven med å holde klesprodusentene i ørene og som kan sette fra seg et merke på plaggene som man kan se etter for å gjøre jobben enklere for oss og hverdagen tryggere.

Klærne vi kjøper er ofte behandlet med helsefarlige kjemikalier. Noe av dette kan sitte igjen i klærne sammen med rester av plantevernmidler. Kjøper du miljømerkede tekstiler kan du være trygg.
Kilde: Ecolabel.no

Det man kan se etter i norske butikker er klær som er merket med "Trygge tekstiler" og som har Blomsten på en lapp - og forhåpentligvis kommer det også Svane-merking på banen om ikke for lenge. Flere butikkjeder har blitt flinke til å ta inn bomullsplagg og tekstiler med denne merkinga. Kanskje litt overraskende er (rælsjappa) EuroPris blant de flinkeste i klassen har jeg lagt merke til der jeg har snoket litt rundt (sokker og sengetøy). KappAhl er ganske gode på "Trygge tekstiler"-merkede truser og også en del basisoverdeler (topper) og nå har de også satset på økologisk bomull i klær- H&M har også satset noe på økologisk bomull (se Grønn hverdag.no om H&Ms økologiske plagg). Se også Ecolabel.nos liste over miljømerkede klær. (Og så slenger jeg inn en setning om at jeg har observert at Jysk er gode på å ha miljømerkede overmadrasser. Tekstiler er tekstiler, om man sover på dem eller i dem.)

Om man ser bort ifra kjedebutikkene som selger tekstiler finner man en del nettbasert salg av økologiske klær:

• Nøstebarn - selger ull- og ull-/silke-plagg til babyer, barn og voksne. Jeg har handlet ull-plagg fra dem flere ganger og er meget fornøyd med plaggene (jeg sitter her og taster i en ulltrøye fra dem nå). De har også butikker i Bergen og Oslo. Den flytende økologiske såpa deres for ull og silke anbefales. :)
• La Redoute - har noen økologiske plagg til barn og voksne.
• Cotton child - selger økologiske klær til barn og voksne.
• Lille Lavendel - selger økologiske og rettferdige klær til baby, barn og dame.
• Lykkebarna - selger økologiske og etiske babyklær og -produkter.
• Gudrun Sjödén - har enkelte økologiske plagg til dame (nettbutikk og butikk i Oslo).
• Trico - selger ulltøy til barn og voksne
• Janus - har noen øko-ullklær.
• Bånsull -selger ullklær til barn og voksne.
• Friendsfairtrade.no - selger fairtrade produkter og øko-klær til barn og voksne via nettbutikk og butikk i Oslo.

Oppdatering 10.12.2007: Du får nå kjøpt økologisk sengetøy fra Dibb hos Jysk.
Bare for å nevne noen og i tillegg finnes det masse utenlandske nettbutikker som selger øko- og fairtradeklær til baby, barn og voksen. Det som er ufordelaktig med disse klærne er prisen som kan være litt vel høy for de av oss som ikke ha kommet oss inn i et manneyrke.

Oppdatering 12.12.2007: Økologiske bleier kan du blant annet kjøpe her: http://www.bleieboden.no/

Om du ikke vil handle på nett finnes det en del økologiske underklær til babyer, barn og voksne i Helios-butikker.

Men nå har jeg vært veldig egoistisk og tenkt bare på oss som sitter her i vesten:

For eksempel regnes bomull som verdens mest sprøytede plante. Et stort antall tilsetningsstoffer brukes i tekstilproduksjonen og tekstilene går gjennom mange produksjonsledd; bomullsmarker i et land, spinning i et annet og bearbeiding og konfeksjonering i et tredje for så videre salg og bruk i et fjerde.
Kilde: Forbrukerportalen.no

Klær er et kjempestort miljøproblem. Det ene er produksjonen av dem som skader miljøet. Det andre er de som lager dem som blir utsatt for masse farlige kjemikalier og som regel får luselønn for jobben, en del av tekstilarbeiderne er også barn. Det tredje er at vi kaster mer og mer klær og lager svære klessøppelberg her i Norge. Det er ikke nok folk til å ta unna bergene som bruktklær, og sender vi dem til utlandet som u-hjelp lager vi gjerne trøbbel i mottakerlandet fordi vi undergraver tekstilindustrien der (her må jeg lete opp en kilde, eller du kan søke selv. Blogg er blogg. Men her en kilde som forteller om at Malawi i 2003 ble "oversvømt" av norske brukte klær.).

Bruk mindre, prøv å kjøpe bare klær du vet du kommer til å bruke lenge og som er av god kvalitet, er økologiske og fairtrade. Lettere sagt enn gjort, men jo fler som blir bevisste, jo mer hjelper det. Det som vil hjelpe mest her i landet er om Forbrukerrådet for gjennomslag for sitt krav om merking av plagg og tekstiler som inneholder skadelige stoffer:

Mens det finnes en innholdsfortegnelse på mat, så er ikke klær og sengetøy merkepliktige og da vet vi ikke hva de inneholder. Forbrukerrådet mener at alle klær og tekstiler med helse- og miljøfarlige stoffer må merkes. Videre må tilbudet av miljømerkede produkter på markedet økes betraktelig.
Kilde: Forbrukerportalen.no

Videre lesning:

• Rene klær.no
• Om miljø og klær hos Ecolabel.no
  
• Om bomull hos Fairtradetradenorge.no
• Om etisk forbruk av klær hos Etiskforbruk.no

Det de også har skjønt i Danmark er at det er på tide å erstatte konvensjonelle kosmetikkprodukter med produkter som innholder langt færre og helst ingen av de stoffene som er skadelige for deg og naturen. For deg, meg og alle andre handler det om å forebygge allergi, eksem, astma, kreft og unngå å utsette fostre og babyer for hormonforstyrrende stoffer m.m. og å ikke skade miljøet, i alle fall redusere miljøbelastningene. Ecolabel Danmark også kjent som Blomsten og Svanen, går derfor nå inn for å få dansk ungdom til å velge seg miljømerket kosmetikk for framtida og har startet kampanjen "Spring ud som et mærkedyr":

Kemikalier kan skade dig og miljøet. Derfor har både Danmark og EU lavet love, der begrænser brug av nogle kemikialer - og helt forbyder andre.

Men der er stadig mange gode grunde til at vælge produkter, som er produceret ud fra endnu skrappere krav til kemi, miljø og sundhed. Det er her miljømærkerne kommer ind.

For selvom et enkelt stof i et produkt ikke i sig selv er skadeligt, kan den mængde af stoffer, vi udsættes for i hverdagen fra shampoo, sæbe, cremer - og alt muligt andet - samlet set have en sundhedsskadelig effekt.

Denne kampanjen føyer seg pent inn i en ny tenkning i Danmark, for i fjor satte den danske staten i gang en kampanje som retter seg mot gravide, ammende, babyer, barn og andre som tar vare på babyer og barn. Den kampanjen gikk under navnet "9 gode vaner" og finnes på babykemi.dk:

Kemikalier findes overalt, og mange af dem gør vores hverdag lettere og mere behagelig. Når du er gravid eller ammer, er det en særlig følsom periode både for dig og dit barn, og derfor bør du her være særlig opmærksom på kemikalier.

På en enkel og grei måte presenterer kampanjen ni gode vaner de ønsker at dansker skal begynne å følge og hvorfor de bør følges. Du finner de "9 gode vanene" her.

Kemiske stoffer i kosmetik og cremer er bl.a. konserveringsmidler, farvestoffer og parfumestoffer. Nogle af disse kemiske stoffer er allergifremkaldende eller mistænkes for at være hormonforstyrrende. Kilde.

Det som skjer i Danmark er rett og slett at man er iferd med å se konsekvensene av det moderne menneskets forbruk av nymotens kosmetikkprodukter:

Flere danske undersøgelser viser en stor stigning i parfumeallergi i befolkningen, og hvis dit barn først bliver allergisk, går allergien ikke væk igen. Derfor skal du også være særlig opmærksom på parfume, hvis du allerede selv har allergi. Kilde.

Det som er skadelig i Danmark er selvsagt også skadelige i Norge, og det er derfor bare riktig synd at norske myndigheter ikke kommer til å våkne før toget i Norge minst har nådd den stasjonen Danmark har nådd for lengst og hvor de nå forsøker å trekke i nødbremsen det de kan.

Se for øvrig:

• Miljø og Sundhed.dk: Råd om make-up
• Miljø og Sundhed.dk: Fakta om make-up
• Miljø og Sundhed.dk: Råd om personlig pleje
  
• Ecolabel Norge
• Neutral
  

Med overskriften

"En anden verden er mulig - vær med til at skabe den"

lægges der op til at

"græsrødder af alle slags mødes, for i fællesskab at udfolde deres drømme og visioner for verden og hverdagen."

Jeg har siddet med forummets avis og planlagt hvad jeg gerne ville se, høre og opleve i løbet af weekenden. Der er meget jeg gerne vil, men som det ser ud nu, så tegner der sig tre overskrifter for mine interesser:

Økologi, Kvindeliv og en smule Cuba.

Jeg glæder mig især til at opleve Jytte Abildstrøm i aften:

"Jytte Abildstrøm indleder med en beåndet beskrivelse af, hvordan vi kunne leve om 30 år, hvis vi tog tidens udfordringer alvorligt. Hun er i stand til at knytte multlokummer, vedvarende energi, bofællesskaber sammen med global solidaritet og fred."

Hvorefter der er oplæg og billeder fra forskellige danske økosamfund.

Jeg er ret vild med Jytte Abildstrøm - hun er bare et dejligt glad menneske, og når hun så snakker om et så spændene (ja, altså i mine øjne, ikk...) emne, så bliver jeg nødt til at opleve det.

Lørdag er den dag jeg har mest på programmet - desværre bliver der nok nogle ting jeg må sortere fra, da der er flere overlapninger, men det tager jeg hen af vejen.

De økologiske kager på billedet er nogle af mine favoritter: To store runde havrekager, en marcipan-medalje og to romkugler. Mums. Det er simpelthen så lækkert, at jeg slet ikke kan beskrive det. Man er nødt til at smage det selv! En anden favorit er gulerodskagen, men jeg kunne jo ikke købe hele butikken, bare fordi jeg gerne ville tage et billede til bloggen. Desværre, men det var simpelthen bare blevet alt for dyrt...Jeg havde nok spist det uden de store problemer....hæhæ....

Når man er veganer, er det næsten umuligt at købe noget som helst hos en bager. Men selv om man er veganer, kan man da godt have lyst til en god kage. Derfor er jeg virkelig glad for at jeg har fundet en økologisk og vegansk bager. I løbet af de sidste uger har jeg nok været der alt for ofte, men jeg kan slet ikke få nok af deres lækre brød og alle deres spændende kager. Specielt deres speltbrød er virkelig en oplevelse, som jeg gerne vil anbefale. De har flere forskellige slags speltbrød, men jeg er ret vild med dem alle sammen.

Når man handler hos en økologisk bager, så har det en masse fordele for naturen og miljøet. Grundvand bliver ikke forurenet og vilde dyr bliver ikke forgiftet af kemikalier og sprøjtemidler på markerne. For nyligt hørte jeg en pige som sagde, at hun gik meget ind for dyrevelfærd, men hun ville ikke købe økologisk, for hun var da ligeglad med alle insekterne på markerne, for de kunne jo alligevel ikke føle noget som helst. Hun glemmer at naturen er et meget fint økosystem, hvor alle dyr har deres egne funktioner og opgaver. Mange insekter hjælper med at bestøve frugt, blomster og andre afgrøder. Mange fugle lever af insekter. Om foråret fanger fuglene insekter og bringer dem med hjem til deres unger i rederne. Det smager nok forfærdeligt og det kan bestemt ikke være sundt, hvis insekterne først er skyllet i gift. Denne piges holdning til økologi, vidner om en katastrofal mangel på forståelse for naturen.

Der er også en masse fordele for helbredet ved at købe vegansk brød og kage. Man undgår kolesterol og jeg er absolut sikker på, at det er sundere end at spise kolesterol-sænkende medicin. Blandt andet fordi, at meget medicin har bivirkninger. Endvidere undgår man alt det usunde fedt, som er med til at give blandt andet hjerte-kar-sygdomme. Når man køber økologisk, beskytter man naturligvis også sin egen krop mod en masse giftstoffer.

Vi er moderne mennesker i en moderne verden. Vi vil gerne købe økologisk og gøre noget godt for både naturen og klimaet. Vi vil også gerne leve sundt og gøre noget godt for vores egen krop. Til gengæld vil vi overhovedet ikke acceptere at gå på kompromis med hverken smag eller kvalitet. Men det behøver man jo heller ikke, når der findes et helt fantastisk sted som Naturbageriet. Jeg er sikker på at de på alle måder kan tilfredsstille selv de mest kritiske forbrugere med de største forventninger.

Naturbageriet har tre butikker i København og jeg håber at der med tiden kommer mange flere. Jeg ville i hvert fald synes det var utrolig fedt, hvis byens bedste bager havde en forretning lige rundt om hjørnet. Man kan finde adresserne på deres egen hjemmeside: Naturbageriet.

Det er vanskelig å spå, særlig om fremtiden, men min spådom er at innen ti år kommer vi til å ha blitt bevisstgjort hvordan vi forurenser husene våre og kroppene våre med kjemikalier gjennom kosmetikk, rengjøringsmidler og materialer av ulike slag på en helt annen måte i dag. I dag er dette fremdeles ganske alternativt å være bevisst disse temaene, og med mindre man er pent nødt til å tenke på denne måten, for eksempel fordi man blir syk av ting i miljøet, f.eks. allergi, eller at man er økobevisst, er ikke folk flest så veldig opptatte av dette og/eller har ikke særlig kunnskap om dette. Sannheten er at hver og en av oss bedriver en massiv forurensing av hva vi kanskje kan kalle mikromiljøer, dvs hjem og kropp, og det er egentlig ikke tvil om at vi allerede merker konsekvenser av dette og kommer til å merke konsekvensen av det i enda større grad. Et godt eksempel på at vi her i Norge mest sannsynlig kommer til å tenke annerledes om kjemiske stoffer er en kampanje som ble satt igang i Danmark i fjor og som advarer mot skadelige hverdagskjemikalier i forbindelse med svangerskap, babyer og små barn. Se babykemi.dk (mulig det kommer en egen post om den kampanjen etter hvert).

Vi omgir oss daglig med masse kjemikalier som kan være allergi- eller kreftfremkallende og hormonforstyrrende, og fostre, babyer og små barn er de som er mest sårbare for dette. Den gode nyheten er jo at dette er noe vi kan gjøre noe med, og er du gravid eller har små barn mener jeg at du bør være spesielt bevisst på hva du forbruker av hverdagskjemikalier (du trenger selvsagt ikke få panikk og tømme skap og skuffer for alt som ikke er økologisk eller svanemerket, men tenk på om du ikke neste gang shampoen din er tom eller du skal kjøpe oppvaskemiddel om du ikke da plukker den som er miljømerket framfor den som ikke er det).

Det finnes i dag alternative økologiske eller svanemerkede produkter til alle konvensjonelle produkter, ikke koster de nødvendigvis mer og ikke er de dårligere, og gjelder det matvarer er de gjerne mer velsmakende og også sunnere for deg. Du kan se etter økologiske eller svanemerkede oppvaskmidler, rengjøringsmidler og tøyvaskemidler. Du kan velge deg såper, deodoranter, hudkremer, stylingprodukter, shampoer og balsamer som er økologiske eller uten parfyme og fargestoffer. I det hele tatt kan man gjøre veldig mye, men dessverre skorter det blant folk flest på kunnskapen om at disse tingene er smarte og enkle å gjøre.

Kunnskapsløsheten er stor om hvordan vårt forbruk egentlig påvirker miljøet og hvor lite som egentlig skal til for å gjøre endringer. Om du neste gang velger bort konvensjonelt dyrkete bananer til fordel for økologiske bananer, tenker du kanskje at det er da så lite, men "hemmeligheten" er at du er en del av et totalt konsum, og for hver som tar et bevisst valg om å velge et alternativ som er bedre for naturen og mennesker øker det totale konsumet av "bedre" varer og det betyr alt i alt mye.

For mig handler det først og fremmest om sundhed og helbred. Vi lever i en tid hvor flere og flere lider af allergi. Mange børn fødes med misdannede kønsorganer og unge mænds sædkvalitet er helt i bund. For nyligt kunne man læse i aviserne, at vi danskere i gennemsnit indtager 6 kg kemikalier om året. Mon ikke der er en sammenhæng? 6 Kg kemikalier og tilsætningsstoffer er rigtig meget og det må nødvendigvis have nogle konsekvenser.

Dernæst er der naturen. I sig selv virker det uhyggeligt at tænke på hvor mange giftstoffer der på forskellig vis bliver ledt ud i naturen hvert år, hvor det ødelægger livet for både flora og fauna, inden det ender nede i grundvandet. Tænk også på de mange dyr, harer, agerhøns, fasaner og mange flere, som lever på markerne med deres unger ... mon de bryder sig om sådan en omgang giftigt og stinkende brusebad? Det er så giftigt, at landmanden skal være pakket ind i beskyttelsesdragt når han arbejder med disse kemikalier.

Men der gror meget andet end korn, ror og grøntsager på markerne. Også bomuld. Derfor er vores tøjvalg også et økologisk valg. Alene på bomuldsmarkerne i USA bruges der hvert år 140 millioner kg pesticider. På verdensplan bruges hele 25% af verdens samlede forbrug af pesticider på bomuldsmarkerne, som udgør meget mindre end 25% af verdens samlede landbrugsareal. Det betyder, at specielt vores tøjvalg har en stor betydning for vores eget helbred og naturens tilstand.

Rawganique er et firma fra Canada, der sælger økologisk tøj som er lavet af hamp, hør og bomuld. Det meste er lavet af hamp. Før i tiden blev hamp brugt til alt. Det meste tøj blev lavet af hamp. Olien blev brugt til lamper. Man brugte hamp til at lave papir. Derudover er det utrolig sundt at spise og hampolie indeholder både omega-3 og omega-6. Hamp kan simpelthen bruges til alt og det er meget nemt at dyrke. Planten er så stærk, at man hverken skal bruge pesticider eller ukrudtsmiddel. Det er fuldstændig unødvendigt. I et mildt klima kan man høste hamp to gange om året, da hamp gror meget hurtigt, eller man kan plante og høste hampen efter de almindelige afgrøder. Samtidig er fibrene fra hamp så stærke, at økologisk hamptøj skulle holde 8-10 gange så lang tid som almindeligt tøj. Det lyder utroligt, men tænk bare på almindeligt arbejdstøj, Kanvas. Det er den hollandske form for ordet Cannabis, som er den latinske betegnelse for hamp eller hash.

Jeg har efterhånden købt en del økologisk tøj hos Rawganique og jeg er vild med det. Jeg synes deres økotøj er utrolig flot og det er meget lækkert at have på. Siden jeg opdagede Rawganique(som betyder: RAW(vegan), orGANic, unIQUE) har jeg købt alt mit tøj her. I starten var det da lidt svært at finde den rigtige størrelse og jeg var nødt til at bruge et målebånd. Det tager lidt tid, men det er da ikke noget problem. Det er meget nemt at bestille fra deres hjemmeside og har man problemer, så er deres kunde service meget hjælpsom. Desværre er forsendelsen rimelig dyr og så skal der betales told og moms når pakken kommer til Danmark. Det er ikke billigt, men jeg er så glad for mit økologiske tøj, at jeg synes det er alle pengene værd. Og på den anden side, så er det jo ikke nær så dyrt som mange af de dyre modemærker og dem køber mange mennesker uden at beklage sig over prisen. Lige nu går jeg og venter på en rygsæk og mine første par sko fra Rawganique. Jeg glæder mig rigtig meget til at modtage den næste pakke. Hvis jeg havde råd, så ville jeg købe ALT hvad de har hos Rawganique. Min ønskeseddel er simpelthen uendelig.

Hampen bliver dyrket i Rumænien og andre steder i østeuropa. Derefter bliver det transporteret til Kina hvor det meste af det bliver syet. Så bliver det fragtet til Rawganiques varehuse i USA eller Canada og endelig bliver det så fløjet til forbrugeren. Kritiske røster ville straks kommentere den miljømæssige konsekvens af alt den transport. Og de har naturligvis ret, det kan ikke benægtes. Alligevel mener jeg stadig det er fornuftigt at købe økotøj fra Rawganique, da alt andet tøj i dag produceres på samme måde. Fordelen ved økotøj er stadig, at en masse marker ikke bliver forurenet med kemikalier og giftstoffer, som dræber både flora og fauna. Arbejderne arbejder heller ikke med giftstoffer som truer deres helbred, da stoffet ikke bliver bleget og kun bliver farvet med økologiske farvestoffer. Det mener jeg også er en fordel for min hud, min krop og mit helbred. Der er rigtig mange gode grunde til at vælge økologisk tøj fra Rawganique og i dag vil jeg ikke bruge andet.

Det er desværre forbudt af dyrke hamp herhjemme, da det er et forbudt rusmiddel. Jeg synes det er tåbeligt. Jeg har aldrig røget hash, men jeg kender mange som ryger eller har røget det. Ingen af dem har problemer. Til gengæld kender jeg ufatteligt mange mennesker som har alkoholproblemer, med dårligt helbred, dårlig økonomi og ødelagte familieforhold til følge. Og efterhånden kender jeg også en del mennesker som er døde af at ryge cigaretter. Jeg er ikke ekspert på dette område, men jeg tillader mig alligevel at konkludere, at både cigaretter og alkohol er meget farligere end hash. Dermed vil jeg ikke påstå at det er sundt at ryge hash, men ulemperne ved at nogle ryger hash, er så små, at jeg synes det er et tåbeligt argument for at forbyde hamp, som faktisk har så mange andre anvendelsesmuligheder. Derfor er jeg tilhænger af at frigøre hashen, så vi kan dyrke hamp på de danske marker.

Her er linket til hjemmesiden: Rawganique.

Afslutningsvis vil jeg anbefale to artikler fra Rawganique´s Ezine: "Rawganique Convergence" og "The Simple Life IS the Good Life". Her kan man læse om de meget spændende mennesker bag Rawganique og deres facinerende liv på deres lille landsted Deermeadows, som ligger på Denman Island i Georgia strædet i Canada. De er rå veganere og lever naturligvis økologisk. De får kun strøm fra solpaneler og en vindmølle. De bruger ikke shampoo, deo, parfume og sæbe. De tager kun brusebad udendørs, de har ikke varmt vand og eneste varmekilde er en varmeblæser, som kun bruges få dage om året. Læs selv artiklerne, hvor de fortæller meget mere om deres spændende livsstil.

Jens Drejer.

Fredag spiste Frank og jeg frokost i "Den Grønne Kælder", som er Københavns bedste vegetarrestaurant. Sandsynligvis er det Danmarks bedste vegetarrestaurant. Jeg har kommet der siden stedet lå i Klareboderne og jeg elsker det. Det er en restaurant hvor jeg føler mig godt tilpas, lige så snart jeg træder ind af døren.

Det er altid spændende at komme en tur i "Den Grønne Kælder". De ændrer nemlig menu-kortet hver mandag, så der er altid et væld af nye og spændende retter at vælge imellem. Når manden bliver serveret bugner tallerkenerne af sunde, sprøde og farvestrålende grøntsager. 80% af alle deres varer er økologiske, så det kan simpelthen ikke blive sundere.

"Den Grønne Kælder" er et stille, roligt, hyggeligt og upretentiøst sted. Når jeg går derfra, så føler jeg mig simpelthen lykkelig. Det lyder måske lidt højspændt, men det er virkelig sandt. Jeg føler mig glad, sund, mæt og fyldt med både velbehag og energi. Hvis jeg føler mig lidt vintertræt eller hvis batterierne bare er blevet lidt flade, så hjælper det altid med en tur i "Den Grønne Kælder".

Når man er vegetar eller veganer, så er det ikke altid så nemt at gå ud og spise. Der er jo ikke ret mange steder at vælge imellem. Men bare jeg altid har "Den Grønne Kælder" så skal jeg ikke klage. Jeg har skrevet mere om Den Grønne kælder i dette indlæg: International veganerdag.

Den Grønne Kælder

Pilestræde 48

1112 København K

Tlf: 33 93 01 40

Bagefter gik vi til Perchs Thehandel, hvor jeg altid køber min the. Det er så dejligt at komme ind i den gamle butik og mærke alle de mange dufte som kildrer en i næsen.

Lørdag aften gik vi tidligt i seng. Søndag stod vi tidligt op, for vi skulle jo se prinsesse Isabellas barnedåb i fjernsynet.

Solen skinnede og vejret var dejlig lunt. Derfor besluttede vi at cykle en tur til Ikea. Jeg skulle bare købe nogle flere thekopper. Men vejret var så dejligt, at jeg lokkede Frank til at fortsætte og så kørte vi til Frederiksdal. Det var en dejlig tur. Det er et skønt sted og det er ikke uden grund, at så mange digtere fra 1800-tallet har lovprist Frederiksdal i deres værker. Frank lokkede mig ud at sejle kano på Mølleåen. Det har jeg aldrig prøvet før, men det er bestemt ikke sidste gang. Det var både sjovt og hyggeligt.

Det har været en fantastisk dejlig weekend.

Men ... Jeg spiser masse økologisk mat, og jeg bruker masse økologiske produkter, så når jeg en dag får satt meg ned og skrevet om de økologiske produktene som er forbrukt i Undreheimen og som kommer til å bli forbrukt, så er det altså gjort på et grundig grunnlag.

Det finnes veldig mange gode grunner til å velge økologiske varer framfor konvensjonelle varer. En grunn er at det som regel er sunnere for deg og meg som forbrukere, det andre er at den økologiske produksjonen er bedre for miljøet (og da er det også sunnere for deg og meg), det tredje er at de som har dyrket eller framstillt det økologiske produktet har sluppet å f.eks. blir forgifta av plantevernmidler og/eller andre miljøgifter og det fjerde er at de dyra som er involvert i produksjonen av økologiske matvarer ofte har fått bedre stell før de har måttet bøte med livet før vi skal spise dem.

Bakdelen med å kjøpe økologisk er at det ofte er litt dyrere enn de konvensjonelle produktene, men dette har nok i hovedsak å gjøre med at volumet av økologiske varer som er produsert og som blir tatt inn i butikkene er mindre enn av de konvensjonelle. Den eneste måten å få ned prisen er derfor å forbruke mer økologiske varer, så løp og kjøp. Men det går an å handle klokt. Man kan bruke 15 kroner ekstra på frukt og grønnsaker for å kjøpe økologisk istedet for konvensjonelt, og så droppe den sjokoladen som uansett ikke er sunn for deg. Man kan kjøpe økologisk sjokolade, men så er den igjen selvsagt gjerne dyrere enn Stratosen, men du og du hvor god økologisk sjokolade fra Green & Black's er! Og kjøper du mørk sjokolade derfra greier du uansett ikke å stappe i deg så mye av den som du greier av Stratosen. Og slik fortsetter det.

Det økologiske sortimentet i Undreheimen begynner etter hvert å bli stort, og med at Coop har satset mye på økologi og til og med har 15 % i rabatt på økologiske frukt og grønnsaker for tida, har det blitt enda mer.

Jeg er innmari dårlig på å skrive på bestilling (selv når det er jeg som bestiller), men jeg tror det skal gå seg til snart.

I Norge er det Debio som er kontrollorgan av økologisk produksjon. Dette er en oppgave som er delegert dem fra Mattilsynet (Mattilsynet om økologi). Ingen norske varer kan derfor selges som ”økologisk” i Norge med mindre de er godkjent av Debio.

De som deltar i Debios kontrollordning, blir årlig kontrollert av organisasjonen. Debio kontrollerer økologisk landbruk, økologisk husdyrhold/-avl, økologisk akvakultur, skogbruk, tekstilproduksjon og driftsmidler.

Produkter som er godkjent økologiske av Debio er merket med Debiomerket:

Produkter som i tillegg til å være økologisk godkjente også er biologisk-dynamisk godkjente er merket med:

Varer som er importert fra land innenfor EØS-området og som er godkjent og merket som økologiske trenger ikke å godkjennes på nytt av Debio for å selges i Norge.

I Norge har regjeringa satt som mål at 15 % av matproduksjonen og matforbruket skal være økologisk innen 2015. Ved utgangen av 2005 var i følge Landbruks- og matdepartementet 4,2 % av det totale landbruksarealet i Norge økologisk.
Kilde.

Hva er økologi?
Økologi er verken en trosretning eller kun "kaninfôr". I sammenheng med økologisk produksjon betyr økologi kort fortalt at man skal produsere varer mest mulig giftfritt og med stort hensyn overfor natur/miljø, dyr og mennesker. Det er egne regelverk man må oppfylle for å få produktene godkjente som økologiske.

Mer om økologi hos Helios [her]

Hva er biologisk-dynamisk/demeter?
At noe er Demeter-godkjent betyr at det er produsert etter biologisk-dynamiske (forkortet biodynamisk) krav. Demeter er en internasjonal kravordning [her].

Biodynamisk produksjon følger strengere krav enn økologisk produksjon. Blant annet er det ikke tillatt med konvensjonell drift på samme gård som den biodynamiske produksjonen skjer. Den biodynamiske metoden er utviklet av Rudolf Steiner, grunnlegger av Steinerskolen, og noe av grunnen til at mange tror at økologi og biodynamikk er en trosretning.

Grønnhverdag.no om Demeter.

Helios om biodynamisk matvareproduksjon her.

Biologisk-dynamisk forening.

Hva er økologisk landbruk?
Mattilsynet skriver følgende om målsettingene til økologisk landbruk:

Målsetjinga til økologisk landbruk er å vera eit berekraftig landbruk som omfattar dei økologiske, økonomiske og sosiale sidene ved produksjonen - både i lokal og global samanheng. Målsetjinga er eit landbruk som byggjer mest mogeleg på lokale og fornybare ressursar, og der landbruket og naturen blir sett på som ein heilskap.

Kilde

Krav til økologisk landbruk:

• Basere seg på lokale og fornybare ressurser.
• Gården skal være mest mulig selvforsynt med gjødsel, fôr og andre innsatsvarer.
• Lettløselige mineraler skal ikke brukes.
• Man skal behandle jorda slik at man på lang sikt naturlig opprettholder dens avkastingsevne. Dette gjøres med et variert vekstskifte og resirkulering av næringsstoffa.
• Kjemiske plantevernmidler skal som hovedregel ikke benyttes, man skal i stedet jobbe forebyggende i forhold til skadedyr og ugras.
• Dyreholdet skal være etisk forsvarlig. Man legger vekt på å ta hensyn til husdyras naturlige atferd. I forhold til konvensjonelt landbruk er det strengere krav til areal og lufting.
• Man skal jobbe for å sikre artsrikdom og genetisk mangfold blant husdyra.
• Den økologiske driftsmetoden skal fremme biologisk mangfold.
• Man skal jobbe for et variert kulturlandskap.
• Ved foredling av de økologiske landbruksprodukta blir det lagt vekt på å benytte skånsomme behandlingsmetoder og minimalt med tilsetningsstoffer.

Kilde: Mattilsynet om økologisk landbruk.

Den økologiske godkjenning av produkter følger i Norge EUs regelverk [her]. For mer informasjon se fullt regelverk for økologisk produksjon her.

Debio om økologisk produksjon [her].

Hvorfor velge økologiske produkter?
Noe av svaret finner du implisitt i det jeg har skrevet over. Resten kommer jeg til å komme tilbake til etterhvert som testinga vil pågå.

Økologiske ressurser:

Landbruks- og matdepartementet om økologi
Mattilsynet om økologi
Debio
Helios
Oikos - Økologisk landslag
Ren mat
Bilogisk-dynamisk forening
Demeter
Agropub

Jeg er litt usikker på hva som blir første produkt som skal testes, men jeg kan avsløre at jeg har et rikt antall produkter i bruk i husholdningen i skrivende stund, så det er nok å ta av i tida framover. Testene kommer i hovedsak til å legge vekt på slike ting som smak, egnethet, pris og fordelaktighet i forhold til tilsvarende konvensjonelle produkter, og det er mulig at jeg tryller fram en terning til bruk i karaktergiving.

Først som sist tenker jeg at jeg også kan åpne kommentarfeltet og innboksen min for forslag av produkter som ønskes vurdert.

Beste hilsen

Undre

- vennligheten selv :D